---
title: "Genanvendelse af knust asfalt"
description: "Se her om dit projekt kræver tilladelse eller ej"
date: "2025-08-05"
created: "2024-06-14"
---

[Hjem](https://vejen.dk/)

                    [Erhverv](https://vejen.dk/erhverv)

                    [Miljø, affald og energi](https://vejen.dk/erhverv/miljoe-affald-og-energi)

                    [Bygge- og anlægsarbejde](https://vejen.dk/erhverv/miljoe-affald-og-energi/bygge-og-anlaegsarbejde)

                [Genanvendelse af knust asfalt](https://vejen.dk/erhverv/miljoe-affald-og-energi/bygge-og-anlaegsarbejde/genanvendelse-af-knust-asfalt)

# Genanvendelse af knust asfalt

Asfalt kan genbruges - men pas på miljøet

Den opbrudte asfalt skal være ren, knust og skal erstatte primære råstoffer.

                            [Ansøg om genanvendelse af knust asfalt](https://virk.dk/digitalpost/new/31e49274-e5ac-4724-851c-d50c72eeea5e/96df8ded-8156-4093-a5cf-192a263a4e54/)

## Læs om genanvendelse af knust asfalt

###

                                    Kontakt først Vejen Kommune

Knust asfalt kan i mange tilfælde genanvendes uden tilladelse- du skal blot orientere os om det.

I andre tilfælde skal du søge tilladelse.

###

                                    Kan jeg genanvende knust asfalt uden tilladelse?

Hvornår knust asfalt kan genanvendes uden tilladelse er reguleret af Miljøstyrelsen cirkulæreskrivelse om anvendelse af opbrudt asfalt til vejbygningsformål mv. fra 1985.

Knust asfalt kan uden tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens § 19 anvendes:

- til opbygning af egentlige veje, dvs. som ubunden indbygningsmateriale i vejkassens stabile gruslag eller bundsikringslag på veje med slidlag / bærelag af bunden asfalt.
- under pladser, der naturligt knytter sig til vejanlæg, som f.eks. parkeringspladser og cykelstier.
- til sidesikring af egentlige veje

I disse tilfælde skal Vejen Kommune blot orienteres om, hvor asfalten er udlagt og hvor meget det drejer sig om.

 Send en beskrivelse af dit projekt via

- [Digital Post til jord og grundvand (som borger)](https://post.borger.dk/send/31e49274-e5ac-4724-851c-d50c72eeea5e/96df8ded-8156-4093-a5cf-192a263a4e54/)
- [Digital Post til jord og grundvand (som virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/31e49274-e5ac-4724-851c-d50c72eeea5e/96df8ded-8156-4093-a5cf-192a263a4e54/)

I tvivlstilfælde afgør Vejen Kommune, om udlægningen kan ske uden tilladelse.

###

                                    Hvornår kræver det tilladelse?

Her må du ikke bruge den opbrudte asfalt uden at have fået en tilladelse:

- på stier
- i indkørsler
- på gårdspladser
- i parker
- på markveje som ikke anvendes til offentlig kørsel

###

                                    Mit projekt kræver tilladelse, hvad skal ansøgningen indeholde?

Anvendelse af knust asfalt til andre formål, som f.eks. opfyld / vedligeholdelse af stier, indkørsler, gårdspladser, parkeringspladser og lignende kræver tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens § 19.

For at få en tilladelse, skal der indsendes en ansøgning.

#### En ansøgning om tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens § 19, til at bruge knust asfalt, skal indeholde følgende:

- Kortmateriale over arealet, hvor den knuste asfalt skal anvendes (adresse og matrikelnummer)
- Beskrivelse af hvor mange kvadratmeter, der udlægges nedknust asfalt på
- Hvor meget knust asfalt, der skal bruges / hvor tykt et lag, der ønskes anlagt
- Beskrivelse af hvor asfalten stammer fra
- Analyser af asfalten
- Beskrivelse af hvordan den knuste asfalt udlægges, og hvordan det sikres, at knust asfalt ikke spredes til omgivelserne
- Om der etableres et bærelag / slidlag i et andet materiale over asfalten
- Afstand til drikkevandsboringer

Knust asfalt må ikke anvendes på steder med følsom anvendelse, som f.eks. boliger, institutioner, legepladser og rekreative områder med offentlig adgang, med mindre den anvendte asfalt afdækkes med fast belægning.

##### Lagtykkelse

Du skal kunne begrunde lagtykkelsen i projektet.
Du må ikke bruge bygge- og anlægsaffald i lagtykkelser over 1 meter.
Er laget over 1 meter i tykkelse, betragtes det som oplag/deponi.

Send din ansøgning via

- [Digital Post til jord og grundvand (som borger)](https://post.borger.dk/send/31e49274-e5ac-4724-851c-d50c72eeea5e/96df8ded-8156-4093-a5cf-192a263a4e54/)
- [Digital Post til jord og grundvand (som virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/31e49274-e5ac-4724-851c-d50c72eeea5e/96df8ded-8156-4093-a5cf-192a263a4e54/)

###

                                    Grunden vil blive kortlagt

Region Syddanmark vil registrere grunden som forurenet, hvad enten der er genanvendt knust asfalt med eller uden tilladelse.

Det betyder, at alt fremtidigt gravearbejde på det område, hvor der er lagt asfalt ud, vil skulle have en [tilladelse efter jordforureningslovens § 8](https://vejen.dk/MOLIRIPAGE/17885baf-f686-4e01-89cd-328a31547c7f "tilladelse efter jordforureningslovens § 8"), til gravearbejde og byggeri på forurenet grund.

Forureningen vil være registreret på grunden og vil blive oplyst til potentielle købere i forbindelse med et salg.

## Bodil Petersen

### Teknik & Miljø

### Ring til os

[79 96 62 54](tel:79%2096%2062%2054)

### Skriv til os

[Send Digital Post til jord og grundvand (som borger)](https://post.borger.dk/send/31e49274-e5ac-4724-851c-d50c72eeea5e/96df8ded-8156-4093-a5cf-192a263a4e54/)

[Send Digital Post til jord og grundvand (som virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/31e49274-e5ac-4724-851c-d50c72eeea5e/96df8ded-8156-4093-a5cf-192a263a4e54/)

### Bemærk

                            Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID. På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.
