---
title: "Økonomisk politik"
date: "2026-10-13"
created: "2026-10-13"
---

[Hjem](https://vejen.dk/)

                    [Politik](https://vejen.dk/politik)

                [Økonomisk politik](https://vejen.dk/politik/oekonomisk-politik)

# Økonomisk politik

Dette dokument udgør Byrådets økonomiske politik. Formålet med den økonomiske politik er at understøtte det flerårige sigte med budgetlægningen og dermed medvirke til, at Vejen Kommune på såvel kort som langt sigt har en sund økonomi.

Den økonomiske politik fastlægger de overordnede målsætninger for de kommende års budgetlægninger og den løbende økonomistyring.

Indholdet af politikken er baseret på Vejen Kommunes aktuelle økonomiske situation samt forventningerne til de kommende års økonomiske rammebetingelser.

Den økonomiske politik forelægges jævnligt Byrådet, som minimum i begyndelsen af hver valgperiode.

## 1. Love og aftaler

Kommunerne er omfattet af et kommunalt udgiftsloft for finansåret/budgetåret og de efterfølgende tre finansår/budgetoverslagsperioden. Det kommunale udgiftsloft er en øvre grænse for de kommunale nettodriftsudgifter til service i det pågældende år.

Regeringen og KL indgår hvert år en aftale om kommunernes økonomi. Aftalerne indeholder bl.a. bestemmelser om serviceudgifternes størrelse, anlægsniveau og den kommunale skatteudskrivning. Aftalerne indgås for kommunerne under ét.

Vejen Kommune har til hensigt at leve op til regeringen og KL’s aftaler om kommunernes økonomi.

## 2. Årsresultat

### Resultat for det skattefinansierede område

I det kommunale budget og regnskab er resultatet af det skattefinansierede område lig summen af alle indtægter, herunder renteindtægter, fratrukket skattefinansierede driftsudgifter, renteudgifter samt skattefinansierede anlægsinvesteringer.

Målet er, at der over den fireårige budgetperiode er balance på det skattefinansierede område inklusive låntagning og afdrag på lån.

Det betyder alt andet lige, at kassebeholdningen er den samme ved udgangen af budgetperioden som ved indgangen til perioden, forudsat at forsyningsområdet også er i balance.

### Skattefinansierede anlægsinvesteringer

Anlægsniveauet skal som udgangspunkt sikre værdien af eksisterende bygninger, veje, tekniske anlæg og inventar.

Det årlige behov for investeringer, der kan sikre værdien af eksisterende fysiske aktiver og vedligehold af vejkapital, kan opgøres til omkring 87 mio. kr. Driftsbudgetterne til bygnings- og vejvedligehold udgør tilsammen godt 48 mio. kr. Det tilstræbes derfor, at der på investeringsoversigten årligt afsættes ca. 39 mio. kr. til sikring af eksisterende værdier.

Ved budgetlægning er sigtemærket samlet 80 mio. kr. netto til anlæg om året, eller i alt 320 mio. kr. over den fireårige budgetperiode. Hertil kommer prisreguleringer i overslagsårene. Der foretages årligt en pl-regulering af anlægsrammen.

![](https://vejen.dk/i/MOLIRIMEDIA/103ae710-afb4-4c45-9bc7-1dab572c264c?width=800)

Kilde: IM Nøgletal

Bem.: Ekskl. forsyning og ældreboliger

Jordforsyningen, som omfatter køb og salg af grunde samt udgifter til byggemodning, budgetlægges ud fra et hvile-i-sig-selv-princip og derfor (som udgangspunkt) udgiftsneutralt i det enkelte år.

I nogle perioder vil der blive investeret betydelige summer i erhvervelse og byggemodning af jord, mens der i andre perioder vil være et nettosalg med større indtægter til kommunen. Disse udsving reguleres i praksis via kassebeholdningen, dvs. som et mer- eller mindreforbrug i forhold til det oprindeligt budgetterede.

![](https://vejen.dk/i/MOLIRIMEDIA/9cb981f2-2e01-4cc4-b5bd-a62550378c55?width=800)

Kilde: Vejen Kommunes regnskaber.

Bem.: ”+”= nettoudgift, ”-”= nettoindtægt.

De enkelte års nettoresultat skal ses i forhold til værdien af salgsklare parcelhus- og erhvervsgrunde, dvs. de fremtidige salgsindtægter. Ved udgangen af 2025 udgjorde værdien af de salgsklare grunde i alt 116 mio. kr.

I aftalerne mellem regeringen og KL er anlægsrammen opgjort i bruttoudgifter. Kommunens sigtemærke, et årligt nettoanlægsniveau på 80 mio. kr., vil typisk svare til et bruttoanlægsniveau på knap 100 mio. kr. Forskellen på brutto- og nettoanlægsudgifter skyldes altovervejende, at der er indtægter vedrørende byggemodning og byfornyelse.

Set over en tiårig periode bliver der dermed investeret omkring 1 mia. kr. på anlægsområdet. For at undgå for store udsving i driften (”stop and go”) kan det være hensigtsmæssigt at op- og nedregulere det årlige investeringsniveau i forhold til aktuelle økonomiske vilkår.

### Driftsresultat

Resultatet af den ordinære driftsvirksomhed er lig summen af indtægter, skattefinansierede driftsudgifter samt renteindtægter og –udgifter.

Målet for den ordinære driftsvirksomhed er, at resultatet kan finansiere:

- Skattefinansierede anlægsinvesteringer
- Nettoafdrag på lån
- Eventuelle likviditetsforbedringer.

Det betyder, at der over den fireårige budgetperiode skal opnås et driftsoverskud på mindst 320 mio. kr., svarende til 80 mio. kr. pr. år., hvis det forudsættes, at afdragene på eksisterende lån svarer til optaget af nye lån. Hvis der i perioden nettoafdrages på lån, skal afdraget enten finansieres af et større driftsoverskud eller et lavere anlægsbudget.

Ved opgørelse af driftsresultatet ses der bort fra den overførselspulje/reserve, der teknisk er indarbejdet som en driftsudgift i kommunens budgetter.

I forbindelse med flerårsbudgetteringen kan der opstilles konkrete mål for omfanget af investeringer i driften, dvs. tiltag der på kort sigt medfører øgede driftsudgifter, men som forventes at medføre en effektivisering på længere sigt. Sådanne udgifter vil i første omgang belaste resultatet af den ordinære drift, hvilket der i givet fald skal skabes rum til.

### Indtægter og driftsudgifter

Vejen Kommune har et forholdsvis lavt indtægtsgrundlag sammenlignet med de andre kommuner. Det skyldes først og fremmest kombinationen af et lavt beskatningsgrundlag og et lavt beskatningsniveau.

Beskatningsgrundlaget er det budgetterede udskrivningsgrundlag tillagt en andel af de afgiftspligtige grundværdier i kr. pr. indbygger.

Beskatningsniveauet er kommunens indtægter fra indkomstskat og grundskyld i procent af kommunens beskatningsgrundlag.

![](https://vejen.dk/i/MOLIRIMEDIA/b5fec979-5293-46c7-b8e8-59b3b562be6c?width=800)

Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal (regnskab). (Uvægtet gennemsnit)

Bem.: De samlede indtægter består af skatter, tilskud, statsrefusion, brugerbetaling m.m.

Den langsigtede målsætning er at øge beskatningsgrundlaget ved at fastholde og tiltrække borgere og virksomheder. En forøgelse af beskatningsgrundlaget har imidlertid en begrænset effekt på kommunens samlede indtægter som følge af den kommunale udligning.

![](https://vejen.dk/i/MOLIRIMEDIA/59b31101-d6dc-46cb-b3bd-dc7e7a68ec8f?width=800)

Kilde: ECO-nøgletal (Uvægtet gennemsnit)

På kort sigt – og i forbindelse med den årlige budgetlægning – må indtægtsgrundlaget betragtes som et vilkår. For at opnå et tilfredsstillende driftsresultat er det derfor nødvendigt, at driften løbende effektiviseres, og at der foretages øvrige tilpasninger for at holde omkostningerne nede.

![](https://vejen.dk/i/MOLIRIMEDIA/81826575-4cca-4380-89ba-4a826b029964?width=800)

Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal. (Uvægtet gennemsnit)

Bem.: Regnskabstal til og med 2024. 2025 er budgettal.

![](https://vejen.dk/i/MOLIRIMEDIA/d7a85f59-2d59-4814-a5b0-a8afc82b1909?width=800)

Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal. (Uvægtet gennemsnit)

Bem.: Regnskabstal til og med 2024. 2025 er budgettal.

## 3. Likviditet

Der skal være tilstrækkelig likviditet til at håndtere pludseligt opståede udgifter, fordelagtige ejendomshandler og lignende, som ikke kan forudses ved budgetlægningen.

Kommunens likviditet, også kaldet kassebeholdning, opgøres på forskellige måder:

### Gennemsnitlig likviditet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet interesserer sig særligt for *likviditet efter den såkaldte* *kassekreditregel*. Likviditeten opgøres her løbende som et gennemsnit over de sidste 12 måneder på bestemte saldi. Efter kassekreditreglen må likviditeten over de foregående 12 måneder ikke være negativ. Som tommelfingerregel bør likviditeten opgjort efter kassekreditreglen minimum udgøre 2.000-3.000 kr. pr. indbygger.

![](https://vejen.dk/i/MOLIRIMEDIA/c095e315-2282-40d8-8347-e8874874e752?width=800)

Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal (regnskab). 2025 er opgjort ultimo 3. kvartal. (Uvægtet gennemsnit)

Den gennemsnitlige, og altså historiske, likviditet er ikke velegnet som pejlemærke i den fremadrettede styring af kommunens økonomi. Gennemsnitslikviditeten påvirkes af en række faktorer, herunder tidsmæssige forskydninger i opsparing, anlægsudgifter og indtægter.

Derfor anvender Vejen Kommune et mål for *den beregnede kassebeholdning* i forbindelse med budgetlægning og budgetopfølgning.

### Beregnet kassebeholdning (budget)

Den beregnede kassebeholdning opgøres således:

Kassebeholdning primo året
+/- Budgetårets resultat (forøgelse/forbrug)
+/- Overførte opsparinger og uforbrugte anlægsbeløb fra året før (drift, anlæg og låntagning)
+/- Tillægsbevillinger til drift, anlæg, finansiering og forskydninger
+/- Skøn over forventede opsparinger og uforbrugte anlægsbeløb mv. (drift, anlæg og låntagning)
= Beregnet kassebeholdning ultimo året.

I den beregnede kassebeholdning forudsættes det således, at der er opsparinger og uforbrugte anlægsbeløb mv., som overføres mellem de enkelte budgetår. Ved budgetlægning antages de forventede overførsler at udgøre 1,5 pct. af kommunens driftsudgifter og 50 pct. af kommunens anlægsudgifter i det enkelte budgetår. Forud for den endelige budgetvedtagelse revurderes skønnet.

Det er målet, at den beregnede kassebeholdning ultimo året udgør omkring 1.000 kr. pr. indbygger, svarende til i alt 40-45 mio. kr.

### Faktisk kassebeholdning (regnskab)

I det løbende økonomiske tilsyn og den løbende formuepleje overvåges den til enhver tid *faktiske beholdning af likvide aktiver*. Den faktiske kassebeholdning vil helt naturligt svinge meget i løbet af året.

Kassebeholdningens størrelse vurderes i forhold til det aktuelle mellemværende med forsyningsområdet, idet gæld eller tilgodehavende over tid skal afvikles. Ved udgangen af 2025 har Vejen Kommune et tilgodehavende på ca. 2,2 mio. kr.

![](https://vejen.dk/i/MOLIRIMEDIA/f21ae7f5-a9f0-4706-8ccd-73c29cd241d0?width=800)

## 4. Gæld

Reglerne for kommunernes låntagning er restriktive. En kommune må som udgangspunkt kun låne til anlægsudgifter, der udtrykkeligt er nævnt i lånebekendtgørelsen. Det drejer sig især om langsigtede investeringer, fx til vand-, gas- og varmeforsyning, udgifter til energibesparende foranstaltninger, byfornyelse, opførelse af boliger til flygtninge, andels- og ældreboliger eller jordforsyning. Desuden kan der i nogle tilfælde dispenseres og gives låneadgang til særlige anlæg, typisk som et led i den nationale konjunkturpolitik.

For kommunen kan det være hensigtsmæssigt at lånefinansiere anlæg, der medfører fremtidige besparelser på driftsvirksomheden. Endvidere kan der være tilfælde, hvor det vurderes at være fornuftigt og rimeligt, at fremtidige skatteydere bidrager til finansieringen af faciliteter, som også fremtidige borgere får glæde af. Endelig kan låneadgang udnyttes til at øge likviditeten med henblik på fremtidige projekter og andre dispositioner. Vejen Kommune optager derfor normalt lån til konkrete anlægsprojekter i det omfang, der er låneadgang.

Stor gæld begrænser imidlertid kommunens økonomiske råderum, fordi der skal betales renter og afdrag. Set over tid er det hensigtsmæssigt, at låntagningen højst udgør et beløb svarende til de årlige afdrag på eksisterende lån, så nettogælden og dermed de fremtidige ydelser ikke stiger.

Behovet for at optage lån vurderes derfor nøje i hvert konkret tilfælde, herunder muligheden for alternativ finansiering i forbindelse med offentlige-private samarbejder. Låntagning skal besluttes af byrådet.

Som pejlemærke må Vejen Kommunes langfristede gæld pr. indbygger (ekskl. ældreboliger og feriepenge) ikke overstige landsgennemsnittet. I nedenstående diagram er landsgennemsnittet opgjort uvægtet, dvs. den gæld som ”gennemsnitskommunen” har pr. indbygger.

![](https://vejen.dk/i/MOLIRIMEDIA/18b5624b-cf35-4da6-be54-b208a3ae15bd?width=800)

Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal. (Uvægtet gennemsnit)

Det skal bemærkes, at en større del af Vejen Kommunes langfristede gæld bliver indfriet i 2028, hvorfor afdragene på eksisterende lån på det tidspunkt reduceres med ca. 16 mio. kr. Det er illustreret i nedenstående graf. En fremtidig afdragsprofil, hvor niveauet for låntagning i budgetoverslagsårene (årligt ca. 7,5 mio. kr.) er forudsat videreført i alle efterfølgende år, er ligeledes illustreret. Dog er 2026 og 2027 ekstraordinært forhøjet til ca. 39 mio. kr. årligt., jf. lån til sociale botilbud.

![](https://vejen.dk/i/MOLIRIMEDIA/ec81a02c-eb9d-4f30-9539-9ed623da97f8?width=800)

Kilde: Kommunekredit og egen fremskrivning

## 5. Beskatning

Kommunernes skatteindtægter stammer først og fremmest fra skattekilder, hvor kommunerne (i hvert fald historisk set) selv kan påvirke provenuet direkte: indkomstskat, grundskyld og dækningsafgift. I perioden 2021-2028 kan kommunerne ikke øge grundskyldspromillen eller øge/indføre dækningsafgift.

Desuden modtager kommunerne skatteindtægter fra selskabsskat, forskerskat og dødsboskat efter statsligt fastsatte skatteprocenter og andel af det samlede provenu.

![](https://vejen.dk/i/MOLIRIMEDIA/c949fc5d-698f-4e4c-bab0-bc2b09f3c6f9?width=800)

Kilde: ECO Nøgletal

Bem.: Beskatningsniveauet er en beregnet størrelse for kommunens samlede beskatning af borgerne på baggrund af provenuet fra indkomstskat og grundskyld i forhold til kommunens beskatningsgrundlag.

![](https://vejen.dk/i/MOLIRIMEDIA/ab4ae5d3-35af-4ff2-bd54-09d3fd5ee8f5?width=800)

Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal. (Uvægtet gennemsnit)

Vejen Kommunes grundskyldspromille er blandt landets laveste.

![](https://vejen.dk/i/MOLIRIMEDIA/4d8f2c9d-1b8f-4618-8ba0-c6761e32570b?width=800)

Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal. (Uvægtet gennemsnit)

## 6. Råderum

Vejen Kommune har i mange år arbejdet med effektiviserings- og råderumsstrategier.

I den nuværende råderumsstrategi er målet, at der skabes et råderum på mindst 1,5 pct. af serviceudgifterne årligt. Det svarer til aktuelt til ca. 36 mio. kr.

Der er flere veje til etablering af det nødvendige råderum. Råderummet kan skabes ved at øge produktiviteten, ved at effektivisere eller ved at gennemføre serviceændringer. Mulighederne for at skabe råderum ved at øge produktivitet og effektivitet går altid forud for løsninger, der medfører servicereduktioner.

## 7. Løbende økonomistyring

Målene for den ønskede økonomiske udvikling fremgår ovenfor. Der er primært fokus på de mål, der er pejlemærker for den årlige budgetlægning, hvor den politiske retning og de konkrete politiske prioriteringer er særligt tydelige.

Den løbende økonomistyring er imidlertid afgørende for, at målene nås. Derfor er det også hovedreglen, at der ikke gives kassefinansierede tillægsbevillinger til driften af serviceområder. For jordforsyning gælder, at der tages stilling til den enkelte ansøgning.

Vejen Kommune er præget af en betydelig økonomisk decentralisering med frihed til at tilrettelægge driften efter lokale forhold, herunder muligheden for at omplacere midler mellem løn og anden drift samt overføre overskud (spare op til efterfølgende år) og underskud (låne af næste års budget). Formålet med økonomisk decentralisering er at understøtte den lokale motivation og kreativitet, give muligheder for at tilpasse aktiviteterne til lokale behov, og at styrke den økonomiske ansvarlighed.

Det fordrer, at der sker en løbende og tæt opfølgning på den økonomiske udvikling i de enkelte institutioner og områder. Det er som udgangspunkt her, at der skal foretages eventuelle tilpasninger, hvis der opstår økonomiske ubalancer. De nærmere regler for den løbende økonomistyring er fastsat i kasse- og regnskabsregulativet.

Det fordrer også, at forvaltningen er proaktiv og søger at tage hånd om eventuelle problemområder, inden de kræver politisk stillingtagen. I forbindelse med eventuelle ansøgninger om tillægsbevillinger påhviler det forvaltningen at anvise muligheder for kompenserende besparelser inden for samme hovedfunktion, eller – hvis dette ikke er muligt – inden for samme bevillingsramme. Forvaltningen kan ligeledes foreslå handlingsmuligheder/finansieringsmuligheder på tværs af bevillingsrammer/fagudvalg, hvis der er tale om tværgående problemstillinger eller politikområder.