Lydfortælling Bække
Nu kan du lytte til fortællingen om Ravnunge Tue og runestenene ved Bække. I vikingetiden satte han runesten, blandt andet ved Bække Kirke, Læborg Kirke og Klebæk Høje. Hør hvordan de hænger sammen med Dronning Thyra, Jelling og Fæsted-guldskatten, der blev fundet i 2015.
Hærvejens vandrerute går forbi alle tre sten (og fra Hærvejens cykelrute skal du kun et lille sving hen til Læborg Kirke, så kommer du også forbi alle tre). Du kan se kort over Hærvejen på Hærvejens hjemmeside.
Hør arkæolog Lars Grundvad fra Museet Sønderskov tolke på stenene og deres betydning og en dramatiseret saga om Ravnunge Tue, oplæst af Janus Lynggaard, flot bundet sammen af Stine Elmbæk Jacobsen, det har udarbejdet lydfortællingen.
Lydfortællingen hænger sammen med Hærvejsetapen Bække-Vejen, så hvis du lytter til fortællingen ude på Hærvejen, foreslår vi, at du hører den på denne strækning.
Charlotte Thomsen
Skole, Kultur & Fritid
Ring til os
Bemærk
Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID. På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.
Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.