Job

2 Lærere til Gesten Børnecenter

Ansøgningsfrist: 15. august 2018

Søg et lærerjob nu – og inviter din bedste ven med… 
To lærere til Gesten Børnecenter 
 
Vi er lidt langt ude. Vi har det sjovt. Og vi mangler dig.  
 
Vi er Gesten Børnecenter mellem Vejen og Kolding. Du er lærer. Åben og robust. Med humor – af den jyske slags. Dine fag er nogle af følgende: Musik, dansk, sløjd (håndværk og design), matematik og drengeidræt – kan du også være IT-vejleder, stiller det dig ikke dårligere...  
Gesten Børnecenter er skole, SFO og børnehave under samme tag. Vi kender hinanden og børnene. Vi samarbejder om læring, udvikling og trivsel hele vejen. På tværs af aldre og faggrupper. Vi tror på, at det nære batter.  
 
Fokus på fællesskaber 
Gesten Børnecenter er en lille enhed – midt i en lille by. Det synes vi er en kvalitet, for alle kender alle! Vi ved, hvad der rører sig hos den enkelte – også derhjemme. Det gælder både for de voksne og vores hovedpersoner: Børnene.  
På Gesten Børnecenter er hverdagen vedkommende. Humor er på en måde et pædagogisk redskab – men mest noget vi bruger, fordi vi kan lide det sådan. Vi kan også lide hinanden. For sådan vil vi have vores fællesskab.  
 
Ledelsen 
På kontoret møder du Janus, der er leder, Karen, der er souschef og Katrine, der er sekretær.  
Janus møder du også blandt børnene og i undervisningen. Måske med savsmuld fra sløjd i skægget. Karen møder du mest i børnehave og SFO – og Katrine hjælper alle med at få det hele til at hænge sammen. 
I fællesskab bliver der plads til at få ting til at ske. Vores hovedfokus lige nu er; Vurdering For Læring og De professionelle læringsfællesskaber.  
Der er også plads til det, du gerne vil bidrage med.  
 
Om dig og din dagligdag 
Vi ser naturligvis på dine fag. Men først og fremmest søger vi den rigtige person: Du er jordbunden, men stadig eksperimenterende. Du griner, men har sans for alvoren i arbejdet som lærer.  
Din dagligdag bliver præget af måden, vi gør tingene på i Gesten. Vi har to ugentlige fagdage, tværfaglighed og tager ofte på tur – åben skole.  
 
Vi har gode forberedelsespladser. På den måde bliver det kollegiale fællesskab endnu mere tæt. Afstandene er korte i Gesten. Både bogstaveligt, men også mellem kollegerne fra alle faggrupper, dig og eleverne – og fra tanke til handling.  
 
Det er måske ikke så langt ude endda – hvad synes du? 
 
Søg jobbet  
Du søger stillingen online ved at bruge knappen ”søg jobbet”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.  
Ansøgningsfristen til disse stillinger er løbende. 
Da den ene stilling ønskes besat 1. oktober 2018, er der ansøgningsfrist onsdag d. 15. august 2018 med efterfølgende samtaler. Den anden stilling er til besættelse senest 1. januar 2019 – vi ansætter, når vi har fundet den rette.  
Søg derfor så hurtigt som muligt.  
 
Jobstart: 
Den ene stilling: 1. oktober 2018 eller snarest muligt.  
Den anden stilling: Senest 1. januar 2019  
 
Har du spørgsmål eller brug for uddybende information kan du kontakte leder Janus Lynggaard på 24 66 96 87 eller jhly@vejen.dk. Ring eller skriv også gerne i løbet af ferien. Ønsker du et personligt møde og evt. fremvisning af Gesten Børnecenter, kan vi også lave aftale om det. 
Send ansøgning