Job i Vejen Kommune

Vi mangler en dygtig SSH til en fantastisk arbejdsplads!

Ansøgningsfrist: 21. juni 2019

Kunne du tænke dig at arbejde på Åparken og lære borgerne bedre at kende ude i området og inde på centeret, og hjælpe dem med at få en god hverdag?

Og drømmer du om et arbejde, hvor du virkelig kommer til at gøre en forskel for andre, og hvor du får lov til at bruge dig selv?

Så er stillingen som social og sundhedshjælper på 30 timer på Åparken noget for dig. 

På Åparken skal vores beboere have det godt. De skal have omsorg og pleje og være trygge ved, at de mennesker der hjælper dem, er fagligt dygtige.

Samtidigt lægger vi stor vægt på, at du som medarbejder på Åparken ældrecenter får mulighed for at bruge det du har lært, men også at bruge dine menneskelige kompetencer.

Du kommer til at få stor betydning for vores beboeres velbefindende. Det er et stort ansvar, og derfor et det også vigtigt for os at du får lov til at afprøve ideer og har indflydelse på din egen hverdag.

På et lille plejecenter som vores får du mulighed for at lære alle beboere, kolleger, pårørende og frivillige rigtigt godt at kende. Du får selv indflydelse på din arbejdsdag, og udover den nære kontakt til vores beboere, så indebærer jobbet også dokumentation, koordinering og systematik og selvfølgelig et godt og tæt samarbejde med kollegaerne.

Har du lyst til at arbejde på et forholdsvis lille plejecenter, hvor der er højt til loftet og plads til dine ideer, så søger vi en SSH på 30 timer pr.1.august 2019, til vores område, fortrinsvis i aften og nattevagt og med weekend vagt hver anden uge.

Om os: Åparken er et mindre ældrecenter med 15 ældreboliger. Derudover har vi tre midlertidige stuer og et hjemmeplejeområde med 2 ude kørende ruter i aftenvagt. Stillingen er en fast stilling, og består mest af aftenvagter og nattevagter med weekendvagt hver anden uge.

Du skal være stabil og fleksibel, og have viden og erfaring med sundhedsfaglig dokumentation. Kendskab til KMD NEXUS er en fordel.

Kørekort er påkrævet.

Du er velkommen til at kontakte centerleder Helle Sørensen på telefon - 79696830 eller 30171250.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, og ved ansættelse udbedes straffeattest.

Ansøgningsfrist 21. juni 2019 kl.12.00

Samtaler afholdes onsdag d.26. juni 2019

Overvejer du at flytte til Vejen? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på https://boivejen.inst.vejen.dk/

 


Send ansøgning