Job i Vejen Kommune

Børnekulturformidler til Vejen Kommunes Biblioteker

Ansøgningsfrist: 22. april 2019

Har du lyst til at være med til at udvikle Vejen Kommunes Biblioteker som kommunal kulturinstitution? Og brænder du for at udvikle lokale samfund og skabe kulturoplevelser for børn og deres familier i Vejen Kommune? 
 
Om jobbet
 
Vi søger en initiativrig og selvstændig formidler til børnenes bibliotek ved Vejen Kommunes Biblioteker.  
Vejen Kommunes Biblioteker befinder sig i en spændende udvikling, blandt andet med en snarlig åbning af et helt nyt bibliotek i Vejen, som bare venter på at blive fyldt med kulturelle aktiviteter.  
Og du kan være med på ”vejen”! Du kan være med til at sørge for, at børn og unge får den chance-lighed der er kendetegnende for det danske samfund. Early literacy, sprogstimulering, fortællinger, fællesskaber, digital dannelse og kreativitet er nogle af de forudsætninger, der giver en god start på livet og som dermed danner rammen for det senere voksne liv. Du skal derfor sammen med dygtige og engagerede kollegaer bidrage til udviklingen af Vejen Kommunes Biblioteker. 
Du vil sammen med dine kolleger skulle indgå i arbejdet med at videreudvikle Vejen Kommunes Bibliotekers aktiviteter, men også gerne opfinde nye formidlingsaktiviteter, og meget gerne i samarbejde med borgerne og samarbejdspartnere.   
 
Vi forventer af dig 
 
At du har erfaring med biblioteksområdet eller andet kulturarbejde, og at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund – formentlig som Bibliotekar DB/ cand. scient bibl. eller anden relevant faglig baggrund gerne på AC niveau inden for kulturformidling. Du skal være god til mennesker, kunne formidle i og uden for biblioteksrummet, og være vant til at samarbejde på mange forskellige niveauer. 
Vi forventer du kan navigere i krydsfeltet mellem komplekse projekter og daglige driftsopgaver. Det vil klart være en fordel, hvis du kan udvikle børnekulturelle/børnedigitale workshops-koncepter og facilitere dem. Har du erfaring i fondsansøgninger og projektledelse vil det være et yderligere plus.
 
Vi tilbyder dig 
 
Vi tilbyder en organisation og en arbejdsplads der går op i at skabe en forskel for borgene. Vi tilbyder samtidig en stilling, hvor ingen dage ligner hinanden, og hvor der skal være plads til at få den gode idé – og gøre noget ved den.  
 
Ansættelsesvilkår 
 
Der er tale om 37 timer ugentligt inklusiv 1-2 aftenvagter samt vagt hver 4. lørdag. Stillingen ønskes besat pr. 1. juni 2019. Du må forvente at have op til to arbejdssteder, biblioteket i Vejen samt i en af filialerne i Brørup, Rødding eller Holsted.  
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Vejen Kommune og relevant faglig organisation.  
 
Om os 
 
Vi er et bibliotek på vejen mod noget stort og som vil noget sammen med Vejen Kommunes borgere. Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor humor er en del af dagligdagen og hvor vi passer på hinanden. Vi befinder os midt i et generationsskifte på bibliotekslederposten, så der vil komme forandringer mens du bliver oplært.  
Du kan finde mere information om Vejen Kommunes Biblioteker på vejbib.dk  
 
Hvis du vil vide mere 
 
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende børnebibliotekar for Peter Holland tlf. 79 96 52 57 eller biblioteksleder Kasper Østergaard Grønkjær tlf. 29 21 38 50. 
 
Ansøgningsfrist 22. april 2019 (samtalerne forventes afholdt den 29. april 2019) 
 
Børneattest 
 
Vi indhenter børneattest.   
 
Send din ansøgning 
 
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. 
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.  
 
Vejen Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.  
 
Overvejer du at flytte til Vejen? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på http://flyttilvejen.dk
Send ansøgning