Solenergianlæg ved Farris - Indkaldelse af ideer og forslag
Vejen Kommune har modtaget en ansøgning fra Obton om etablering af et solcelleanlæg ved Farris by.
Sags nr. 23/1639
På den baggrund indledes nu en planlægningsfase, hvor der udarbejdes lokalplan og kommuneplantillæg for projektet.
Desuden skal der i henhold til lovgivningen udarbejdes en miljørapport for planerne samt en miljøkonsekvensrapport for projektet. Rapporterne vil indeholde en vurdering af, hvordan gennemførelsen af det, som planlægningen muliggør og det konkrete projekts indhold, vil kunne påvirke miljøet.
Før Vejen Kommune går i gang med planlægningen, vil vi gerne vide om du har idéer, synspunkter og forslag til indholdet af den videre planlægning. Desuden modtager vi gerne dine forslag til emner, som bør indgå i den kommende miljørapport og den kommende miljøkonsekvensrapport.
Vi skal have dine bemærkninger senest den 24.10.2024
Vejen Kommune og Obton inviterer desuden til borgermøde om projektet og den kommende planlægning d. 9/10 2024 kl. 19:00 på Farris Kro.
Teknik & Miljø
Rådhuspassagen 3, 6600 Vejen
Ring til os
Bemærk
Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID. På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.
Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.