---
title: "Retningslinje for seniorer"
date: "2025-12-17"
created: "2024-04-03"
---

[Hjem](https://vejen.dk/)

                    [Job](https://vejen.dk/job)

                    [Personalepolitik](https://vejen.dk/job/personalepolitik)

                [Retningslinje for seniorer](https://vejen.dk/job/personalepolitik/retningslinje-for-seniorer)

# Retningslinje for seniorer

Vejen Kommune vil gerne være en attraktiv arbejdsplads, der med afsæt i [Rammeaftale om seniorpolitik](https://www.kl.dk/media/pyhdzhyj/ok24-0521-rammeaftale-om-seniorpolitik.pdf?format=noformat "Rammeaftale om seniorpolitik") sikrer tilknytning af erfarne medarbejdere.

 Vi er opmærksomme på, at vores medarbejdere bidrager med noget forskelligt afhængig af, hvor i deres arbejdsliv de befinder sig. Vi tror på, at alsidigheden, samspillet og summen af disse forskellige kompetencer gør, at vi til stadighed kan udvikle kernopgaven og sikre, at den løses på en værdifuld og kompetent måde.

 Arbejdspladserne skal være kendetegnet ved et arbejdsmiljø og en kultur der giver plads og respekterer alle medarbejdere uanset alder.

 Medarbejdere med et langt arbejdsliv bag sig har erfaring og kompetencer, som både alene og i samspil med kollegaer, er værdifulde for organisationen. I dialog med den enkelte medarbejder, arbejder vi i Vejen Kommune derfor aktivt for at bevare tilknytningen til arbejdspladsen længst muligt.

## Seniorsamtale

Der tilbydes alle medarbejdere en årlig seniorsamtale **senest** fra de er 60 år. Samtalen kan afvikles i forlængelse af den årlige MUS eller som en selvstændig samtale. Samtalen er omdrejningspunktet for, at medarbejderen og lederen i fællesskab kan planlægge et fortsat langt og godt arbejdsliv ved Vejen Kommune.

Ved samtalen kan ses på funktioner og arbejdsopgaver nu og fremadrettet, og i forlængelse heraf på, hvordan medarbejderen holdes fagligt opdateret og ajourført. Forhold omkring det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø tages med i betragtning, ligesom det ugentlige timetal kan drøftes, herunder arbejdstidens placering.

Der kan hentes inspiration i materiale fra [seniorpartnerskabet.](https://vpt.dk/seniorpartnerskabet "seniorpartnerskabet.")

Gældende fra 1. januar 2026
 Godkendt i Hovedudvalget den 21. november 2025
 Taget til efterretning i Økonomiudvalget den 2. december 2025

## Mette Hovmøller

### Sekretariat

### Ring til os

[79 96 60 16](tel:79%2096%2060%2016)

### Skriv til os

[Send Digital Post til Personale (som borger)](https://post.borger.dk/send/31e49274-e5ac-4724-851c-d50c72eeea5e/970ea720-bc9e-40ac-8d83-1b593f14f752/)

[Send Digital Post til Personale (som virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/31e49274-e5ac-4724-851c-d50c72eeea5e/970ea720-bc9e-40ac-8d83-1b593f14f752/)
