Job i Vejen Kommune

Koordinator til samspillet mellem sundhed og foreningsliv

Ansøgningsfrist: 31. juli 2019

Vejen Kommune arbejder med nye tiltag, hvor sundhed bindes sammen med fritidslivet. Vi søger en koordinator, som primært skal arbejde med sundhedsambassadører, vores foreningsliv og borgerdrevne initiativer. Vores nye medarbejder skal have en koordinerende og sammenbindende rolle mellem sundhed, fritidslivet og borgerinitiativer.  

Som koordinator er din primære opgave, at du har en direkte kontakt med borgerne, er god til at gribe deres ideer, skabe sammenhæng og mening på tværs, understøtte at der skabes nye borgerdrevne initiativer og aktiviteter. Organisatorisk arbejder du tæt sammen med bl.a. sundhedsmedarbejdere og fritidskonsulenterne, og du er med til at bygge bro mellem fagområder og lokalt forankrede ideer. Der er tale om en meget selvstændig jobfunktion. Du skal være en stærk driver, håndtere at hverdagen ikke er forudsigelig og trives med en, i perioder travl, og omskiftelig arbejdsdag.

Dine opgaver som koordinator vil bl.a. være:

  • Skabe kontakter til sundhedsambassadører og foreningslivet
  • Sikre fortsat flere sundhedsambassadører i kommunen
  • Indgå i arbejdet med udslusning af borgere som har modtaget sundhedstilbud: Fra Sundhedscentret til foreningslivet
  • Lytte til sundhedsambassadørernes ideer og understøtte realisering af ideerne
  • Kontaktperson og bindeled mellem kommune, foreningsliv og andre samarbejdspartnere
  • Tilrettelægge indholdet i ambassadørtræf, inspirationsmøder og events mv.
  • Tilrettelægge og gennemføre sundhedsaktiviteter, ambassadørtræf, foreningsmøder mv.

Om dig – vi ser gerne at:

  • Du har godt kendskab til foreningslivet i Vejen Kommune
  • Du har konkret erfaring med frivilligt arbejde og ved hvad der er vigtigt, for at få succes med samarbejder med frivillige
  • Du har en positiv tilgang og nemt ved at omgås mennesker
  • Du er nysgerrig og opsøgende, du har et ”drive” og en evne til at være med til at få ”ting til at ske” i samarbejde med andre
  • Du har et imødekommende væsen og dermed skaber du relationer
  • Du evner at omsætte ideer til konkret handling
  • Du er praktiker mere end teoretiker
  • Du er god til at bygge bro og skabe forståelse mellem forskellige fagområder
  • Du synes det er spændende at indgå i en funktion hvor vi arbejder med udvikling og hvor ikke alle svar er givet på forhånd
  • Du er god til at finde løsninger på nye muligheder og udfordringer som pludselig opstår
  • Din baggrund kan være meget forskellig, men vi ser gerne at du har uddannelse som understøtter evnen til arbejde med frivillige og tværgående processer
  • Det vil være positivt hvis du har erfaring fra lignende funktion, og gerne erfaring fra sundhedsområdet og fra foreningsområdet

Organisatorisk bliver du forankret i den nye afdeling Sundhed og sammenhæng. Din arbejdstid er ligeligt fordelt mellem sundheds- og fritidsområdet.

Stillingen er på 37 timer og til besættelse hurtigst muligt og gerne senest 1. oktober eller september. Ansøgningsfrist den 31/7-19 kl. 8.00. Samtaler afholdes onsdag den 7. august.

Har du spørgsmål til stillingen, så ring til chefkonsulent for Kultur og Fritid Casper Rasmussen 29659479

Overvejer du at flytte til Vejen? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på https://boivejen.inst.vejen.dk/
Send ansøgning