Job i Vejen Kommune

Alsidig pædagog på 32 timer til SFO - Askov-Malt

Ansøgningsfrist: 12. december 2019

              

 

Er du ressourcedetektiv og har du lyst til - sammen med os, at gøre en god skole og SFO endnu bedre ?…

Vi søger en alsidig pædagog på 32 timer fra d. 1. februar til vores SFO. Den primære arbejdstid ligger om eftermiddagen mellem

kl. 13-17. Derudover vil der være 1-2 morgenvagter fra kl. 6.05-8.00. De resterende timer vil ligge i skoletiden. Timerne og opgaverne planlægges i samarbejde med dig.

I de 32 timer er der indregnet tid til planlægning, møder og samarbejde med kolleger.

Vi forventer du har en pædagogisk baggrund, erfaring og kendskab til at arbejde med børn, også børn i udsatte positioner. Du skal være nysgerrig på at udvikle SFO, så vi sikre det bedste SFO tilbud for børnene. Vi forventer at du er rolig, har overblik og går ind i og hjælper børnene i deres konflikter samt følger konflikterne til dørs. Du skal have kompetencer i det tværfaglige samarbejde og have en åben og tydelig kommunikation med forældre. Du skal kunne håndtere mange bolde i luften og navigere rundt i et miljø med mange børn og en hverdag, som er foranderlig.

Vores SFO er funktionsopdelt. Vi har dygtige kolleger som er i vores kreative værksted og i vores madværksted. Derfor skal du ikke have dine primære interesser indenfor det. Vi er nysgerrig på at skabe mulighed for drama og teater. Hvis det har din interesse er det et plus, men ikke afgørende for stillingen. Du skal ikke kun have interesse inden for enkelte funktioner, men kunne se dig selv i flere funktioner.  Du skal være fleksibel og initiativrig, struktureret og kunne arbejde selvstændigt. Relationer er det bærende i det pædagogiske arbejde. Derfor forventer vi at du kan skabe relationer og arbejder bevidst med det. Både i forhold til børn men også forældre.

Du kan se frem til en stilling hvor du har stor grad af indflydelse i samarbejde med faglige velfunderede kolleger. En skole og SFO som arbejder med udvikling af egen praksis, for altid at sikre de bedste læringsforudsætninger for børnene. Vi værdsætter fællesskabet og relationer, og vi tror på det bedste i alle. Vi gør meget ud af kollega trivsel og laver ofte noget sammen. Vi er hinandens forudsætning for at have en god arbejdsplads hvor vi har fokus på vores kerneopgave. Vi har et godt og tæt samarbejde med lærer og øvrige ansatte på skolen.

Vi er en SFO med 220 børn, hvoraf de 45 børn går i vores udvidet SFO (klubben) fra 4.- til og med 6. klasse. En Forårsskole med 40 børn og på hele skolen er der 325 børn.  

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lise Fredslund på telefon: 24 63 09 88 fra kl. 10.00 – 14.00. Eller souschef Mette Eskesen på telefon: 21 33 70 79.

Vi forventer at du kontakter os for en rundvisning.

Du skal søge senest d.12. december kl. 12.00.

Samtaler afholdes onsdag d. 18. december.

Send ansøgningen ved at bruge knappen ”Send ansøgning”

Send ansøgning