Job i Vejen Kommune

Pædagogmedhjælper til Børnehuset Luna i Sdr. Hygum

Ansøgningsfrist: 19. juni 2019

 

Børnehuset Luna, der ligger i Sdr. Hygum ved Rødding, er en del af område 2 i Vejen kommune. Vi søger 1 pædagog medhjælper, 25 timer pr. uge fra 1. august 2019 eller snarest derefter. Område 2 er et område med 6 dagtilbud i den sydlige del af Vejen kommune.

Vi søger en medhjælper til Børnehuset Luna, en synlig og stabil person, der er engageret i og med arbejdet omkring børn i alderen 0-6 år. 

For stillingen gælder følgende faglige og personlig kvalifikationer og egenskaber

  • Du brænder for arbejdet med børn i alderen 0-6 år.
  • Du må gerne have interesse inden for et eller flere af følgende områder: Natur, digitalisering eller musik.
  • Du er kontaktskabende - du kan være nærværende i relationen med børnene.
  • Du skal have en positiv tilgang og tage ansvar i hverdagens store og små udfordringer.
  • Er stabil, fleksibel, vedholdende og tålmodig.
  • Du kan samarbejde bredt, på tværs og på langs af hele huset.

Hvem er vi:

Vi er et udviklingsorienteret og aktivt dagtilbud med vægt på faglighed, trivsel, humor og plads til forskellighed. I Børnehuset Luna er der 30 børnehavebørn og 16 vuggestuebørn. Børnehuset Luna er en institution med ambitioner, og mod på at føre dem ud i livet. Vi arbejder frem mod nærmeste udviklingszone og har en anerkendende tilgang, hvor nysgerrighed og nye muligheder er i fokus for at skabe de bedste muligheder for det enkelte barn i fællesskabet. Vi lægger vægt på, at man kan arbejde ansvarsbevidst, fleksibelt og selvstændigt. Det kræver høj grad af selvindsigt og et tæt samarbejde med de øvrige ansatte, da alle løfter den faglige opgave i fælles flok. Institutionen har sat en stærk udviklingsdagsorden for det pædagogiske arbejde, og ønsker at levere høj faglig kvalitet. Vi tilbyder kompetente kolleger, og masser af udvikling.

Løn i henhold til gældende overenskomst. 

Der kan stilles spørgsmål vedr. stillingen hos Personale- og pædagogfaglig leder Birgitte S. Nielsen, tlf. nr. 29478089 den 11. juni 2019.

Ansøgningsfrist er den 19. juni 2019 kl. 12.00.

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Overvejer du at flytte til Vejen? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på http://flyttilvejen.dk

Send ansøgning