Dagsordener og referater

Der orienteres om følgende tema:

Affald i naturen, serviceniveau drøftes.

Vejen Kommune arbejder via spildevandsplanen med kloakerede områder. Områder der er og skal kloakeres er derfor omfattet af spildevandsplanen, hvor de nærmere retningslinjer og servicemål er angivet.
 

Spildevandsplanen er, som øvrige planer, underlagt kommuneplanen, hvor byudviklingen og klimatilpasningen er en del af plangrundlaget.
 

Byudviklingen forudsætter, at der udarbejdes det nødvendige grundlag for spildevandsforsyningen. Klimatilpasningsplanen beskriver, hvor der skal tages specielle hensyn og gøres tiltag. I Vejen Kommune er der 13 indsatsområder, hvor der enten er problemer ved ekstrem regn, eller hvor der potentielt kan opstå problemer. Indsatserne her er påbegyndt, og til eksempel kan nævnes Brørup bymidte, som i flere omgange har været ramt ved ekstrem regn. Der er her gjort forskellige tiltag for at afhjælpe og minimere risikoen for oversvømmelser.
 

Opgaven med drift og anlæg af spildevandsforsyningen forestås af Vejen Forsyning a-s ud fra spildevandsplanens indsatsområder og servicemål.

Der arbejdes flere steder med separatkloakering, på traditionel vis, hvor spildevand og overflade adskilles og ledes henholdsvis til renseanlæg og til recipient, ofte via et regnvandsbassin.

Enkelte steder er der arbejdet med LAR - Lokal afledning af regnvand. Som oftest er det i nye områder, hvor arealer og befæstelser indrettes hertil. Her indrettes boligernes afvanding fra starten til nedsivning via faskiner eller andet, og vej og færdselsarealer indrettes ligeledes til lokal håndtering af vejvand.
 

Det er en større opgave at ændre eller ny indrette eksisterende afvanding ved boliger eller veje, som oprindelig er projekteret til en anden afvandingsmetode. Her er det vigtigt at sikre en velfungerende og driftssikker afvandingsmetode, som ikke skader boligen, vejanlægget eller skaber risiko for uheld eller utrygge forhold.

Tag- og overfladevand fra boliger kan nedsives umiddelbart uden en forudgående rensning. Det er ikke tilfældet med vand fra veje eller pladser, da der er partikelforurening fra trafik og en højere koncentration af miljøfremmede stoffer.

Vandet fra veje vil skulle renses enten gennem filterlag eller via et bassin før nedsivning.

Vision:

-         At afvande veje og pladser, bæredygtigt, sikkert og effektivt.

Mål:

-          At sikre, at vandet ledes bort fra veje og pladser.

-          At veje og pladsers sikkerhed og primære funktion opretholdes.

-          At vandet transporteres kortest muligt og afledes forsvarligt.

-          At det sikres, at anlæg og drift sker på bæredygtig vis.

-          At veje og omgivelser ikke unødig udsættes for større risiko.

-          At der tages fornødent miljømæssigt hensyn.

Vejarealer er som udgangspunkt registreret som forurenede. Det skyldes, at belægninger indeholder miljøskadelige stoffer samt at der sker spild på vejene af en række forskellige stoffer, som ikke er ønskelig i eller på arealer, som anvendes til dyrkning eller ophold. Det er derfor vigtigt, at der er viden om, hvor og hvordan vandet bortledes og hvor til. Nedsives vandet, skal der være opmærksomhed på saltanvendelse til glatførebekæmpelse, da kloridindholdet også er en trussel for øvre og dybereliggende grundvansforekomster. Dette er dog typisk kun et forhold ved større veje, med større trafikmængder og hyppigere glatførebekæmpelse.
 

Når vision og målsætning er formuleret, skal dette udbygges med et virkemiddelkatalog, hvor løsninger og deres funktioner, anlægsudgifter og driftsudgifter, er nærmere beskrevet, herunder hvem der anlægger og drifter og vedligeholder anlægget. Kataloget skal endvidere definere på hvilke veje, boligveje, lokalveje og forsyningsveje, der anvendes hvilke muligheder.

Efter Byrådets behandling af sagen og ud fra de trufne beslutninger, vil der blive udarbejdet en tids- og aktivitetsplan for det videre arbejde.

Fagudvalgene skal som en del af budgetlægningen drøfte initiativer, der er igangsat inden for udvalgets område og forventninger til fremtidig udvikling og indsatser, herunder muligheden for at reducere eller standse nuværende aktiviteter.

Derudover kan det være relevant for fagudvalgene at drøfte budget 2020 med udgangspunkt i følgende områder:

Anlæg

Strategier samt større projekter

Status på igangsatte analyser

Regnskabsresultatet for 2018 og realisering af budget 2019.

På baggrund af drøftelserne i fagudvalgene udarbejder afdelingscheferne forslag til drifts- og anlægsønsker, som indgår i prioriteringen på budgetseminaret i august.

I arbejdet med at skabe råderum kan udvalgene drøfte større tiltag så som strukturændringer, omlægning af tilbud mv. Udvalgene orienteres i april om status på arbejdet med råderumsforslag. Udvalgene kan desuden foreslå emner, der skal belyses i forhold til at skabe råderum.

Fagudvalgene skal forud for budgetseminaret prioritere anlægsønskerne på eget område. Forslagene prioriteres som nr. 1, 2, 3, 4, 5 etc.

Ønsker under Udvalget for teknik og miljø, som er fremsendt af andre udvalg, markeres særskilt.

Samtlige forslag til drifts- eller anlægsændringer skal som udgangspunkt være vurderet af den relevante afdeling og Økonomi forud for endelig politisk prioritering.

Fagudvalgene kan senest på udvalgsmødet i maj fremsætte forslag til drifts- og anlægsønsker samt forslag om eksisterende aktiviteter, der kan ophøre eller reduceres.

Ved prioriteringen af driftsønskerne vil der blive lagt vægt på, at ønsket kan bidrage til at gøre Vejen Kommune til en mere attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst.

Administrationen har udarbejdet et samlet forslag til budgetoverførsler fra 2018 til 2019. Forslaget vedrører drift og anlæg for alle udvalg samt finansforskydninger og finansiering.

Direktionens behandlede forslaget på mødet den 5. marts 2019 og besluttede følgende:

• at der skal udarbejdes en redegørelse for den historiske udvikling og behov for eventuelle justeringer af budgettet til vintervedligeholdelse med henblik på den kommende budgetlægning
• at alle handleplaner/genopretningsplaner for institutioner med merforbrug over 5 procent og/eller merforbrug i mere end 3 år på hinanden følgende år fremover følges op i direktionen kvartalsvis
• at Askov-Malt Skole, Grønvangskolen og Holmeå Børnecenter anmodes om udarbejdelse af handleplaner.

Forslaget til overførsler sendes nu videre til fagudvalgene med henblik på gennemgang og udarbejdelse af indstilling til Økonomiudvalget.

Skattefinansieret drift

I forhold til driftsoverførsler gælder det, at institutioner og afdelinger omfattet af drifts- og udviklingsaftaler/lønsumsstyring har adgang til overførsel af mindreforbrug/merforbrug mellem årene. Der kan maksimalt overføres et mindreforbrug på 10 procent af institutionens/ afdelingens budget, mens merforbruget højst må udgøre 5 procent.

Herudover er der efter ansøgning mulighed for adgang til overførsel, hvis der helt konkret kan peges på aktiviteter, der er udskudt eller er blevet forsinket.

Direktionen afgør, hvilke ansøgninger der kan indstilles til godkendelse i Byrådet.

Det samlede mindreforbrug på driftsområderne udgør 45,6 mio. kr. ud af et samlet korrigeret budget på 2,543 mia. kr. Heraf udgør mindreforbruget på serviceområderne 44,3 mio. kr.

Forslaget til driftsoverførsler udgør i alt netto 30,2 mio. kr. Heraf vedrører 15,8 mio. kr. områder omfattet af drifts- og udviklingsaftaler eller lønsumsstyring. I 2017 udgjorde driftsoverførslerne 38,5 mio. kr., hvoraf 17,6 mio. kr. vedrørte områder omfattet af drifts- og udviklingsaftaler eller lønsumsstyring.

Institutionernes og afdelingernes overskud er samlet ca. 1,8 mio. kr. lavere end i 2017. 

Anlæg

Det samlede restbudget på det skattefinansierede anlægsområde er på 124,9 mio. kr. ud af et korrigeret budget på 285,2 mio. kr. Overførslerne på det skattefinansierede anlægsområde fra 2018 til 2019 udgør 134,4 mio. kr. Forskellen på restbudget og forslag til budgetoverførsel skyldes, at mindreindtægter vedrørende jordsalg ikke overføres til 2019.

Budgetoverførslen fra 2017 til 2018 udgjorde 189 mio. kr.

Herudover ønskes der overført 15,9 mio. kr. vedrørende anlæg på forsyningsområdet. 

Finansiering og finansforskydninger

Forslaget til overførsel af finansforskydninger og finansiering udgør i alt -26,9 mio. kr. Heri indgår blandt andet overførsel af låneoptagelse på i alt -11,6 mio. kr. samt uforbrugt byggekredit vedrørende Lundtoft på -31,8 mio. kr. Desuden overføres 12,7 mio. kr. til forventet efterregulering af beskæftigelsestilskuddet vedrørende 2018.

Samlet forslag til overførsler

Samlet udgør forslaget til overførsler 153,8 mio. kr.

Ved budgetlægningen for 2019 var det forudsat, at overførslerne ville udgøre 93,2 mio. kr.

Nulstilling af pulje til udligning af øget forbrug af overførsler samt overførselspuljen

I forbindelse med budgetlægningen for 2019-2022 indarbejdede Byrådet en pulje på 20 mio. kr. i 2019. Puljen blev indarbejdet som følge af forventninger om, at overførslerne fra 2018-2019 ville være ekstraordinært høje, og at der derfor – i takt med at overførslerne nedbringes – vil være et ekstraordinært likviditetstræk i de efterfølgende år.

Puljen i 2019 nulstilles i forbindelse med genbevilling af budgetbeløb fra tidligere år.

Desuden nulstilles overførselspuljen 16,4 mio. kr. på konto 6.76 og udligner den tilsvarende balancepost på konto 8.59.

Byrådet godkendte i december 2017 det færdige skitseprojekt, og Vejdirektoratet har derfor i 2018 udarbejdet et detailprojekt af de vestvendte ramper ved Vejen Ø.

I begyndelsen af 2019 har projektet været sendt i offentligt udbud. Entreprenør Henning Have afgav den laveste pris og er derfor blevet tildelt opgaven.

Entreprenøren har netop påbegyndt arbejdet, og projektet forventes fortsat afsluttet i december 2019. Projektet ventes at holde sig inden for den afsatte økonomi.

Projektet gennemføres i et samarbejde med Vejdirektoratet, som er projektleder. Vejen Kommune har samlet afsat 13,011 mio. kr., som er kommunens andel af det samlede projekt på 27,8 mio. kr. Anlægsbevillingen fremgår af investeringsoversigten for 2017-2019. Der er frigivet 300.000 kr. i januar 2017, og ved godkendelse af budget 2019 er der frigivet 1,019 mio. kr.

Teknik & Miljø administrerer kommunens broer og tunneller m.v. i et system, der hedder Danbro. Her registreres, hvilken stand broerne er i, og hvad der skal ske af fremtidig vedligeholdelse. Der er hvert år afsat en pulje til at vedligeholde kommunens broer og tunneller. I 2019 er puljen 1,604 mio. kr.

Der er en række påtrængende arbejder på kommunens broer. Puljen for 2019 søges frigivet til udførelse af udvalgte vedligeholdelsesarbejder efter nærmere vurdering af projekter for de højest prioriterede på listerne fra Danbro.

Disse omfatter blandt andet

• udskiftning af brodæk, autoværn mv. Grenevej ved Glejbjerg.
• udskiftning af rørbygværk med ny firkanttunnel, Stødbækvej ved Glejbjerg.
• fjernelse af bygværk og etablering af Dæmning, Grænsevej ved Lintrup.

Herudover anvendes ca. 100.000 kr. til udskiftning af rækværker ved jernbanetunnel i Brørup efter aftale med Banedanmark. De eksisterende rækværker lever ikke op til arbejdstilsynets krav. Ændringerne skal ifølge vedligeholdelsesaftalen med Banedanmark bekostes af Vejen Kommune.

I mail af 7. december 2018 søger Snedkergården A/S om, at et offentligt vejareal overføres til ejendommen Vestergade 11, 6650 Brørup.

Vejarealet, som ønskes overført til ejendommen, er en del af den offentlige vej, Bøgeparken. Arealet er skitseret med blåt på Vejen Kommunes oversigtskort af 19. december 2018.

Vejarealet ønskes overført til ejendommen i forbindelse med et konkret boligprojekt på ejendommen.

Inden vejarealet eventuelt kan overføres til ejendommen, skal det nedlægges som et offentligt færdselsareal.

Spørgsmålet om at nedlægge vejarealet var derfor i høring i december 2018 og i januar og februar 2019, dels i lokal høring hos berørte grundejere og ledningsejere, og dels i offentlig høring på Vejen Kommunes hjemmeside.

Vejen Forsyning har meddelt, at de ikke har bemærkninger til det, og derudover er der, opgjort den 4. marts 2019, ikke indkommet yderligere bemærkninger.

Som Teknik & Miljø tyder gamle luftfotos, har vejarealet ligget hen i græs i årtier.

Med baggrund i de indkomne bemærkninger, og nævnte vurdering af gamle luftfotos, vurderes det, at vejarealet ikke har almen offentlig færdselsmæssig betydning, at vejarealet ikke er adgangsvej til en eller flere ejendomme, og at vejarealet derfor kan nedlægges som et offentligt færdselsareal.

Byrådet fastsatte den 5. februar 2019 en salgspris for arealet og vilkår for salg af arealet, såfremt det ender med, at vejarealet nedlægges, og at arealet videre eventuelt sælges til Snedkergården A/S.

Vejen Byråd vedtog den 13. marts 2018 at igangsætte FlexPendler som forsøgsprojekt i samarbejde med Sydtrafik. Der er søgt støtte og givet tilsagn om 50% tilskud fra ”Pulje til forbedringer af den kollektive trafik i yderområder”.

Vejen Byråd ønskede at finde alternativ transport til studerende i udvalgte lokalrådsområder (Øster Lindet, Skrave, Glejbjerg samt Tobøl, Stenderup og Føvling) med transporttider på mere end 45 minutter til ungdomsuddannelse i Vejen by.

Der er 20 studerende, som bor i de udvalgte lokalrådsområder og går på ungdomsuddannelse i Vejen. De studerende blev inden tilmelding inviteret til workshops på de to uddannelsesinstitutioner. Efter workshoppen tilmeldte ni studerende sig forsøget, hvor det er muligt at køre frem og tilbage mellem hjem og uddannelsesinstitution efter behov med en Flexbil. Kort efter forsøgets start stoppede en studerende på uddannelse, og forsøget er derfor gennemført med 8 studerende.

De elleve, som ikke ønskede at deltage i forsøget, gav forskellige begrundelser for deres valg. De har egen bil eller samkører med andre. De forskellige afgangstider med Flexbilen contra den kendte bus køreplan samt det sociale liv i bussen er også angivet som årsag. Enkelte giver udtryk for, at transporttiden er lang i bussen, men at det er okay.

Evalueringen af forsøget viser, at forsøget er lykkes med at nedbringe transporttiden for de studerende, hvilket var målet for forsøget. Den gennemsnitlige transporttid med bus var 56 minutter, mens den gennemsnitlige transporttid med Flexbilen var 32 minutter. Som det kan ses i bilaget er der store forskelle på, hvor meget transporttiden er reduceret for den enkelte, men alle kom under 45 minutter i gennemsnit.

Der er i forsøget blevet kørt 573 ture af 1.152 mulige (72 dage med to kørsler og otte studerende). Det vil sige, at de studerende, selv om de deltog i forsøget, selv sørgede for anden transport ca. halvdelen af gangene.

Af de 573 kørsler var 337 morgenture og 236 eftermiddagsture, og transporttiden på Flexbilen var kortest om morgenen og længere om eftermiddagen.

Det har gennemsnitlig kostet 176,35 kr. pr. tur med Flexbilen. Igen er der store forskelle på de gennemsnitlige udgifter pr. elev (se bilag), idet de gennemsnitlige udgifter svinger mellem 118,31 kr. og 251,98 kr. pr. tur.

Samlet har forsøget kostet 101.500,- kr., administrationsgebyr pr. tur på ca. 17.500,- kr. samt indtægter fra de studerende (15 kr. pr. kørselsdag) på 5.640,- kr. Dertil skal fratrækkes puljemidler på 50%. Det giver en samlet udgift på ca. 57.000,- kr. for hele forsøget for Vejen Kommune.

Efter endt forsøg er der igen afholdt workshop på de to uddannelsesinstitutioner for at høre de studerendes erfaringer med forsøget samt tanker om fremtidig kørsel.

De studerende har generelt været glade for tilbuddet. Deres transporttid om morgenen har været kortere – især hvis det er Sydtrafik, som bestilte kørslen, hvilket Sydtrafik gjorde for de studerende, der havde fast morgenkørsel. Det er nemt at bruge app’en, og de oplever selve kørslen tryg med nogle rare chauffører.

De studerende oplever samkørsel (flere i Flexbilen sammen med dem) en til tre gange ud af 10 ture om ugen. Det er ofte lokale Flexbiler om morgenen, mens Flexbilerne om eftermiddagen oftere er vogne længere væk fra. I de tilfælde fortæller chaufførerne ofte om kædekørsel (ture før eller efter, der betyder, vognen er i området).

De studerende er naturligvis kede af, at forsøget er ovre, og de giver udtryk for, at kortere transporttid (end busserne) kunne være med til at få flere fra yderområderne til uddannelse i Vejen by samt at den kortere transporttid gør en lang skoledag mere overkommelig.

Tilsagn om støtte fra puljen gælder også midler til efterfølgende forsøg, nu hvor FlexPendler forsøg 1 er gennemført. Vejen Kommune har mulighed for at deltage i kommende forsøg.

Det er derfor muligt at udrulle FlexPendler, så alle studerende på Vejen Gymnasium og HF samt Vejen Business College, bosat i Vejen Kommune med lang transporttid, kan deltage i et forsøg hele næste skoleår med tilskud af puljemidler.

Såfremt det tilbydes alle studerende på Vejen Gymnasium og HF samt Vejen Business College med mere end 45 minutters transport om morgen og/eller mere end 60 minutters transport om eftermiddagen, vil det forventeligt omfatte 60 elever.

Det eksakte tal kendes ikke, da 1. marts var deadline for ansøgning om ungdomsuddannelse, og de nye optagelsesregler gør, at nogle studerende først skal til optagelsesprøve 14. juni, inden optagelse kan ske. Tallet 60 er derfor estimeret ud fra det nuværende elevantal.

Transporttiden regnes fra første påstigning til sidste afstigning inklusiv eventuel ventetid ved omstigning.

I det første forsøg blev 20 studerende tilbudt deltagelse, hvilket endte ud med en udgift på 119.000 kr. for 72 dage før tilskuddet af puljemidler.

Hvis 60 elever tilbydes forsøget et helt skoleår (200 dage), og de har et lignende kørselsbehov, som i første forsøg, vil det betyde en udgift på ca. 1 mio. kr. før tilskud. Tilskuddet er 50% af omkostningerne. Derudover kommer egenbetalingen fra de studerende på 15 kr. pr. kørselsdag, hvilket er samme egenbetaling, som ved det første forsøg.

Såfremt andet forsøg løber et helt skoleår, kan det give værdifulde data om de studerendes kørselsbehov, som kan danne grundlag for videre udvikling af kørselsalternativer.

Alternativt kan andet forsøg tilbydes første halvdel af skoleåret fra studiestart til juleferien, hvilket ved samme kørselsbehov vil give en udgift på ca. 450.000 kr. før tilskud og før egenbetalingen fra de studerende.

Det er også muligt at tilbyde en alternativ form for FlexPendler. Et klippekort, som giver ret til to ture om ugen hele skoleåret 2019/2020. Det betyder dog, at de studerende samtidig skal købe anden rejsehjemmel, og det er derfor usikkert, hvorvidt det er et tilbud, de studerende vil synes brugbart. Af samme grund er det svært at estimere en udgift på kørslen.

Forslag til tillæg nr. 8 til vandforsyningsplan har været fremlagt i offentlig høring i 4 uger.

Der er ikke indkommet bemærkninger i høringsperioden.

Forslag til tillæg nr. 8 til vandforsyningsplan 2011-2030 redegør for en ændring af Ladelund Vandværks forsyningsområde.

Tillægget er udarbejdet som følge af nedlæggelse af Ladelund Vandværk.

Ladelund Efterskole har haft eget vandværk og forsynet en række boliger samt efterskolen. Vandværket har haft status af ”almen vandforsyning” og fået tildelt et forsyningsområde i kommunens vandforsyningsplan. Forsyningsområdet ligger dels nord for dels syd for jernbanen.

Ladelund Vandværk er blevet nedlagt. Efterskolen samt forsyningsområdet syd for jernbanen forsynes fra Brørup Vandværk. I forsyningsområdet nord for jernbanen er der fire ejendomme, som forsynes fra privat boring. De fire ejendomme består af seks adresser. Der er ikke etableret forsyningsledninger i området.

Ifølge vandforsyningsplanen skal grænsen mellem den almene og den private vandforsyning lægges på baggrund af en økonomisk vurdering. Den almene vandforsyning skal ikke udbygges til områder, hvor udgiften til almen forsyning bliver højere end den gennemsnitlige udgift til et privat anlæg.

Brørup Vandværk og Læborg Vandværk ønsker ikke at etablere vandforsyning i forsyningsområdet nord for jernbanen. Udgifterne til nye forsyningsledninger og ledning under jernbanen vil overstige den gennemsnitlige udgift til et privat anlæg.

Med tillægget til vandforsyningsplanen overføres området syd for jernbanen til Brørup Vandværks forsyningsområde, mens de fire ejendomme Korsagervej 2, Kærvej 4, Kærvej 13 og 13A samt Kærvej 11 og 11A planlægges fortsat at have privat vandforsyning.

Region Syddanmark har besluttet at revidere den nuværende Råstofplan 2016 og opfordrer alle til at komme med idéer og forslag til en ny Råstofplan 2020 inden den 1. april 2019, se vedlagte orienteringsbrev.

Debatoplæg og baggrundsmateriale kan ses på Region Syddanmarks hjemmeside: https://rsyd.dk/wm513048

Råstofplanen er en plan for den fremtidige indvinding og forsyning med råstoffer, fortrinsvis sand, grus, sten og ler. I råstofplanen er der udlagt graveområder, hvor en kortlægning har vist, at der er råstoffer, og hvor ansøger kan forvente at få tilladelse til at grave. Der er også udlagt råstofinteresseområder, hvor det skønnes, at der er gode muligheder for at finde råstoffer i forbindelse med en kortlægning.

Der er i planen en række retningslinjer for grave- og interesseområder og for indvinding og efterbehandling. Råstofplanens retningslinjer og udlæg af råstofgrave- og råstofinteresseområder er bindende for kommunernes planlægning og sagsbehandling. Det er derfor vigtigt, at eventuelle konflikter vurderes så tidligt som muligt i processen.

Vejen Kommune, og alle andre, kan komme med input til det videre arbejde. I den forbindelse har Regionen stillet ca. 20 hovedspørgsmål med underspørgsmål, se vedlagte bilag: Indkaldelse af idéer og forslag til Råstofplan 2020.

Det anbefales, at Udvalget, som minimum, drøfter følgende to emner:

1. Forsyning med sand, grus og sten (side 2).
2. Efterbehandling (side 4).

1. Forsyning med sand, grus og sten

Graveområder er områder, hvor råstofindvinding har første prioritet, og hvor der som udgangspunkt kan forventes tilladelse til indvinding. I Vejen Kommune er der syv graveområder på tilsammen ca. 285 ha, heraf er der kun ét område, hvor der endnu ikke er etableret grusgravning: Klelund Plantage (92 ha). I Klelund Plantage er ejeren ikke interesseret i grusgravning.

Det vil sige, at der i Vejen Kommune ikke er en reel restrummelighed til nye grusgrave.

I Vejen Kommune er der i dag fire aktive grusgrave (Gejsing, Tirslund, Veerst og Holsted) med en samlet indvinding på ca. 300.000 m3. Det gennemsnitlige forbrug af råstoffer pr. indbygger sættes normalt til 5-6 m3, svarende til ca. 240.000 m3 for Vejen Kommune. Alle fire grusgrave har en kort restlevetid, måske 5-10 år.

Der var i perioden 2014 til 2017 et forsøg på at få udlagt et graveområde ved Veerst kirke, men det lykkedes ikke, primært på grund af hensynet til kirkeomgivelserne. Mange borgere var også imod projektet, især på grund af trafik.

En lokal forsyning med råstoffer skaber fleksibilitet og bidrager til at reducere behovet for transport, både i det daglige og ved store anlægsprojekter. Det er imidlertid vigtigt, at udpegning af nye områder sker i tæt samarbejde med kommune og borgere, så der samtidig tages hensyn til byudvikling, naboer, vejadgang, grundvand, natur, landskabsinteresser osv.

• Forslag til Høringssvar:
  Vejen Kommune opfordrer Regionen til at udpege nye graveområder til fordel for en lokal forsyning.

1. Efterbehandling

Formålet med efterbehandling af råstofgrave er i høj grad op til lodsejerne, og det vil i mange tilfælde være frivilligt, hvis gravene skal efterbehandles til særlige formål. I de fleste grusgrave tilkøres jord, så arealet igen kan dyrkes eller tilplantes. Grusgraves næringsfattige miljø og skråninger giver imidlertid gode muligheder for at fremme biologisk mangfoldighed og artsdiversiteten.

• Forslag til høringssvar:
  Vejen Kommune opfordrer Regionen til at fremme efterbehandling, der i højere grad tager hensyn til natur og biodiversitet. Dette medtages i kommuneplanen med retningslinje, der fremmer efterbehandling til natur i grusgrave.

Siden sidst

Siden sidste revision af råstofplanen har Regionen igangsat en kortlægning af udlagte interesseområder, og der er igangsat en kortlægning for ler i den vestlige del af kommunen ved Sekær. Vejen Kommune har tidligere efterspurgt disse kortlægninger.

• Da råstofplanens retningslinjer er restriktive i forhold til kommunens handlemuligheder, og da der er udlagt store arealer til råstofinteresseområde (ca. 5.100 ha), har Vejen Kommune gennem flere år ønsket, at der sker en forbedring af grundlaget for udpegningen, så kun arealer med en reel mulighed for at finde råstoffer er medtaget.

• Desuden anbefalede Vejen Kommune ved sidste revision, at råstofinteresseområdet for ler ved Sekær blev reduceret, fordi Esbjerg Forsynings største kildefelt til drikkevand ligger midt i området. Kildefeltet er sårbart og bør ikke udsættes for de risici en lerindvinding kan medføre.

Kortlægningerne forventes afsluttet i 2019 og kan udmøntes i forslag til nyudlæg eller justeringer af graveområder og interesseområder. Konkrete forslag vil efterfølgende komme i høring hos kommunen.

Miljøtilsynskampagne 2018

Ifølge Miljøtilsynsbekendtgørelsen skal kommunen hvert år gennemføre to årlige tilsynskampagner med industrivirksomheder og husdyrbrug som målgrupper.

Teknik & Miljø valgte at udføre en kampagne på hvert af områderne.

På industriområdet er der udført en kvalitetssikring af dataregistreringer i forhold til tilsynspligtige virksomheder. Fokus var på opsporing af nye tilsynspligtige virksomheder, der er registreret i CVR, som ikke indgår i Vejen Kommunes fagsystem under regelmæssigt tilsyn efter Brugerbetalingsbekendtgørelsen.  

Kampagnen bestod af:

• CVR søgning
• Datasøgning
• Besigtigelse
• Vurdering

Datasøgning

Indsamling af oplysninger om virksomhederne blev gennemført som første led i kvalitetssikringen ved hjælp af Vejen Kommunes fagsystemer og de øvrige databaser. Virksomhederne er kontaktet for en nærmere drøftelse om de erhvervsmæssige aktiviteter på ejendommen, og der er foretaget en besigtigelse af udvalgte virksomheder indenfor autoværksteder, maskinværksteder samt vognmandsvirksomheder med autoværksted.

Besigtigelse

Virksomhederne er på baggrund af den forudgående henvendelse blevet besigtiget, vurderet og orienteret om lovgrundlag og regler for området. Tilsynspligten med de nye virksomheder er vurderet på baggrund af aktiviteterne, som er konstateret og drøftet ved besigtigelsen, og som kan henføres under et listepunkt på Brugerbetalingsbekendtgørelsen. 

Konklusion

Aktiviteterne på i alt 33 ejendomme er vurderet i forhold til kommunal tilsynspligt. Der vil blive udført regelmæssigt fysisk tilsyn og en dialog om deres miljøforhold med 24 af de nye virksomheder.

Vejen Kommunes afgørelse om tilsynspligt er meddelt til i alt 24 nye virksomheder. Der gennemføres et ordinært basistilsyn med virksomhederne i 2019.

Miljøtilsynskampagne 2019

Der udføres ikke kampagnetilsyn på industriområdet i 2019, i stedet har man valgt at udføre to kampagnetilsyn på husdyr.

Ifølge miljøtilsynsbekendtgørelsen skal kommunen hvert år udføre to miljøkampagner på industri- og landbrugsområdet.

Teknik & Miljø har i 2018 valgt at udføre én kampagne på hvert af områderne.

På landbrugsområdet har Teknik & Miljø i 2018 udført en kampagne på gyllebeholdere i det åbne land der:

•er tilknyttet et husdyrbrug med tilsynsfrekvens hvert 6. år eller

•er tilknyttet et plantebrug uden husdyr.

Formålet har været at tilse og vejlede om reglerne for flydelag samt beholderkontrol.

I november 2018 blev 38 gyllebeholdere besøgt, hvoraf fem var tomme. 22 overholdt alle reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen, mens 16 havde én eller flere mangler:

•15 manglede flydelag helt eller havde utilstrækkeligt flydelag.

•2 var ikke blevet rettidigt beholderkontrolleret.

Der blev sendt et tilsynsbrev til alle landbrugene, og vi fulgte op på de beholdere, der ikke var i orden.

Et tilstrækkeligt flydelag er nødvendigt for at begrænse ammoniakfordampningen til acceptabelt niveau. Beholderkontrollerne hjælper med at sikre, at beholderen til gylleopbevaring er i forsvarlig stand.

Kampagnen blev gentaget i januar 2019, hvor alle gyllebeholdere, der enten var tomme eller havde utilstrækkeligt flydelag på første tilsyn, blev besøgt igen.

I alt blev 20 beholdere genbesøgt, og resultatet blev, at:

•15 beholdere nu overholdt alle krav.

•4 beholdere havde utilstrækkeligt flydelag.

•1 beholder forsat var tom.

Der følges op på de beholdere, der fortsat ikke overholder kravene. Der var tilført halm til alle fire beholdere, men halmen havde ikke fordelt sig tilstrækkeligt og dannede derfor ikke et tæt flydelag.

Teknik & Miljø ønsker at udføre to tilsynskampagner på landbrug i år 2019 og ingen på industri. Den ene kampagne er opfølgningen på flydelag på gyllebeholdere. Den anden kampagne foretages sammen med beredskabet på ca. 10 udvalgte husdyrbrug. Formålet bliver at vejlede om forebyggelse af miljøulykker og brand med udgangspunkt i de konkrete forhold på det enkelte landbrug. Besøgene vil blive foretaget varslet.

Der vil forud for tilsynet blive udsendt pressemeddelelse og foretaget orientering af landbrugskonsulenter inden iværksættelse.

Budgetrapporten for februar måned for Teknik & Miljø er gennemgået.

Under vintertjeneste er der i budget 2019 afsat en pulje på 10,5 mio. kr. Den 11. marts 2019 er der anvendt 3,953 mio. kr. af puljen. I 2018 var der et merforbrug på 5,8 mio. kr. Dette beløb overføres til budget 2019. I forbindelse med budgetlægningen for 2020, vil der forud for dette arbejde blive vurderet i forholdet til budgettets størrelse til vintertjeneste.

I henhold til kommunens kasse- og regnskabsregulativ skal der foretages to årlige budgetkontroller. Den første sker pr. 31. marts 2019. Såfremt der er væsentlige ændringer til budget 2019 under Udvalget for teknik og miljø, vil de blive taget med ved denne opfølgning.

Herudover er der ikke øvrige bemærkninger til budgettet.

• Trafik & Veje, nr. 2, 2019.
• Trafik & Veje, nr. 3, 2019.
• KL’s servicemålsstatistik for byggesager og miljøgodkendelser af virksomheder 1. januar – 31. december 2018.