Job

 

Sygeplejerske

Ansøgningsfrist: 21. januar 2018

Sygeplejerske med tilknytning til Akutteamet i Vejen Kommune
 
Vil du være med fra starten og dermed være med til at forme Akutsygeplejen i Vejen Kommune?
 
Vi søger en motiveret og engageret sygeplejerske med interesse for at forebygge indlæggelser samt videreføre den påbegyndte sygehusbehandling i eget hjem og derved øge borgernes tryghed og livskvalitet gennem det nære behandlingstilbud.  
 
Akutsygeplejerskerne er organiseret sammen med aften- og nattesygeplejerskerne, som kører ud fra Sundhedscenteret i Brørup. Vi søger en sygeplejerske mellem 25 og 30 timer til nat og dagvagter.     
 
Vi kan tilbyde: 
  • Ansættelse i en kommune i rivende udvikling og hvor der er højt til loftet.  
  • Indflydelse på opbygningen af Akutteamet, herunder etablering og implementering af arbejdsgange, samarbejdsaftaler samt procedurer. 
  • Uddannelse indenfor den kommunale Akutsygepleje. 
  • Gode kolleger, der sammen løser hverdagens udfordring.   
  • En sygeplejegruppe, som på sigt vil bestå af 26 sygeplejersker.  
  • Et tæt og engageret samarbejde med de øvrige sygeplejegrupper, som løser de sundhedsfaglige opgaver i hele kommunen. 
  • En varieret arbejdsdag med rig mulighed for kompetenceudvikling. 
  • Indflydelse på udviklingen af det tværfaglige samarbejde i organisationen samt sektorerne imellem.  
Vi forventer at du: 
  • Er uddannet sygeplejerske med min. 2 års klinisk erfaring. 
  • Har en bred sygeplejefaglig baggrund gerne med erfaring fra det akutte område og/eller den kommunale sygepleje.  
  • Vil arbejde for at fremme fælles viden, fælles mål samt respekt og integrationen imellem akutsygeplejen og den kommunale sygepleje. 
  • Kan vejlede/undervise kolleger/tværfaglige samarbejdspartnere 
  • Sikrer samarbejde både internt og eksternt i organisationen. 
  • Har en positiv tilgang til udfordringer.   
  • Har et godt humør. 
  • Kan arbejde selvstændigt og koordinere eget arbejde.  
  • Arbejder ud fra Vejen Kommunens vision, mission og værdier, samt medvirke til at skabe et sundt arbejdsmiljø. 
  • Bidrager til kvalitetsudviklingen indenfor det sundhedsfaglige og akutte område.  
Ansættelsen vil fortrinsvis være i nat og dagvagt med ansættelse fra den 1. marts 2018 eller efter aftale.  
I din ansøgning bedes du opgive referenceperson. 
 
Frist for ansøgningen er den 21. januar 2018.

Ansættelsessamtaler afholdes den 26. januar 2018.  

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Såfremt du ikke er ansat i Kommunen, vil der være en prøvetid på 3 måneder. 
 
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. 
 
Ved evt. uddybende spørgsmål til stillingen samt funktionsbeskrivelsen kan du kontakte: 
Gruppeleder Karina Højberg Klavsen tlf. 30 17 08 33 eller på mail: khkl@vejen.dk 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Send ansøgning