---
title: "Brørup Sundhedscenter: Per Hjort Jensen"
date: "2026-11-03"
created: "2026-11-03"
---

[Hjem](https://vejen.dk/)

                    [Oplev Vejen](https://vejen.dk/oplev-vejen)

                    [Kultur](https://vejen.dk/oplev-vejen/kultur)

                    [KunstVejen](https://vejen.dk/oplev-vejen/kultur/kunstvejen)

                [Brørup Sundhedscenter: Per Hjort Jensen](https://vejen.dk/oplev-vejen/kultur/kunstvejen/broerup-sundhedscenter-per-hjort-jensen)

# Brørup Sundhedscenter: Per Hjort Jensen

Frem til 17. december 2026 udstiller Per Hjort Jensen sine malerier i Sundhedscentret i Brørup, Fredensvej 3B, 6650 Brørup. Udstillingen kan ses i Sundhedscentrets normale åbningstid.

Efter mange år som Art Director og Creative Director, hvor Per har arbejdet med alt fra store internationale brands til kreative kampagner, tager han nu et afgørende skridt på sin kreative rejse og er sprunget ud som billedkunstner.

Hans baggrund i designbranchen har givet en dyb forståelse for visuel kommunikation, æstetik og konceptudvikling. Det har været utroligt lærerigt og spændende at forme udtryk, der gjorde en forskel for andre – men nu er tiden kommet til at skabe noget, der er helt hans eget.

Hvor hans professionelle virke ofte har været bundet op på digitale medier og kommercielle briefinger, har han i kunsten søgt direkte tilbage til det taktile og sanselige.

 Han arbejder primært med akryl- og farveblyanter på 300 g/m² akvarelpapir i store formater. For ham er selve processen lige så vigtig som resultatet: måden farverne smelter sammen på, papirets rå tekstur, og hvordan blyanten tilfører dybde og uventede nuancer. Værkerne balancerer det ekspressive og det detaljerede, hvor farve, komposition og historiefortælling får lov at mødes i en fri og intuitiv proces.

 Dette markerer begyndelsen på en helt ny æra for Per – en tid, hvor han fordyber sig i kunstens verden og lader kreativiteten flyde uden begrænsninger.

Se mere på [Per Hjort Jensens hjemmeside](https://perhjortart.dk/ "Per Hjort Jensens hjemmeside")

![](https://vejen.dk/i/MOLIRIMEDIA/cccc8bcb-3f9b-4589-a8b2-05fdb240121f?width=800)

## Inge Lise Møller Jensen

### KunstVejen

### Ring til os

[79 96 62 66](tel:79%2096%2062%2066)

### Skriv til os

[Send Digital Post til sekretariatet](https://post.borger.dk/send/31e49274-e5ac-4724-851c-d50c72eeea5e/a77fe816-7936-478d-8d2b-77958e0862e1/)

### Bemærk

                            Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID. På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.
