Skip til hoved indholdet

Oplysningspligt - By- og landsbyfornyelse

Læs mere om hvordan Teknik & Miljø behandler dine personoplysninger

Kategorier af personoplysninger

Vi behandler følgende kategorier af personoplysninger om dig:

  • Almindelige personoplysninger, som navn, adresse, telefonnummer, mailadresse, m.v.
  • Fortrolige oplysninger, som CPR-nummer.
  • Følsomme personoplysninger, som for eksempel helbredsoplysninger.

I forbindelse med anmeldelser vedrørende mulige sundheds- og brandfarlige forhold i boliger og opholdsrum, behandler vi også dine børns personlige oplysninger i nødvendigt omfang.

i behandler kun følsomme oplysninger om dig, hvis du selv eller andre, som en del af henvendelsen, har videregivet disse til os.

Formålene med og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger

Vi behandler dine personoplysninger til følgende formål:

    Sagsbehandling af din ansøgning om bygningsfornyelse (renoverings- og nedrivningssager).

  • Sagsbehandling af anmeldelser om mulige sundheds- og brandfarlige forhold i boliger og opholdsrum.

Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger følger af:

  • Byfornyelseslovens kapitel 3-5a om bygningsfornyelse.
  • Byfornyelseslovens kapitel 9 om kondemnering af sundheds- og brandfarlige boliger eller opholdsrum.

Behandling af dine personoplysninger er nødvendig til administration af tilsagnsskrivelser, kontraktforhold, besigtigelsesrapporter og skrivelser i forbindelse med kondemneringsbeslutninger, jf. databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, jf. databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra b.

Hvor dine personoplysninger stammer fra

  • Dig selv i den henvendelse du har indgivet til os
  • Fra andre borgere, myndigheder eller andre der i deres henvendelse har indgivet oplysninger om dig.

Modtagere eller kategorier af modtagere

Vi videregiver eller overlader dine personoplysninger til følgende modtagere:

  • Systemleverandører.
  • Interne afdelinger i Vejen Kommune i et tværgående samarbejde omkring din sag.

Teknik & Miljø

Rådhuspassagen 3, 6600 Vejen

Ring til os

Bemærk

Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID. På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.

Denne side er printet den 23-11-2024 01.34

Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.

Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

Hold dig opdateret om Vejen Kommune

Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen


CVR-nummer 29189838

Genveje