Hvilke krav stiller kommunen til en event, der får støtte?

Tydelig sponsor

Vejen Kommune skal være tydelig som sponsor; hvor tydelig afhænger af eventens og støttens størrelse - jo større event og støtte, desto højere krav om synlighed for Vejen Kommune.

Du skal nævne Vejen Kommune eller bruge kommunens våbenskjold i annoncer, trykte materialer, i omtaler på hjemmesider og sociale medier. Kommunens våbenskjold finder du her - men aftal lige på forhånd med os, hvordan du bruger dem.

Tilbagemelding

Send efter eventen en kort skriftlig tilbagemelding til Kultur & Fritid. Her fortæller du succeshistorier og om eventuelle udfordringer, der opstod i planlægningen og gennemførelsen af eventen. Fortæl også hvor mange deltagere der var og giv din vurdering af, om det gik godt. Send gerne et par stemningsbilleder eller en video fra eventen.

Stikprøver – gem jeres kvitteringer

Vi tager løbende stikprøver af regnskaber for arrangementer, der har modtaget støtte fra eventpuljen. Gem derfor alle kvitteringer for de udgifter, I har haft.