Skip til hoved indholdet

Søg om gravetilladelse

Hvis du har behov for at grave ved offentlig vej eller ved private fællesveje, skal du indhente en gravetilladelse hos kommunen.

Søg om gravetilladelse

Der kan i gravetilladelsen være stillet nogle krav, du skal overholde, når du udfører dit gravearbejde.

Læs mere om ansøgning om gravetilladelse

Ved gravearbejder i kommunale veje, stier, fortove og rabatter, skal der søges om en gravetilladelse hos Kommunen. Dette gælder ligeledes for private fællesveje i byområder.

For private veje og private fællesveje i landområder gælder det, at det er ejeren af vejen, der giver tilladelse.

På motorveje og statsveje udsteder Vejdirektoratet tilladelse.

Er du i tvivl om, hvem der ejer vejen, kan du altid kontakte vejmyndigheden.

Ansøgning om gravetilladelse

Ansøgning om gravetilladelse skal indeholde følgende:

  • Beskrivelse af det arbejde der skal udføres, f.eks. udskiftning af stophane, opgravning pga. kabelfejl, nedgravning af fiber, udskiftning af eksisterende vandrør/kloak, placering af skab eller lignende.
  • Dokumentation for samgravning - samgravningsanalyse eller samgravningsannonce fra ler.dk.
  • Start- og slutdato for opgravning.
  • Afmærkningsplan – skal vedhæftes / medsendes

Ansøg om gravetilladelse

Sagsbehandlingstid

Ved gravearbejder i offentlig vej er der en sagsbehandlingstid på op til 8 arbejdsdage.

Send derfor ansøgningen så tidligt som muligt.

Ved større gravearbejder ønsker Vejen Kommune en gennemgang af tracéet, før gravearbejdet kan påbegyndes. Der skal ligeledes foretages en besigtigelse inden opsætning af nye skabe i forbindelse med ledningsarbejder.

Kontakt vejmyndighed på telefon 79 96 62 24 eller 79 96 62 12, for nærmere aftale omkring gennemgang.
Gennemgangen kan forventes afholdt inden for 5 arbejdsdage, fra den dag vejmyndigheden er kontaktet.

Forundersøgelser

Forud for gravearbejder skal ledningsejer, eller dennes graveaktør, have gjort sig bekendt med, hvilke andre ledninger der ligger i jorden. Ledningsoplysningerne findes via ler.dk.

Udførelse af gravearbejde

Under gravearbejder har graveaktør og ledningsejer pligt til at:

  • Genere trafikken mindst muligt
  • Informere beboere der berøres af gravearbejdet
  • Overholde afmærkningsplaner
  • Afhjælpe situationer for borgere, i tilfælde af at gravearbejdet besværliggør tømning af affaldsbeholdere, hindrer adgang til butikker og ejendomme mm.

Færdigmelding af gravearbejde

Senest 5 dage efter færdiggørelse skal arbejdet færdigmeldes.

Retablering skal ske jf. vilkår i gravetilladelse.
Retableres gravearbejder i perioder med frost, kan vejmyndigheden, i tilfælde af efterfølgende sætninger, påkræve ledningsejer yderligere genopretning.

Vær opmærksom på, at vejmyndigheden kan nægte at give en ledningsejer/graveaktør flere gravetilladelser, hvis denne har uafsluttede arbejder.

Ved akut skade på eksisterende ledning må der gerne iværksættes indsats som straksarbejde.

Ledningsejeren skal hurtigst muligt - og senest næste hverdag - anmelde dette til vejmyndigheden på telefon 79 96 62 12 eller via Digital Post, med beskrivelse af problem samt det igangsatte arbejde.

Efter anmeldelsen skal der laves en reel anmeldelse igennem Virk.dk som godkendes af vejmyndighed.

Hvis gravearbejdet har større konsekvens for trafikken, skal dette anmeldes til vejmyndigheden, politiet, Falck/Region Syddanmark (ambulance), brandvæsen og berørte busselskaber.

Vejen Kommune har ikke en efteranmeldelsesordning eller lignende ordninger.

Dette betyder, at der skal være søgt om gravetilladelse og være givet en tilladelse, inden gravearbejdet må påbegyndes eller udføres.

Esben Quist Leuenhagen

Teknik & Miljø

Ring til os

Bemærk

Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID. På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.

Denne side er printet den 26-12-2024 15.48

Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.

Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

Hold dig opdateret om Vejen Kommune

Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen


CVR-nummer 29189838

Genveje