Job i Vejen Kommune

GIS-medarbejder til Vejen Kommune

Ansøgningsfrist: 15. august 2019

I Vejen Kommune søger vi en GIS-medarbejder med lyst til at arbejde med GIS for alle i kommunen både ansatte, erhvervsliv og borgere. GIS-funktionen er placeret under Teknik & Miljø med i alt 70 ansatte. GIS- og geodata-løsninger anvendes bredt i organisationen, og vi lægger derfor stor vægt på, at dataene er af høj kvalitet, og at løsningerne er tilpasset brugernes behov. Arbejdsopgaverne i GIS består af support og uddannelse af brugere, drift af GIS-løsning, samt udvikling af GIS til desktop, web og mobile enheder.

I Vejen Kommune er GIS en del af fundamentet for en effektiv digital sagsbehandling og en del af den digitale arbejdsplads i alle afdelinger.

Om GIS og os:

  • I Vejen Kommune anvender vi ESRI-platformen til både desktop- og web-GIS. Driften står vi selv for, både servere, web- og app-udvikling, desktop, ekstensions og licenser i samarbejde med kommunens IT-afdeling og GIS-leverandør
  • Vi er et team med en uformel omgangstone og godt humør
  • Vi er engagerede i vores arbejde og deltager i kollegiale arrangementer
  • Vi har et godt samarbejde, også med kommunens øvrige teams og afdelinger
  • Vi beskæftiger os også med:
    • Digitalisering
    • Udvikling, drift og support af web-løsninger med fokus på platformsuafhængighed
    • Undervisning og brugersupport, herunder de fælles offentlige systemer
    • Produktion, vedligeholdelse og udveksling af geodata.

Om dig:

  • Du har en relevant uddannelse eller afslutter snart en. Vi tilbyder, om nødvendigt, relevant efteruddannelse
  • Du har erfaring med desktop-GIS gerne ESRI-platformen
  • Du har erfaring med webgis gerne ArcGIS Online og ArcGIS Portal
  • Du har lyst til at yde support til og uddannelse af vores brugere
  • Du har en helheds- og udviklingsorienteret tilgang
  • Du har et udadvendt sind, en positiv tilgang og et godt humør
  • Du kan skabe enkle løsninger i komplicerede sammenhænge

Hør mere ved GIS-medarbejder Jens A. Underbjerg, 21 75 17 22 eller Chef for Teknik & Miljø Peter Hansen, 79 96 62 00.

Løn- og ansættelsesforhold

Ansættelse vil ske efter gældende overenskomst og i henhold til forhandlingsberettigede organisation.

Stillingen er på fuld tid, med fleksibel arbejdstid. Tiltrædelse 1. oktober 2019 eller snarest mulig.

Ansøgning sendes ved at benytte linket i opslaget på kommunens hjemmeside.

Ansøgningsfrist er den 15. august 2019 kl. 10.00.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 35.

Overvejer du at flytte til Vejen? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på https://boivejen.inst.vejen.dk/
Send ansøgning