Job i Vejen Kommune

Socialfaglig medarbejder til Nørregadehus 75 i Vejen

Ansøgningsfrist: 10. december 2019

Bo- og beskæftigelsescentret Vejen søger en pædagog, social- og sundhedsassistent, sygeplejerske eller ergoterapeut på enten 30 eller 37 pr. uge. Derudover et barselsvikariat på 30 timer.

Stillingerne ønskes begge besat pr. 1. februar 2020.

 

Nørregadehus 75 er et af Vejen Kommunes botilbud til voksne med betydelig nedsat fysisk- og psykisk funktionsevne, som har omfattende behov for hjælp til alle dagligdagens funktioner, såvel praktisk, pædagogisk og plejemæssigt. Botilbuddet er etableret efter lov om social service § 105 med §85 støtte.

I Nørregadehus bor der 14 borgere i egen lejlighed og der er tilknyttet et særligt tilrettelagt enkeltmandsprojekt, som du ikke vil blive en del af.

 

Borgerne er i dagsbeskæftigelse hver dag, så der er hovedsagelig aftenarbejde, samt arbejde hver 2. weekend og helligdage. Arbejdstiderne ligger alle dage i tidsrummet mellem 7-23.

  

Vi søger en medarbejder

 

  • Der er dygtig til sit fag og stiller sin faglighed til rådighed
  • Der er nærværende i kontakten med den enkelte borger
  • Der har gode samarbejdsevner
  • Der kan tage ansvar
  • Der har gode skriftlige, kommunikations og iagttagelses evner.
  • Der har interesse for arbejdet med vores borgergruppe 
  • Der kan anvende IT på brugerniveau og gerne med meget kendskab til Nexus.
  • Der har humor, orden i etikken og er udstyret med en naturlig sund fornuft.

 

Derudover kunne vi ønske os, at du kan spille et instrument.

  

Vi tilbyder en arbejdsplads

 

  • Hvor vi har fokus på trivsel, for både borgere, medarbejdere og pårørende.
  • Hvor vi er en arbejdsplads med plads til forskellighed og faglig udvikling, hvor der er god mulighed for at påvirke det daglige arbejde.
  • Hvor du kommer til at indgå i et team af engagerede kollegaer, hvor imødekommenhed, refleksion, fokus på kerneopgaven er nogle af nøgleordene
  • Hvor du bliver en del af en større organisation
  • Hvor der er gode fysiske rammer og vi har de hjælpemidler der er brug for.
  • Hvor vi samarbejder med viso og oligofreni omkring udviklingen af vores pædagogiske arbejdsmetoder.
  • Hvor vi arbejder ud fra Vejen kommunes værdigrundlag. NASA: Nytænkning, Anerkendelse, Sammenhæng og Ansvarlighed er ord, som vi gerne genkender i vores handlinger i dagligdagen.

  

I Nørregadehus 75 er der ansat 24 medarbejdere som er tværfagligt sammensat, og som består af henholdsvis pædagoger, pædagogiske assistenter, social- og sundhedsassistenter, omsorgs- og pædagogmedhjælpere, én administrativ medarbejder og én afdelingsleder.

  

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

 

For yderlige oplysninger kan du kontakte afdelingsleder Suzi Binger på

tlf. 79 96 50 94. Du har også mulighed for at få oplysninger via vores hjemmeside:
https://bo-og-beskaeftigelsescentret.inst.vejen.dk

 Send ansøgningen ved at bruge knappen ”Send ansøgning”

 

Ansøgningsfristen er 10. december 2019.  Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 16. december.

Send ansøgning