Badevandsprofil - Jels Nedersø

Fysiske forhold

Badestedets udstrækning fremgår af kortet ovenfor. Badestedet er ca. 60 m langt og består af forbundne pontonbroer samt et lille sandområde på ca. 25 x 10 m. I selve vandkanten og videre ud i vandet er der sand samt bundvegetation.

Vanddybder fremgår af kort.

Geografiske forhold

Badestedet er beliggende i Jels.
Der er adgangsvej til badeområdet fra Søvej hvor der ligeledes er parkeringspladser.
Ved hovedbygningen er der opslået informationer om stranden.

Omkring den sydlige del af Jels Nedersø ligger byen Jels med omkring 1000 ejendomme. Spildevandet fra Jels og omegn pumpes til Rødding Rensningsanlæg, der er således ingen udledning af renset spildevand til søen. Vest for badestedet – henholdsvis ca. 150 m og ca. 400 m – ligger der 2 overløbsbygværker med udledning til søen.

I det øverste bagland omkring Jels Søerne er området beplantet med løvtræer. På den vestlige side af Jels Nedersø er området udlagt til golfbaner. Det øvrige bagland er overvejende landbrugsjord.

Hydrologiske forhold

Strømretningen er vestlig, dvs. vand fra Jels og de to overløbsbygværker føres væk fra badestedet Jels Nedersø.

Kilder til fækal forurening

Vandet ved badestedet er ikke spildevandsbelastet, idet alle ejendomme i Jels er tilsluttet fælles renseanlæg. Forurening fra de badende vurderes ikke at have en væsentlig betydning på grund af hurtig udskiftning af vandet. Forurening fra græssende husdyr samt gylleudbringning vurderes ikke at have en væsentlig betydning.

Årsag til forureninger

Kommunen har ikke kendskab til kilder, som kan give anledning til en forurening.

Risiko for "Swimmers itch" Svømmekløe

Risiko for svømmekløe vurderes at være lille.
”Swimmers itch” svømmekløe er forårsaget af mikroskopisk (ca. ½ mm store) larvestadie af parasitiske fladorme, der på deres vej fra mellemværten, vandsnegle, til hovedværten svømmefugle, kan inficere mennesker. Larven gennemborer huden hvorefter den tilintetgøres af immunsystemet. Dette kan give anledning til irritation og betændelse lokalt i huden af varighed af få dage til flere uger. Disse fladorme er kun et problem i søer med mange svømmefugle.

Baderåd:

• Undgå for lange ophold på helt lavt vand og i rørsump.
• Tør kroppen godt efter badning.
• Træk ikke ænder til badestedet ved at fodre dem.

Risiko for cyanobakterier (blågrønalger)

Risiko for opblomstring af blågrønalger vurderes at være lille.

Opblomstring af cyanobakterier kan forekomme. Opblomstring af cyanobakterier ses oftest efter en regnfyldt periode hvor næringsstoffer udvaskes til vandet, efterfulgt af en varm periode. Tegn på opblomstring kan være uklart misfarvet vand, skumdannelse og evt. døde dyr. Vandets sigtdybde måles ved prøveudtagning. I perioder med risiko for opblomstring opsættes information om dette på hovedindgangen.

Blågrønalger producerer giftige stoffer som kan give anledning til hovedpine, hudirritationer, feber, kvalme og diarré hvis man kommer i kontakt med giftstofferne, f.eks. bader i vandet eller kommer til at sluge vand. Mennesker, der i forvejen er svækkede, og børn er særligt udsatte. Dyr kan i værste fald dø, hvis de drikker af vandet. Alger er ofte årsag til skumdannelser i vandkanten. De kan misfarve vandet. Alger kan have forskellige farver, f.eks. grønne, røde og gule.

Baderåd:

• Se efter om der er information, som fraråder badning.
• Lad være med at bade, hvis vandet er uklart, og du ikke kan se dine fødder, når
  vandet når til knæene. Skyl straks med rent vand.
• Lad ikke børn lege i nærheden af alger, der er skyllet op på stranden.

Risiko for fytoplanktonvækst

Risiko for fytoplanktonvækst vurderes at være meget lille.

Risiko for makroalger

Der kan forekomme makroalger (tang) i badeområdet. Badning frarådes i nærheden af store mængder makroalger.

Hvis der er store mængder tang (makroalger) i badeområdet, frarådes badning i nærheden af tangen. Dette skyldes bl.a. at der kan dannes giftstoffer i rådnende tang og tangen beskytter sygdomsfremkaldende bakterier mod solens UV- stråler, hvilket betyder at bakterierne kan overleve i længere tid.

Kortvarige forureninger

Ved risiko for forurening opsættes information ved hovedindgangen til badeområdet og der informeres på Vejen Kommunes hjemmeside: www.vejen.dk. 

Kommunens foranstaltninger

Risiko for opblomstring af cyanobakterier samt tilstedeværelsen af store mængder tang kan ikke med sikkerhed forudsiges. I perioder med forhøjet risiko for store mængder cyanobakterier opsættes information ved hovedindgangen. Ved konstatering af cyanobakterier eller tang informeres ligeledes om dette på kommunens hjemmeside og ved hovedindgangen til badeområdet.

Anden forurening m.v.

Glasskår, affald er andre eksempler på forureninger som lejlighedsvis kan forekomme. Badegæster opfordres til at kontakte Vejen Kommune hvis der konstateres forurening eller andet som kan give anledning til problemer. Ved prøveudtagning (minimum 10 gange per år) udføres tilsyn med badestedet – Jels Nedersø.

Revision m.v.

Badevandsprofilen er udarbejdet i april 2023.
Profilen skal revideres senest 1. maj 2027.
Dog revideres afsnittet om klassifikation hvert år i maj måned.