Job i Vejen Kommune

Jobcenter Vejen søger én jobrådgiver til et barselsvikariat i Team Job og Sundhed

Ansøgningsfrist: 19. juni 2020

 

  • Arbejdssted: Jobcenter Vejen
  • Arbejdstid: 37 timer pr. uge med tilknytning til Team Job og Sundhed
  • Målgruppe: Borgere i jobafklaringsforløb
  • Antal job ledige: Et tidsbegrænset barselsvikariat
  • Ansættelse: Tiltrædelse pr. 1 august 2020
  • Varighed: 6 måneder med mulighed for forlængelse
  • Ansøgningsfrist: Fredag d. 19 juni 2020
  • Ansættelsessamtaler: 1. samtalerunde er onsdag d. 24 juni 2020.
    2. samtalerunde er torsdag d. 25 juni 2020.

 

 

  • Ønsker du et alsidigt job, hvor du arbejder med myndighed, vejledning, tværfagligt arbejde og match af virksomheder og ledige borgere
  • Du trives med at afholde jobrettede samtaler, hvor du motiverer og engagere borgeren i at se egne ressourcer.
  • Du er VERDENSMESTER i at bevare troen på borgeren
  • Du har kendskab til sagsbehandling af sygemeldte borgere, der skal vende tilbage til arbejdsmarkedet eller afklares til anden forsørgelse
  • Du kan lide, at arbejde selvstændigt på et højt fagligt niveau, med baggrund i vores værdier, som i Vejen kommune er;
     

     

    • Nytænkende
    • Anerkendelse
    • Sammenhæng
    • Ansvar 

 

Vi tilbyder

En stilling der er udfordrende og med mulighed for at kombinere dine faglige kompetencer med dine kreative ideer, i et jobcenter, hvor vi har en innovativ tilgang og et højt kvalitetsniveau.
Stillingen kombinerer sagsbehandling, tæt samarbejde med arbejdsgivere/virksomheder og interne samarbejdspartnere omkring den sygemeldte og administrative opgaver i egne sager. Vi tænker at samtaler er et vigtigt middel til at løfte den sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet, hvorfor der er fokus på, at borgerne i Jobcenter Vejen får de samtaler de har brug for. 
Vores Kerneopgave i Jobcenter Vejen tager udgangspunkt i ”Borgeren ved roret”, da vi tror på at de bedste resultater, sker i samspillet med borgeren og ved høj grad af inddragelse af borgerens kompetencer.
Hvem er du?
Du kan yde en professionel service, der sikrer en kontinuerlig og god serviceoplevelse hos borgerne.
Du skaber relationer og kontakt til borger og virksomheder og kan med din faglige viden og indsigt bidrage til at vedligeholde god service og sikker drift på et højt fagligt niveau.
Du kan lide at tage ansvar og arbejde selvstændigt med opgaverne, men samtidig være en del af et team, hvor inddragelse og anerkendelse, er afgørende for arbejdsglæden i hverdagen. 
 

  • Dine kompetencer og kvalifikationer:
  • Socialrådgiver/socialformidler eller anden relevant faglig baggrund
  • Gerne erfaring med sygedagpengelovgivningen, som myndighedsrådgiver. Herunder §7 vurdering.
  • Kendskab til FASIT og VITAS er en fordel
  • Evner at strukturere egne arbejdsopgaver og fuldføre igangsætte opgaver
  • Du drives af at samarbejde med borgeren
  • Du er kvalitetsbevidst og resultatsøgende
  • Du trives med myndighedsrollen
  • Du er i stand til at inspirere og motivere
  • Du tør ”tænke ud af boksen”
  • Kan arbejde på tværs af faggrupper
  • Kan begå dig i digitale fagsystemer
  • Har flair for at kommunikere på alle niveauer både i skrift og tale
  • Du har øje for god borger- og virksomhedsservice
  • Trives med at få og tage ansvar for opgaveløsningen
  • Du trives med virksomhedsbesøg og virksomhedskontakt generelt
             

Hvem er vi:

Du får gode kolleger, som er interesserede i at dele deres store erfaring med dig. Stemningen er uhøjtidelig og uformel - også når tingene er hektiske. Humoristisk sans er derfor ingen hindring. Du tilknyttes en Buddy i Teamet, som i opstartsperioden vil støtte dig ift. intro og kendskabet til din nye arbejdsplads og opgaver.

Der er 20 medarbejdere i Team Job og Sundhed, 12 jobrådgivere der primært varetager sygedagpengesager og 5 der primært, er jobrådgiver for borgere på jobafklaring. Derudover er der 1 virksomhedskonsulent, 1 medarbejder der varetager revurdering og klagebehandling af Teamets sager og 1 fagkonsulent i teamet.

Der gøres opmærksom på at Vejen Kommune har røgfri arbejdstid og det er af vigtighed, at du har kørekort til almindelig bil, da en overvægt af samtaler afholdes ved arbejdsgiver. Jobcenter Vejen stiller puljebiler til rådighed.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist er den 19 juni 2020 kl. 23:59. Du vil blive kontaktet digitalt mandag d. 22 juni 2020, hvis vi ønsker at indkalde dig til 1. samtalerunde d. 24 juni 2020.

Søg stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Oplys gerne referencer i din ansøgning.

Saml gerne alle dokumenter i en pdf eller word fil inden den vedhæftes.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Indkaldelse til samtale, vil ske via den mail, der oplyses i din ansøgning.

 

Vær opmærksom på, at mail fra Vejen Jobcenter, kan være placeret i din mappe uønsket post.   

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Niclas Graugaard Valdis, leder, på mail nvg@vejen.dk eller på telefon 41119824. Du er også velkommen til at kontakte Gitte Skov Knudsen, fagkonsulent på mail gsk@vejen.dk eller på telefon 30534659.

Vi ser frem til at læse din ansøgning

 

 

 

 

Send ansøgning