---
title: "Ofte stillede spørgsmål om veje"
date: "2026-03-18"
created: "2026-03-18"
---

[Hjem](https://vejen.dk/)

                    [Borger](https://vejen.dk/borger)

                    [Transport, rejser og trafik](https://vejen.dk/borger/transport-rejser-og-trafik)

                    [Drift og vedligehold](https://vejen.dk/borger/transport-rejser-og-trafik/drift-og-vedligehold)

                [Ofte stillede spørgsmål om veje](https://vejen.dk/borger/transport-rejser-og-trafik/drift-og-vedligehold/ofte-stillede-spoergsmaal-om-veje)

# Ofte stillede spørgsmål om veje

## Spørgsmål og svar om veje

###

                                    Hvorfor opstår der typisk huller i vejene?

Huller i asfalten opstår typisk efter perioder med nedbør, frost og tø. Vandet siver ned i små revner i asfalten, og når det fryser, udvider det sig og presser belægningen fra hinanden. Når temperaturen stiger, og trafikken presser på, udvikler revnerne sig til slaghuller. Dette er helt normalt i det danske vinterklima og ses hvert år i større eller mindre grad.

Nogle steder kan man opleve, at hele vejen trænger til et slidlag – f.eks. efter vejarbejde. Det kan være fordi kommunen eller en forsyningsvirksomhed har udført gravearbejde eller større reparationer i vejen. Her lægges det endelige slidlag typisk først på året efter gravearbejdet. Det gør vi, fordi jorden og de underliggende lag skal have tid til at sætte sig naturligt. Hvis vi lægger det nye slidlag med det samme, risikerer vi, at belægningen sætter sig ujævnt og får revner eller fordybninger. Ved at vente sikrer vi, at underlaget er stabilt, så det færdige slidlag holder længere og giver en mere jævn og robust vejoverflade.

Andre steder kan man opleves, at vejene længe har trængt til udbedring. Her kan det være fordi vi afventer, at andre virksomheder skal i gang med at grave. Det kan være i forbindelse med kloak, fjernvarme eller andet.

###

                                    Hvem har ansvaret for vedligehold af vejene?

Det er kommunens ansvar at holde de kommunale offentlige veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver. Vejdirektoratet har ansvaret for statsvejene. Der findes også private fællesveje. I byerne er det ejerne af de ejendomme, der grænser til en privat fællesvej, der skal holde vejen i god og forsvarlig stand. På landet er de vejberettigede ansvarlige for, at vejen er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang.

###

                                    Hvordan og hvornår udbedres  hullerne?

Vejen Kommune sørger for at reparere huller så hurtigt som muligt og prioriterer altid dem, der udgør en risiko for trafikanter. I frostperioder kan asfalt desværre ikke lægges holdbart, og derfor må visse reparationer afvente bedre vejr, så vi sikrer en løsning, der holder. Så snart forholdene tillader det, gennemføres reparationerne.

#### Giv os et praj

Hjælp os gerne med at indberette konkrete huller via vores [“Giv et praj”-løsning](https://vejen.dk/MOLIRIPAGE/928b76ee-9e65-44ed-a520-d0a7c9b8d882 "“Giv et praj”-løsning"). Et foto og præcis lokation gør det hurtigere for os at vurdere og planlægge reparationerne.

###

                                    Hvem ejer vejen?

Vejdirektoratet har lavet et kort hvor du kan se hvem der ejer veje og stier i Danmark:

[Gå til Vejdirektoratets kort](http://cvf.vd.dk/cvf/mapui.jsp)

                https://vejen.dk/borger/transport-rejser-og-trafik/trafikplanlaegning

## Michael H. Jensen

### Teknik & Miljø

### Ring til os

[79 96 62 18](tel:79%2096%2062%2018)

### Skriv til os

[Send Digital Post til Veje, stier, broer og rastepladser (som borger)](https://post.borger.dk/send/31e49274-e5ac-4724-851c-d50c72eeea5e/1bff997f-9151-4e95-8268-a0a3fc393230/)

[Send Digital Post til Veje, stier, broer og rastepladser (som virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/31e49274-e5ac-4724-851c-d50c72eeea5e/1bff997f-9151-4e95-8268-a0a3fc393230/)

### Bemærk

                            Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID.  På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.
