Åben hal

Åben hal

Bestilling af en hal til lokale idrætsinitiativer

Vi giver nu plads til de "selvorganiserede" (folk der skaber aktivitet udenfor en folkeoplysende forening) og inviterer dem indenfor i hallerne. De mindre aktivitetshuse er ikke omfattet af ordningen.

Med Vejens vision "mere bevægelse for pengene" åbner vi hallerne op til brug i de ledige timer. Men stadig med henblik på idræt og motion - og altså ikke familiefesten. Men du er velkommen til at spille fodbold eller lege før festen, som du stadig kan tale med hallen om at kunne have lokaler til.

Så er du i et fællesskab, vej, klasse, familie, firma eller lignende er det nu muligt at leje hallen til 100 kr. i timen.

Du kan også være initiativtager til en åben aktivitet - invitere alle til at prøve noget nyt eller se om det er muligt at finde ligesindede til aktivitet - så tal med hallen om at udbyde det som en "10 kroners aktivitet" Her tager hallen chancen og inviterer gennem deres kanaler til aktiviteten og håber, at der kommer mindst 10 personer.

Hvordan booker jeg plads i en åben hal?

Vejen Kommune har skabt www.fritidsvejen.dk for at vise mulighederne for at være med i en forening i kommunen. Det er også her, du booker en haltime første gang.

Når du står på Fritidsvejen.dk vælger du "Bookingportal"
Det åbner et nyt vindue, hvor du kan vælge den hal du ønsker at booke ved at trykke på billedet af hallen.
Du kommer nu til den lokale hals bookingsystem.
Her vælger du "Lokaleoversigt"

Her kan du vælge flere slags visninger - vælg mellem dags-, uge- eller månedsvisning og flere muligheder for banestørrelser hel, halv hal eller måske volley- og badmintonbane.

Vælg den ønskede tid ved at trykke på den ledige tid i skemaet.

OBS. Første gang skal du oprettes som ny bruger. Følg anvisningerne på skærmen. Det er nemt, når du har gjort det et par gange. Er du i tvivl, er du stadig velkommen til at ringe til hallen, måske også for at låne en bold eller andet.