Elever

Det er en helt naturlig opgave for Vejen Kommune at bidrage til uddannelsen af elever og lærlinge indenfor forskellige fagområder.

Kommunen er i den sammenhæng opmærksom på, at vi konkurrerer med andre arbejdsgivere i forhold til tiltrækning og fastholdelse af især de mindre ungdomsårgange.

Vejen Kommune lægger vægt på at være en attraktiv arbejdsplads med gode arbejdsforhold og med tilbud om udviklings- og karrieremuligheder for de ansatte.

Alle medarbejdere må være indstillet på en vedvarende omstilling af arbejdsvilkårene, hvor de skal kunne forholde sig til en politisk styret organisation i konstant udvikling.

Det er derfor af stor betydning, at du udover grunduddannelsen og de faglige færdigheder fortsat udvikler dine kompetencer.

Du kan finde information om de uddannelsesmuligheder som tilbydes i Vejen Kommune.

Administrativ uddannelse:

Kontorelever Som elev i Vejen Kommune får du en bred og alsidig uddannelse. Uddannelsen tager 2 år og veksler mellem teori på handelsskole og praksis og afsluttes med en fagprøve.

Sygepleje og omsorg:

Social og sundhedsuddannelserne er for dig som gerne vil gøre noget for andre mennesker!

Social- og sundhedshjælper

Uddannelsen veksler mellem skole og praktikperioder. Praktikken er på en af kommunens plejecentre eller i hjemmeplejen. Gennem hele uddannelsen har du i praktikken en praktikvejleder og i skole perioderne en kontaktlærer som støtter dig i at samle trådene omkring din uddannelsen. Uddannelsen varer 14 måneder, heraf er de 20 uger på skolen.

Adgangskrav:

  • Bestået, eller være i gang med grundforløb 2 på social- og sundhedsuddannelsen
  • Eller har en realkompetencevurdering(RKV) fra SOSU skolen, se mere på www.sosuesbjerg.dk  under Social- og Sundhedshjælperuddannelsen.
  • Gældende opholdstilladelse

Vejen Kommunen uddanner social- og sundhedshjælpere i samarbejde med Social- og Sundhedsskolen i Esbjerg. Vejen Kommunen ansætter elever flere gange årlig. Stillingerne slås bla. Op på kommunens egen hjemmeside. Se i Øvrigt skolens hjemmeside www.sosuesbjerg.dk


Social- og sundhedsassistent

Uddannelsen veksler mellem skole og praktikperioder Skoleperioder knyttes op til praktikkerne. Den første praktik er i kommunalt regi, hvor du som elev både vil opleve livet på et plejecenter og livet i hjemmeplejen. Efterfølgende praktik er i psykiatrisk regi, disse praktikpladser kan være både i psykiatrisk afdeling, social psykiatri, bofællesskaber og demens afsnit. I sidste praktik periode deles denne mellem kommunal regi som igen er på plejecentre og i hjemmeplejen og somatisk regi, som er på sygehus afdelinger. I den kommunale praktik modtager Vejen Kommune både egne SSA-elever og elever som er ansat i regionen. Uddannelsen varer som standard 2 år 9 mdr. og 3 uger, men dette tilpasses hver enkelt elev.

Adgangskrav:    

  • Bestået, eller være i gang med grundforløb 2 på social- og sundhedsuddannelsen
  • Eller har en realkompetencevurdering (RKV) fra SOSU skolen, se mere på www.sosuesbjerg.dk under Social- og Sundhedsassistentuddannelsen. Dette gælder også ansøgere med Social- og Sundhedshjælperuddannelsen.
  • Gældende opholdstilladelse

Vejen Kommunen ansætter elever flere gange årlig. Stillingerne slås bla. op på kommunens egen hjemmeside. Se i Øvrigt skolens hjemmeside www.sosuesbjerg.dk