Job i Vejen Kommune

Jobcenter Vejen søger en jobrådgiver til Team Aktiv

Ansøgningsfrist: 16. juni 2019

  • Ønsker du et alsidigt job, hvor du arbejder med myndighed, vejledning, tværfagligt arbejde og match af virksomheder og ledige borgere
  • Du trives med at afholde jobrettede samtaler, hvor du motiverer og engagere borgeren i at se egne ressourcer.
  • Du er VERDENSMESTER i at bevare troen på borgeren
  • Du har kendskab til sagsbehandling af jobparate og aktivitetsparate borgere over 30 år
  • Du kan lide, at arbejde selvstændigt på et højt fagligt niveau, med baggrund i vores værdier, som i Vejen kommune er;

 

  • Nytænkende
  • Anerkendelse
  • Sammenhæng
  • Ansvar

  • Arbejdssted: Jobcenter Vejen
  • Arbejdstid: 37 timer pr. uge med tilknytning til Team Aktiv,
  • Målgruppe: Borgere over 30 år, som modtager kontanthjælp
  • Antal job ledige: 1 fast stilling og et barselsvikariat
  • Ansættelse: Den 1. september 2019
  • Ansættelsessamtaler: Den 19. juni 2019

Vi tilbyder

En stilling der er udfordrende og med mulighed for at kombinere dine faglige kompetencer med dine kreative ideer, i et jobcenter, hvor vi har en innovativ tilgang og et højt kvalitetsniveau.

Stillingen kombinerer sagsbehandling, tæt samarbejde med virksomheder og interne samarbejdspartnere omkring opkvalificering af borgeren og administrative opgaver i egne sager.

Målgruppen i Team Aktiv er aktivitetsparate og jobparate kontanthjælpsborgere, derudover er opgaverne omkring opfølgning/bevilling af revalideringsydelse og borgere uden forsørgelse placeret i teamet. Der er derfor en god mulighed for at stifte eller opnå faglig viden om flere målgrupper.

Vores Kerneopgave i Jobcenter Vejen tager udgangspunkt i ”Borgeren ved roret”, da vi tror på at de bedste resultater, sker i samspillet med borgeren og ved høj grad af inddragelse af borgerens kompetencer.

Hvem er du?

Du kan yde en professionel service, der sikrer en kontinuerlig og god serviceoplevelse hos borgerne.

Du skaber relationer og kontakt til borgere og virksomheder og kan med din faglige viden og indsigt bidrage til at vedligeholde god service og sikker drift på et højt fagligt niveau.

Du er lidt af en ildsjæl, der brænder for at tænke tværfagligt og koordinere indsatsen sammen med borgeren, på tværs af kommunes forvaltninger.

Du kan lide at tage ansvar og arbejde selvstændigt med opgaverne, men er samtidig en del af et team, hvor inddragelse og anerkendelse, er afgørende for arbejdsglæden i hverdagen.

Dine kompetencer og kvalifikationer:

  • Socialrådgiver/socialformidler eller anden relevant faglig baggrund
  • Erfaring med Aktiv – og Beskæftigelsesloven, herunder fx MinPlan og sanktioner
  • Kendskab til FASIT og VITAS er en fordel
  • Evner at strukturere egne arbejdsopgaver og fuldføre igangsætte opgaver
  • Du drives af at samarbejde med borgeren
  • Du er kvalitetsbevidst og resultatsøgende
  • Du trives med myndighedsrollen
  • Du er i stand til at inspirere og motivere
  • Du tør ”tænke ud af boksen”
  • Kan arbejde på tværs af faggrupper
  • Kan begå dig i digitale fagsystemer
  • Har flair for at kommunikere på alle niveauer både i skrift og tale
  • Du har øje for god borger- og virksomhedsservice
  • Trives med at få og tage ansvar for opgaveløsningen
  • Du trives med virksomhedsbesøg og virksomhedskontakt generelt

Hvem er vi:

Du får gode kolleger, som er interesserede i at dele deres store erfaring med dig. Stemningen er uhøjtidelig og uformel - også når tingene er hektiske. Humoristisk sans er derfor ingen hindring. Du tilknyttes en Buddy i Teamet, som i opstartsperioden vil støtte dig ift. intro og kendskabet til din nye arbejdsplads og opgaver.

De ledige stillinger er placeret i Team Aktiv, som varetager sagsbehandlingen af kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Du vil skulle varetage en sagsstamme, hvor borgerne er både jobparate og aktivitetsparate.

Der er 8 sagsbehandlere og 1 fagkonsulent i Team Aktiv.

Der gøres opmærksom på at Vejen Kommune er en røgfri arbejdsplads per den 1. januar 2020

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist er den 16.juni 2019

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Oplys gerne referencer i din ansøgning.

Saml gerne alle dokumenter i en pdf eller word fil inden den vedhæftes.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Indkaldelse til samtale, vil ske via den mail, der oplyses i din ansøgning.

Vær opmærksom på, at mail fra Vejen Jobcenter, kan være placeret i din mappe uønsket post.   

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte jobrådgiver Mona Lassen, tlf. 24461433 eller fagkonsulent Maja L.  Hansen på tlf: 23442338 eller leder af Team Job, Unge og Aktiv, Selvi Ellekær Pedersen på mail sep@vejen.dk

Overvejer du at flytte til Vejen? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på http://flyttilvejen.dk

Send ansøgning