Skip til hoved indholdet

Valg af læge

Du kan frit vælge en læge, der har åbent for tilgang.

Skift læge Tilmelding til læge med lukket patienttilgang

Læs mere om selvbetjeningsmulighederne

Du har altid mulighed for at skifte læge, og du kan frit vælge en læge eller klinik, der har åbent for tilgang af nye patienter.

I Find behandler på sundhed.dk kan du se vejledende information for, om en læge har åbent eller lukket for tilgang.

Valg af læge, når du skal flytte

Når du flytter, kan du enten:

  • vælge at beholde din nuværende læge eller
  • vælge en ny læge som har åbent for tilgang af patienter.

Det er gratis at vælge ny læge, hvis du gør det i forbindelse med din flytning. Venter du med at vælge ny læge, skal du betale et gebyr for lægeskiftet.

Vælger du en læge, der ligger mere end 15 km fra din bopæl (5 kilometer i hovedstadsområdet), accepterer du, at du ikke kan opsøge anden læge nær din bopæl i tilfælde af ikke-livstruende sygdom. 

Hvis du ønsker en læge med lukket patienttilgang

Du kan vælge en læge, der har lukket for tilgang af nye patienter, hvis du opfylder mindst én af disse betingelser:

  • Ægtefælle eller samlever i ægteskabslignende forhold til en, der allerede er patient ved lægen eller klinikken. Det er ikke et krav, at man som ægtefælle eller partner skal bo på samme adresse.
  • Du fylder 15 år, og den læge, du vil have, er læge for mindst en af dine forældre
  • du overgår fra sygesikringsgruppe 2 til 1, og lægen er den læge, som du senest har været tilmeldt i sygesikringsgruppe 1.
  • Der ikke er mindst 2 læger med åbent for tilgang af nye patienter inden for 15 kilometer fra din bopæl (5 kilometer, hvis du bor i hovedstadsområdet). Lægevalget er afhængigt af, at lægen med lukket for tilgang accepterer din ansøgning om dispensation.

Regler for hjemmebesøg

Du kan få sygebesøg i hjemmet, hvis lægen skønner det er nødvendigt.

Hvis du vælger en læge, som ligger længere end 15 km fra din bopæl (5 kilometer i hovedstadsområdet), har du fortsat ret til hjemmebesøg, hvis din læge vurderer det nødvendigt. Hvor det ikke er muligt for din egen læge at aflægge hjemmebesøg, kan din læge efter konkret aftale med stedlig læge, lade denne løse hjemmebesøgsopgaven.

Valg af læge på plejehjem eller bosted

Hvis dit plejehjem eller bosted (§ 108 institution) har en fast tilknyttet læge, har du mulighed for at vælge denne læge, selv hvis lægen har lukket for tilmelding af nye patienter.

Hvis plejehjemmets eller bostedets faste læge har lukket for tilmelding, skal du kontakte kommunen for at blive tilmeldt lægen.

Hvis plejehjemmets eller bostedets faste læge har åbent for tilmelding af nye patienter, eller du ønsker at vælge en anden læge end den fast tilknyttede plejehjemslæge, kan du vælge læge digitalt her på borger.dk.

Børn under 15 år har som udgangspunkt samme læge/klinik som deres forældre (eller værge).

Har I som forældre fælles forældremyndighed og fælles bopæl, men hver jeres læge/klinik, kan I selv beslutte, hvilken af disse læger/klinikker jeres barn skal være tilmeldt.

Hvis I har hver jeres bopæl, har børnene som hovedregel samme læge som den af jer, hvor børnene er bopælsregistreret.

Når du fylder 15 år, kan du vælge en anden læge, end den dine forældre har valgt til dig.

  • Det er gratis at skifte læge fra den dag i måneden, du fylder 15 år, og i 60 dage efter. Herefter koster det 225 kr. (2024)
  • Du skal have MitID for at skifte læge.

Det er gratis at skifte læge, hvis:

  • din nuværende læge lukker sin praksis
  • din nuværende læges praksis deles i flere
  • du skifter læge i forbindelse med en flytning
  • du bliver 15 år og ønsker at skifte læge.

Ellers koster det 225 kr. (2024) at skifte læge.

Gratis lægeskift er først gennemført, når du har fået information via Digital Post, eBoks, Mit.dk eller fysisk brev fra region eller kommune om lægeskiftet. 

Skrevet af redaktionen på sundhed.dk

Sygesikring

Borgerservice

Ring til os

Bemærk

Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID. På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.

Denne side er printet den 26-12-2024 13.15

Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.

Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

Hold dig opdateret om Vejen Kommune

Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen


CVR-nummer 29189838

Genveje