Job i Vejen Kommune

Administrativ elev i Borgerservice

Ansøgningsfrist: 30. januar 2020

Uddannelse med fremtid -

Bliv administrativ elev i Vejen Kommune

 

 

Ønsker du en uddannelse med afveksling og udfordringer så kig her:

 

 

Vi søger pr. 1. september 2020 en elev til Borgerservice.

 

Elevtiden er to år og består dels af en praktisk, dels af en teoretisk del.

 

Borgerservice beskæftiger sig med personlig og telefonisk betjening af Vejen Kommunes borgere, herunder hjælp til digital selvbetjening m.v.

 

Herudover har vi ansvaret for myndighedssagsbehandlingen på en lang række områder som f.eks. ejendomsskat, folkeregister, hjælp i særlige tilfælde, kørekort, pas, salg af byggegrunde, sundhedskort, og vielser.

 

Den teoretiske del vil foregå på IBC i Kolding.

 

Du skal inden start opfylde overgangskravene til kontoruddannelsen med speciale offentlig administration. Dette kan ske via et grundforløb (hg2, hgv, hgs) fra en handelsskole, hvor der øverst på beviset står offentlig administration.

 

Har du en studentereksamen (hf, stx, htx), skal denne være suppleret med en EUD-student med fagretning kontor. Disse uddannelser kan gennemføres på IBC.

 

En EUX fra en handelsskole giver uanset fagretning også adgang til elevuddannelsen hos os.

 

Har du en hhx kan du starte i elevpladsen uden at skulle supplere den, da elevpladsen vi tilbyder starter 01.09.20.

 

Er du over 25 år, når du starter på EUD-student eller EUX, skal du have foretaget en realkompetencevurdering, der afgør længden på din elevtid. HHX elever der ved starten den 01.09.20 er over 25 år skal ligeledes have gennemført en realkompetencevurdering. Hg elever skal ikke have foretaget realkompetencevurderinger.

 

Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

 

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingerne kan du kontakte uddannelsesansvarlig Frida Hansen, tlf. 79 96 61 71 eller e-mail fdh@vejen.dk

 

Søg stillingen online ved at bruge knappen ”send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
 

Ansøgningsfrist: Torsdag den 30. januar 2020 kl. 8.00. Samtaler forventes afholdt i uge 8.

 

Se mere om elevuddannelsen i Vejen Kommune på

http://vejen.dk/job/kommunen-som-arbejdsplads/elever/kontorelever hvor du også kan møde vores nuværende elever og https://www.facebook.com/VejenKommune/ hvor du kan se en video med vores nuværende elever.

 

 

 

 

 

 

 

 

Send ansøgning