Job

Social- og sundhedsassistent i aftenvagt til Plejecenter Dixensminde

Ansøgningsfrist: 30. maj 2018

SSA søges til Plejecenter Dixensminde i Jels. 
 
Er du uddannet Social- og sundhedsassistent, empatisk, ansvarlig og selvstændig, og kunne du tænke dig at arbejde sammen med en stor gruppe af gode, sjove og fagligt dygtige kollegaer? Så har vi et job til dig pr. 1. august 2018 eller snarest derefter.  
 
Vi har borgeren i centrum, og arbejder ud fra borgernes ønsker om indhold i hverdagen. Vi har fokus på at inddrage borgerne, hvilket betyder at vi lægger vægt på, hvad der giver værdi for den enkelte borger. 
 
Vi arbejder rehabiliterende og har fokus på den enkelte borgers ressourcer, så borgeren altid opnår størst mulig selvstændighed.  
 
 
Vi kan tilbyde:  
  • 30 timer i aftenvagt (Der vil kunne aftales blandede vagter i DV + AV) 
  • Der arbejdes hver 2. weekend 
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling 
  • Et afvekslende og meningsfuldt job 
  • En arbejdsplads i stor udvikling med et godt psykisk arbejdsmiljø, hvor der er plads til forskellighed 
  • Gode kollegaer med stor faglighed 
  • Grundig introduktion og individuel oplæring. 
 
Vi forventer at du:  
  • Brænder for at yde god personlig pleje og praktisk hjælp i borgerens eget hjem 
  • Har gode samarbejdsevner 
  • Er positiv, engageret og har empati 
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar 
 
Humor må du også gerne besidde - det gør hverdagen så meget nemmere.  
 
Plejecenter Dixensminde kendetegnes ved stor rummelighed, venlighed og høj faglighed i forhold til at kunne agere i en verden, hvor der er mange bolde i luften.  
 
Vi tilbyder dig en gruppe af gode, sjove og fagligt dygtige kollegaer, som sætter pris på ordentlighed, respekt og en meningsfuld dialog med hinanden. 
 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. 
Hvis du indkaldes til samtale skal du medbringe en aktuel straffeattest samt dit autorisations nr.. 
 
For yderligere oplysninger kontakt: Centerleder Birgitte Christiansen på 74 55 21 12 / 30 17 10 35. 
 
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”send ansøgning”. 
Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. 
 
Ansøgningsfrist er onsdag den 30. maj 2018 kl. 12.00. 
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 23.

 
Send ansøgning