Skip til hoved indholdet

Søg byggetilladelse

Før du starter et nyt byggeprojekt op, skal du søge kommunen om tilladelse. Din ansøgning skal som minimum vedlægges tegninger over placering på grunden, plan og facade, samt en beskrivelse af anvendelsen og materialer.

Søg om byggetilladelse Før du søger: De fem trin i en byggeansøgning

Du skal søge tilladelse til dit byggeri gennem systemet Byg & Miljø. Her kan du:

  • Udarbejde hele din ansøgning
  • Finde hjælp til, hvad ansøgningen skal indeholde, for at kommunen kan behandle den
  • Undersøge de regler og særlige forhold, der gælder for et bestemt sted

Ansøg online via Byg & Miljø her

Bygningsreglementet

Hvem er ansvarlig for byggeriet?

Læs mere om ansøgning om byggetilladelse

Når du skal bygge ny bolig eller tilbygning, skal du altid søge kommunen om tilladelse.

Dit ansvar som bygherre

Nye enfamiliehuse, dobbelthuse og rækkehuse behandles efter Bygningsreglementet og kræver ibrugtagnings-tilladelse.

Når du ansøger på Byg & Miljø, får du hjælp til hvilke tegninger der skal indsendes, og hvilke oplysninger der er nødvendige for din byggesag.

På Byg & Miljø kan du også se, om din grund er omfattet af en lokalplan, eller af bygge- og beskyttelseslinjer, som eventuelt vil kræve en dispensation.

Før vi kan behandle din ansøgning

For at vi kan behandle din ansøgning, er det nødvendigt, at du indsender nedenstående oplysninger og tegninger:

  • Projektets adresse, matrikelnummer og ejerlav.
  • Hvis der er deklarationer eller andre dokumenter tinglyst på din ejendom, skal disse foreligge hvis de har betydning for din byggesag. Oplysninger kan fås på www.tinglysning.dk.
  • Fuldmagt fra ejer hvis projektet indsendes af en rådgiver.
  • Beskrivelse af dit projekt herunder nye bygningers anvendelse.
  • Hvis projektet ikke overholder samtlige bestemmelser i bygningsreglement, lokalplan, deklaration eller anden lovgivning skal du søge dispensation. Du skal altid begrunde din dispensationsansøgning.
  • Målsat situationsplan hvor de nye bygninger på ejendommen er fremhævet.
  • Nuværende bebyggelsesprocent og den fremtidige bebyggelsesprocent.
  • Målsatte tegninger over plan, snit og facader.
  • Materialebeskrivelser.
  • Ved nye helårsboliger, som opføres af en professionel bygherre, skal der fremsendes dokumentation for at et forsikringsselskab har afgivet tilbud på en byggeskadeforsikring.

Nogle af punkterne er ikke nødvendige ved ansøgning om tilladelse til til- og ombygninger.

Byg & Miljø

Tinglysningen

Er det samlede areal af sekundære bygninger over 50 m², skal du søge byggetilladelse. Hvis det er mindre, skal byggeriet meldes til Bygnings- og Boligregistret (BBR). Du skal huske at medregne de eksisterende sekundære bygninger på matriklen, da de også indgår i opgørelsen.

Når det samlede areal er over 50 m²

Når det samlede areal af sekundære bygninger på hele matriklen er over 50 m², eller du med det nye byggeri overstiger 50 m², skal du søge byggetilladelse hos kommunen.

Du skal søge om byggetilladelsen på Byg & Miljø.

På Byg & Miljø får du hjælp til, hvilke tegninger der skal indsendes, og hvilke oplysninger der ellers er nødvendige for din byggesag. Her kan du også se, om din grund er omfattet af en lokalplan, eller af bygge- og beskyttelseslinjer, som eventuelt vil kræve en dispensation.

Når det samlede areal er under 50 m²

Når det samlede areal af sekundære bygninger på hele matriklen er under 50 m², behøver du ikke søge om byggetilladelse.

Du skal dog stadig huske at indsende oplysninger om dine bygninger til BBR. Dette gør du ved at sende en besked via Digital Post til BBR.

Hvad skal jeg altid overholde?

Uanset om det samlede areal af sekundære bygninger er over eller under 50 m², skal bygningerne altid overholder gældende bestemmelser i Bygningsreglementet, samt øvrige gældende regler.

Hvis området er omfattet af en lokalplan, eller af private servitutter, skal disse også overholdes.

Nødvendige oplysninger

For at vi kan behandle din ansøgning, er det nødvendigt, at du indsender nedenstående oplysninger og tegninger:

  • Projektets adresse, matrikelnummer og ejerlav.
  • Hvis der er deklarationer eller andre dokumenter tinglyst på din ejendom, skal disse foreligge hvis de har betydning for din byggesag. Oplysninger kan fås på Tinglysningskontoret.
  • Fuldmagt fra ejer hvis projektet indsendes af en rådgiver.
  • Beskrivelse af dit projekt herunder nye bygningers anvendelse.
  • Hvis projektet ikke overholder samtlige bestemmelser i bygningsreglement, lokalplan, deklaration eller anden lovgivning skal du søge dispensation. Du skal altid begrunde din dispensationsansøgning.
  • Målsat situationsplan hvor de nye bygninger på ejendommen er fremhævet.
  • Nuværende bebyggelsesprocent og den fremtidige bebyggelsesprocent.
  • Målsatte tegninger over plan, snit og facader.
  • Materialebeskrivelser.

Byg & Miljø

Planportal

Skal du opføre en avls- og driftsbygning i forbindelse med landbrug, skal du altid søge en byggetilladelse.

Bygningsreglementet

Avls- og driftsbygninger skal overholde bestemmelserne i Bygningsreglementet og kræver ibrugtagnings-tilladelse.

Kommuneplan

Der kan være vigtige bestemmelser i kommuneplanen, som kan have indflydelse på dit byggeprojekt. Områder i landzone kan være udlagt til fredede områder eller underlagt bygge- og beskyttelseslinjer.

Hvad gælder for min ejendom?

Ved digital ansøgning på Byg & Miljø kan du se, hvad der gælder for din ejendom.

Ved avls- og driftsbygninger menes bygninger som:

  • Stalde
  • Lader
  • Minkhaller
  • Maskinhuse
  • Overdækninger af eksisterende gyllebeholdere
  • Læskure
  • Ombygninger og ændrede anvendelser (eksempelvis ombygning af maskinhus eller lade til stald)
  • Tilbygninger
Brandkrav

Når du opfører en ny avls- eller driftsbygning, skal du være opmærksom på, at der ofte er skærpede brandkrav. Reglerne er teknisk omfattende og vil normalt kræve bistand fra en professionel rådgiver.

Ved opførsel af avls- og driftsbygninger kan der være gældende miljøregler, der skal overholdes.

Nødvendige oplysninger

For at kunne behandle din ansøgning, har Vejen Kommune brug for følgende oplysninger fra dig:

  • Projektets adresse, matrikelnummer og ejerlav.
  • Hvis der er deklarationer eller andre dokumenter tinglyst på din ejendom, skal disse foreligge hvis de har betydning for din byggesag. Oplysninger kan fås på Tinglysningskontoret.
  • Fuldmagt fra ejer hvis projektet indsendes af en rådgiver.
  • Projekttegninger der viser projektet: Situationsplan, plantegninger, snittegninger, facadetegninger og detaljer. Tegninger skal være anført relevante mål.
  • Materialebeskrivelser
  • Redegørelse for brandforhold.
  • Eventuelt en begrundet ansøgning om dispensation.

Bygningsreglementet

Byg & Miljø

Læs mere om miljøregler

En ændring af anvendelsen af hele eller dele af bygninger kræver sædvanligvis en byggetilladelse.

Du skal være opmærksom på, at du som ejer har ansvaret for, at alle ombygninger bliver udført efter gældende lovgivning, og at eventuel kloak- og vvs-arbejde udføres af en autoriseret mester.

Husk at ændringerne skal registreres i BBR.

Eksempler på væsentlige ændringer af anvendelse, der kræver byggetilladelse kan være:

  • ændring af en garage til beboelse
  • inddragelse af en tagetage til beboelse.
  • ændring af en udestue til beboelse
  • inddragelse af stald eller lade til beboelse
  • etablering af erhvervslokale i eget hjem

Nødvendige oplysninger

Tilladelse til at ændre anvendelse skal søges via Byg & Miljø.

Før Vejen Kommune kan behandle din ansøgning, har vi brug for følgende oplysninger fra dig:

  • Projektets adresse, matrikelnummer og ejerlav.
  • Hvis der er deklarationer eller andre dokumenter tinglyst på din ejendom, skal disse foreligge hvis de har betydning for din byggesag. Oplysninger kan fås på Tinglysningskontoret.
  • Fuldmagt fra ejer hvis projektet indsendes af en rådgiver.
  • Beskrivelse af dit projekt herunder bygningers nye anvendelse.
  • Hvis projektet ikke overholder samtlige bestemmelser i bygningsreglement, lokalplan, deklaration eller anden lovgivning skal du søge dispensation. Du skal altid begrunde din dispensationsansøgning.
  • Målsatte tegninger over plan, snit og facader.
  • Materialebeskrivelser.

Bygningsreglementet

Byg & Miljø

Tinglysningen

Du skal altid søge byggetilladelse til et nyt eller til tilbygning af et sommerhus.

Et sommerhus er betegnelsen for et hus, som er beliggende i et område der i kommuneplanen er udlagt til sommerhusområde.

Sommerhuse behandles efter Bygningsreglementet og kræver ibrugtagnings-tilladelse.

På siden Byg & Miljø får du hjælp til hvilke tegninger der skal indsendes, og hvilke oplysninger der ellers er nødvendige for din byggesag. Her kan du også se om din grund er omfattet af en lokalplan eller bygge- og beskyttelseslinjer, som eventuelt vil kræve en dispensation.

For sommerhuse er der andre krav til for eksempel afstande til skel og bebyggelsesprocent end for almindelige enfamiliehuse.

Nødvendige oplysninger

Før Vejen Kommune kan behandle din ansøgning, har vi brug for følgende oplysninger fra dig:

  • Projektets adresse, matrikelnummer og ejerlav.
  • Hvis der er deklarationer eller andre dokumenter tinglyst på din ejendom, skal disse foreligge hvis de har betydning for din byggesag. Oplysninger kan fås på www.tinglysning.dk.
  • Fuldmagt fra ejer hvis projektet indsendes af en rådgiver.
  • Beskrivelse af dit projekt herunder nye bygningers anvendelse.
  • Hvis projektet ikke overholder samtlige bestemmelser i bygningsreglement, lokalplan, deklaration eller anden lovgivning skal du søge dispensation. Du skal altid begrunde din dispensationsansøgning.
  • Målsat situationsplan med fremhævelse af de nye bygninger på ejendommen.
  • Nuværende bebyggelsesprocent og den fremtidige bebyggelsesprocent.
  • Målsatte tegninger over plan, snit og facader.
  • Materialebeskrivelser.
  • Kote plan ved grunde med skrånende eller kuperet terræn.

Byg & Miljø

Tinglysningen

Solcelleanlæg, legepladser, husstandsvindmøller og antennemaster betegnes som tekniske anlæg og kræver sædvanligvis tilladelse fra kommunen.

Solenergi

Solenergi kan anvendes bl.a. i solceller som producerer strøm og solfangere til at producere varmt vand. Det kræver som udgangspunkt ikke byggetilladelse eller landzonetilladelse at opføre et solanlæg, solceller, solfanger eller lignende anlæg til brug for en familie på et eksisterende tag af en bolig. Der kan dog være bestemmelser i f.eks. en lokalplan, fredninger eller Naturbeskyttelsesloven, der gør at der skal søges en dispensation.

Vil du opsætte et fritstående anlæg på terræn, eller et anlæg på erhvervs- eller landbrugsbygning kræver det en byggetilladelse. Kommunen kan stille vilkår om anlæggets udseende, herunder om farve og refleksion.

Bemærk at solanlæg altid skal registreres i BBR.

Læs mere her - før du bestiller solcelleanlæg

Legeplads

Skal du etablere eller renovere en legeplads med offentlig adgang, skal du søge byggetilladelse. Dette gælder for grundejerforeninger, andelsboligforeninger, boligforeninger og lignende.

Etableres legepladsen på kommunalt areal skal der forud for ansøgning om byggetilladelse indgås aftale med kommunen om leje af arealet.

Du skal være opmærksom på at der gælder særlige sikkerhedsregler for legepladser og legepladsudstyr. Legepladsen skal endvidere godkendes af certificeret Legepladsinspektør før der kan gives en ibrugtagningstilladelse. Du har som ejer af legepladsen ansvaret for at den er lovligt indrettet.

Husstandsvindmølle

Vil du opsætte en husstandsvindmølle i landzone, skal du søge en landzonetilladelse og en byggetilladelse. En husstandsvindmølle er en vindmølle med en maks. højde på 25 meter fra fod til vingespids, som er placeret i tilknytning til en ejendoms bebyggelse.

En landzonetilladelse til husstandsvindmølle kan opnås hvis ikke landskabelige hensyn, andre beskyttelseshensyn eller nabohensyn taler i mod. Der skal derudover tages hensyn til støjbelastning fra møllen.

Bemærk at husstandsvindmøller altid skal registreres i BBR.

Minimøller

Vil du opsætte en minivindmølle på eller ved en bygning skal du også søge landzonetilladelse. Der gælder de samme retningslinjer for minimøller som for husstandsvindmøller.

Antennemaster

En mast skal helst placeres omkring en by eller landsby, eller alternativt i forbindelse med eksisterende bebyggelse i landzone. Der kræves landzonetilladelse til opsætning af master i landzone. Før der kan gives tilladelse til en ny mast skal det undersøges om der er høje konstruktioner i området, som antenner kan monteres på i stedet for på en ny mast og at masten udformes og placeres så den påvirker oplevelsen af landskabet mindst muligt.

Bemærk at master altid skal registreres i BBR.

For information om øvrige tekniske anlæg, se Bygningsreglementet eller kontakt Teknik & Miljø.

Før du opfører møller og solanlæg

Før du begynder at bygge, skal du have en byggetilladelse fra kommunen. Det gælder også hvis du skal bygge om, eller hvis du skal anvende bygningen til et andet formål end den tidligere er blevet brugt til.

Erhvervsbyggeri skal overholde Bygningsreglementet. Derudover kan der være vigtige bestemmelser i lokalplaner, byplanvedtægter og kommuneplan, som kan have indflydelse på byggeprojektet.

Før byggeriet igangsættes, skal der søges en byggetilladelse. Reglerne er teknisk omfattende og vil normalt kræve bistand fra en professionel rådgiver.

Ansøgning sker via siden Byg & Miljø, hvor der også findes hjælp til hvilke dokumenter og tegninger der skal indsendes, og hvilke oplysninger der ellers er nødvendige for byggesagen.

Nødvendige oplysninger

Før Vejen Kommune kan behandle din ansøgning, har vi brug for følgende oplysninger fra dig:

  • Projektets adresse, matrikelnummer og ejerlav.
  • Hvis der er deklarationer eller andre dokumenter tinglyst på din ejendom, skal disse foreligge hvis de har betydning for din byggesag. Oplysninger kan fås på www.tinglysning.dk.
  • Fuldmagt fra ejer hvis projektet indsendes af en rådgiver.
  • Projekttegninger der viser projektet: Situationsplan, plantegninger, snittegninger, facadetegninger og detaljer. Tegninger skal være anført relevante mål.
  • Ingeniørprojekt: Statiske beregninger og redegørelse for brand.
  • Materialebeskrivelser.
  • Eventuelt en begrundet dispensationsansøgning.

Der kan være brug for yderligere materiale for at belyse ansøgningen.

Ved etablering af erhvervsbyggerier kan der være gældende miljøregler, der skal overholdes. Her kan du se mere om miljø

Byg & Miljø

Tinglysningen

Boliger med vandret lejlighedsskel kræver byggetilladelse og ibrugtagningstilladelse. Desuden kræver bygningsmæssige ændringer i etageboliger som udgangspunkt også byggetilladelse.

Etagebyggeri skal overholde Bygningsreglementet. Derudover kan der være vigtige bestemmelser i lokalplaner, byplanvedtægter og kommuneplan, som kan have indflydelse på byggeprojektet.

Før byggeriet igangsættes, skal der søges en byggetilladelse. Reglerne er teknisk omfattende og vil normalt kræve bistand fra en professionel rådgiver.

Ansøgning sker via siden Byg & Miljø, hvor der også findes hjælp til hvilke dokumenter og tegninger der skal indsendes, og hvilke oplysninger der ellers er nødvendige for byggesagen.

Hvornår skal jeg søge byggetilladelse?

Du skal søge tilladelse til:

  • Væsentlig ændring af anvendelse
  • Udvidelse af etageareal
  • Installation og udskiftning af anlæg til varme og ventilation

Hvornår skal jeg IKKE søge byggetilladelse?

Hvis det ikke medfører ændringer i bærende konstruktioner, skal du ikke søge tilladelse til:

  • Indvendige ombygninger og flytning af vægge
  • Ændring og modernisering af køkken
  • Indretning af nyt eller modernisering af bad og wc
  • Opsætning af pejse og brændeovne

Nødvendige oplysninger

For at vi kan behandle din ansøgning, er det nødvendigt, at du indsender nedenstående oplysninger og tegninger:

  • Projektets adresse, matrikelnummer og ejerlav.
  • Hvis der er deklarationer eller andre dokumenter tinglyst på din ejendom, skal disse foreligge hvis de har betydning for din byggesag. Oplysninger kan fås på www.tinglysning.dk.
  • Fuldmagt fra ejer hvis projektet indsendes af en rådgiver.
  • Projekttegninger der viser projektet: Situationsplan, plantegninger, snittegninger, facadetegninger og detaljer. Tegninger skal være anført relevante mål.
  • Ingeniørprojekt: Statiske beregninger og brandforhold.
  • Materialebeskrivelser.
  • Eventuelt en begrundet dispensationsansøgning.

Der kan være brug for yderligere materiale for at belyse ansøgningen.

Byg & Miljø

Tinglysningen

Det er altid den, der ejer bygningen, der er ansvarlig for at byggelovgivningen er overholdt.

Dette gælder også selv om et eventuelt ulovligt byggeri er opført af en tidligere ejer. Er ejendommen udlejet, hæfter lejer ligeledes for en ulovlig brug af ejendommen.

Hvilke regler skal følges?

Uanset hvad du bygger, har du pligt til at sørge for at byggeloven og bestemmelser i gældende bygningsreglement er overholdt, dette gælder uanset om byggeriet kræver byggetilladelse eller ej.

Få rådgivning

Det er ofte en fordel at involvere professionel rådgivning, i form af en arkitekt, ingeniør eller lignende, i et byggeprojekt.

Rådgiveren kan hjælpe dig som bygherre eller boligejer igennem både projektfasen og selve byggeprojektet, og han påtager sig opgaven med at sikre, at byggeriet lever op til byggelovgivningens tekniske bestemmelser.

Bygningsreglementet

Husk at meddele kommunen før du opfører

  • Nye boliger og tilbygninger
  • Ændring fra erhverv til bolig eller omvendt
  • Erhvervsbygninger
  • Avls- og driftsbygninger
  • Sommerhuse
  • Overdækninger
  • Garager og carporte
  • Udestuer
  • Udhuse, drivhuse, pavilloner og faste legehuse
  • Fritstående skilte eller facadeskilte

Andre tilladelser

Afhængigt af hvor dit nye byggeri skal opføres, kan der være andre tilladelser, der skal indhentes før kommunen kan meddele byggetilladelse. Sådanne tilladelser kan være:

Byg & Ejendomsdata

Teknik & Miljø

Ring til os

Bemærk

Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID.  På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.

Denne side er printet den 22-12-2024 01.53

Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.

Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

Hold dig opdateret om Vejen Kommune

Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen


CVR-nummer 29189838

Genveje