Job i Vejen Kommune

Social- og sundhedsassistent til Område Askov-Brørup, Plejecenter Lundtoft

Ansøgningsfrist: 21. oktober 2019

Plejecenter Lundtoft er beliggende i Brørup og i uge 44 åbner to nye somatiske afsnit. Derefter følger en omfattende udvidelse med om- og tilbygning af det øvrige hus. Udover plejeboliger skal centeret også rumme midlertidige pladser og dagcenter.

Er du social- og sundhedsassistent og ønsker at være med i de spændende processer, der er i gang med nybygning og udvidelse af Lundtoft? Er du den, der ønsker at være med til at udvikle en ny kultur, hvor vi tager udgangs punkt i det, der fungere godt i dag og sætte ind i de nye omgivelser? Og brænder du for at bidrage til, at beboerne kan bevare en aktiv og selvstændig hverdag i et nærværende og hjemligt miljø, hvor samværet med beboerne er gennemgående for indsatsen?

Så søger vi dig, der ønsker en stilling som fast aftenvagt, der aktivt tager ansvar og arbejder for at Lundtoft bliver et af landets bedste steder at bo og arbejde.

Vi tilbyder en stilling med gennemsnitlig 30 timer pr. uge og weekendvagt hver anden uge. Tiltrædelse kan ske efter aftale.

Vi tilbyder:

  • grundig introduktion og individuel oplæring
  • gode kollegaer
  • vi arbejder på at skabe et solidt tværfagligt samarbejde, med faglighed og arbejdsmiljø i fokus
  • et afvekslende og meningsfuldt arbejde
  • https://youtu.be/-bEr6Gi0WmY

Forventninger til dig er, at du

  • har fokus på det gode samarbejde og er teamplayer
  • er mødestabil, fleksibel og kan håndtere mange bolde i luften
  • er ansvarlig for grundlæggende sundheds- og sygepleje og dokumentation i tæt samarbejde med kollegaer og kontaktsygeplejerske
  • har overblik og kan prioritere opgaverne samt sikre løbende opdatering af egen faglig udvikling
  • kan arbejde selvstændigt og i grupper og
  • aktivt arbejder for at skabe gode, trygge og aktive rammer for borgerne på Lundtoft i dag og under den kommende byggeproces i samarbejde med dine kommende kollager.

Alle medarbejdere arbejder efter Vejen Kommunes definerede ansvars - og kompetenceprofil.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysning om stillingen får du ved henvendelse til centerleder Joan Andersen på tlf. 75 38 20 98.

Ansøgningsfrist:

mandag den 21.oktober 2019 kl. 8.00.

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og uddannelsesbevis samt andre relevante bilag.

Samtaler afholdes fredag den 25. oktober 2019.

Overvejer du at flytte til Vejen? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på http://flyttilvejen.dk

Send ansøgning