---
title: "Strategi for Sygeplejen 2026-2030"
date: "2026-09-10"
created: "2026-09-10"
---

[Hjem](https://vejen.dk/)

                    [Borger](https://vejen.dk/borger)

                    [Sundhed, omsorg og psykiatri](https://vejen.dk/borger/sundhed-omsorg-og-psykiatri)

                    [Sygeplejen](https://vejen.dk/borger/sundhed-omsorg-og-psykiatri/sygeplejen)

                [Strategi for Sygeplejen 2026-2030](https://vejen.dk/borger/sundhed-omsorg-og-psykiatri/sygeplejen/strategi-for-sygeplejen-2026-2030)

# Strategi for Sygeplejen 2026-2030

"Sygeplejen i Vejen Kommune skal være en fagligt stærk, innovativ og borgernær sundhedsaktør, der sikrer sammenhæng, forebyggelse og høj kvalitet – tæt på borgeren og i samarbejde på tværs af sektorer."

                            [Printversion af Strategi for Sygeplejen i Vejen Kommune 2026](https://vejen.dk/p/MOLIRIMEDIA/2eb41c7c-a3f7-41b6-a3bf-4131a9f64cc7)

        ![Dekorativt med tre ikoner. Et ikon med h&#xE5;ndtryk for &#x27;En samlet indsats&#x27;. Et ikon med en tjekboks for &#x27;Forebyggelse og rehabilitering&#x27; Et ikon med sundhedsperson for &#x27;Kompetencer, der matcher borgernes behov sygepleje&#x27;..](https://vejen.dk/i/MOLIRIMEDIA/beb74a79-64aa-4048-b82c-8b901713873a?width=800)

## Forord/formål

Med Strategi for sygeplejen 2026–2030 sætter vi den overordnede retning for udviklingen af sygeplejen i Vejen Kommune. Strategiens formål er at skabe forbindelse til den fremtid, vi bevæger os imod – en fremtid præget af forandringer, øget kompleksitet og et styrket fokus på det nære sundhedsvæsen.

Vi står over for en udvikling, hvor flere behandlinger, forebyggelses- og rehabiliteringsopgaver flyttes tættere på borgerens hjem. Målet er, at borgere – uanset om der er tale om midlertidig eller kronisk sygdom, handicap eller livets afsluttende fase – kan forblive i eget hjem eller plejebolig og modtage en kvalificeret sygeplejefaglig indsats (Sundhedsministeriet, 2006).

Det kræver en stærk sygeplejefaglig kultur at realisere denne ambition. Klinisk lederskab, høj faglighed og systematisk kompetenceudvikling bliver centrale forudsætninger. Strategien beskriver de indsatser, der skal skabe retning og understøtte, at vi i fællesskab lykkes.

Strategien vedtages i Udvalget for Ældre, Handicap og Psykiatri i Vejen Kommune og der sker høring af Ældre- og Handicapråd. Strategien er primært et retningsgivende dokument for aktørerne på ældre- og rehabiliteringsområdet i Vejen Kommune. På side 9 i strategien er der indføjet en ord- og begrebsforklaring, hvor fagtermer m.v., som benyttes i strategien, er forklaret.

## Strategiens indsatsområder

Strategien for Sygeplejen 2026- 2030 indeholder tre centrale indsatsområder, som tilsammen danner den strategiske ramme. En strategisk retning, der sigter på at styrke det samlede borgerforløb, så borger og pårørende oplever sammenhæng i forløbene. Det kræver udvikling af sygeplejerskernes kompetencer til at tage det kliniske lederskab i det rehabiliterende og forebyggende arbejde for at kunne understøtte det nære sundhedsvæsen, med én samlet indsats i borgerens eget hjem.

### Strategien har tre indsatsområder:

- Én samlet indsats
- Forebyggelse og rehabilitering
- Kompetencer, der matcher borgernes behov for sygepleje
Indsatserne i strategien fungerer som plejemærker for den vej, vi ønsker at følge i vores arbejde med at fremme og implementere sygepleje af høj kvalitet i Vejen Kommune.

## Baggrund

Sygeplejen i Vejen Kommune er en central aktør i realiseringen af Den vejenske model og er en forudsætning for, at kommunen kan lykkes med denne. Den vejenske model bygger på en helhedsorienteret tilgang, hvor indsatser planlægges og udføres i tæt samspil mellem fagligheder og med borgeren i centrum. I denne sammenhæng er sygeplejefaglig viden og kliniske vurderinger afgørende for at sikre kvalitet, kontinuitet og rettidig indsats. Sygeplejens bidrag er tæt knyttet til ambitionen om at understøtte borgernes mulighed for at leve et meningsfuldt liv i eget hjem – også ved komplekse og langvarige sygdomsforløb.

For at kunne bidrage kvalificeret i det tværfaglige samarbejde er det en forudsætning, at sygeplejerskerne har adgang til monofaglig sparring og et stærkt fagligt fællesskab. En monofaglig organisering understøtter løbende faglig refleksion, vidensdeling og kvalitetssikring og styrker dermed sygeplejerskernes mulighed for at bidrage med høj faglighed i tværfaglige sammenhænge. Monofaglighed står således ikke i modsætning til tværfaglighed, men er et nødvendigt fundament for, at tværfagligt samarbejde kan udføres med høj kvalitet.

Sygeplejerskerne i Vejen Kommune er en integreret del af den daglige opgaveløsning. Deres faglige input, kliniske vurderinger, tværfaglige overblik og ansvar for kvalitet er en forudsætning for et højt fagligt niveau i de samlede borgerforløb. Strategien for sygeplejen tager derfor afsæt i en forståelse af sygeplejen som en bærende del af den kommunale kerneopgave og som en aktiv medspiller i udviklingen af det nære sundhedsvæsen.
I strategien forstås sygeplejen som en organisatorisk enhed, mens sygepleje forstås som en praksis der udføres af flere faggrupper: sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter.

## En samlet indsats skal gøre det enklere for borgere med komplekse forløb

I Vejen Kommune er borgeren det naturlige omdrejningspunkt. Ambitionen er, at borgere med komplekse sundhedsforløb – og deres pårørende – oplever ét sammenhængende og koordineret forløb. Det forudsætter, at sygeplejen har de rette kompetencer og den nødvendige organisatoriske indsigt til at tage et tydeligt klinisk lederskab i borgerens samlede forløb.

Med sygeplejerskernes kompetencer inden for klinisk lederskab, deres høje sundhedsfaglige ekspertise og deres indgående kendskab til borgernes individuelle ønsker og behov, skabes grundlaget for kvalificerede kliniske vurderinger og beslutninger, der tager udgangspunkt i hele borgerens livssituation – og ikke alene i sygdom. En væsentlig forudsætning for dette er de daglige triagemøder og planlagte faglige konferencer, hvor relevante faggrupper systematisk vidensdeler og koordinerer på tværs. Gennem fælles faglige drøftelser sikres et samlet overblik over borgerens situation, så borgeren oplever kontinuitet, sammenhæng og én samlet indsats på tværs af sygepleje, hjemmepleje og plejecentre. Samtidig vurderes det løbende, om der er behov for at inddrage andre relevante aktører i borgerens forløb for at sikre den rette indsats på det rette tidspunkt.

At levere sammenhængende og borgernær sygepleje forudsætter et stærkt og forpligtende tværsektorielt samarbejde. Sammenhæng i borgerens forløb skabes gennem klare samarbejdsflader, fælles ansvar og tillidsfulde relationer på tværs af sektorer. Sygeplejen i Vejen Kommune vil derfor fortsat arbejde systematisk med at efterleve de tværgående samarbejdsaftaler og styrke det tætte samarbejde med både sygehusvæsenet, de praktiserende læger, plejehjemslæger, apotekerne og øvrige relevante interne og eksterne samarbejdspartnere.

Med afsæt i klinisk lederskab skaber sygeplejersken overblik, koordinerer indsatser og sikrer, at den samlede behandling og pleje hænger sammen og tager udgangspunkt i borgerens behov, ønsker og livssituation. Sygeplejersken fungerer som bindeled mellem borger, pårørende og sundhedsvæsenets aktører, og sikrer at borgeren oplever overblik, tryghed og forløbet som værende én samlet indsats.

### Indsatser:

- Vejen Kommune styrker sygeplejerskers kompetencer inden for klinisk lederskab, for at sikre sammenhæng og kvalitet i komplekse borgerforløb.
- Vejen Kommune prioriterer både mono– og tværfaglig refleksion, som en fast integreret del af det daglige samarbejde mellem sygeplejen og plejegrupperne.
- Vejen Kommune prioriterer stærke tværsektorielle samarbejder med henblik på sammenhængende borgerforløb på tværs af sundhedsvæsenet.

## Vejen til færre indlæggelser starter i hjemmet ved at arbejde forebyggende og rehabiliterende

Den kommunale sygepleje er en central aktør i at reducere forebyggelige indlæggelser. For fortsat at kunne lykkes med dette, skal sygeplejen have et stærkt fokus på tidlig opsporing, forebyggelse og rehabilitering. Vi skal fastholde og styrke de daglige triagemøder med plejepersonalet, hvor faglige drøftelser sikrer, at korrekte og rettidige handlinger iværksættes. Dette er fundamentet for en proaktiv indsats, der forebygger akutte forværringer.

Rehabilitering skal tænkes bredt – ikke kun som en indsats efter sygdom, men også som en forebyggende strategi for at bevare funktionsevne og livskvalitet. Vi har en målsætning om at understøtte borgerne med at” Bevare en Aktiv og Selvstændig Hverdag” (BASH). Alle ældre borgere kan have gavn af rehabilitering, og kommunens BASH-sygeplejersker skal have de kliniske kompetencer til at understøtte at sygeplejersker og andre identificerer potentialet og omsætter det til konkrete indsatser.

Rehabilitering er et centralt strategisk greb i udviklingen af det nære sundhedsvæsen og en væsentlig del af sygeplejens kerneopgave i Vejen Kommune. En systematisk rehabiliterende tilgang understøtter borgerens mulighed for at bevare eller genvinde funktionsevne og mestre egen hverdag. Rehabilitering prioriteres, fordi det skaber mere stabile forløb og reducerer behovet for mere indgribende indsatser. Når borgere understøttes i at blive så selvhjulpne som muligt, frigøres sygeplejefaglige ressourcer, så indsatsen kan målrettes der, hvor behovet er størst. Dermed er rehabilitering en forudsætning for, at sygeplejen kan være til stede i de mest komplekse og krævende borgerforløb. En målrettet rehabiliterende indsats bidrager til, at sygeplejens faglighed anvendes dér, hvor den gør størst forskel. Udgangspunktet er, at borgerne skal gøre det de kan.

Vi bygger videre på tidligere trufne beslutninger om, at sygeplejeklinikker er førstevalget for borgere der har brug for sygepleje og at dosispakket medicin er kommunens tilbud, hvis medicinen egner sig til dosispakning.
Teknologiske løsninger og hjemmemonitorering er vigtige redskaber i det nære sundhedsvæsen og understøtter Vejen Kommunes strategi for forebyggelse og rehabilitering ved at give borgere mulighed for at blive i deres eget hjem længst muligt og deltage aktivt i egen behandling og mestring.

Hjemmemonitorering integreres i sygeplejens praksis gennem blandt andet tele-KOL- og tele-hjertefunktioner, hvor borgere monitoreres med digitale målinger, og sygeplejersker følger udviklingen tæt via kliniske data og dialog. Denne tilgang bidrager til tidlig opsporing af forværring, mere målrettet indsats og øget patientsikkerhed, samtidig med at unødvendige indlæggelser kan forebygges. Implementeringen af teknologiske løsninger forudsætter klare faglige rammer, kompetenceudvikling og samarbejde på tværs af sektorer. Teknologi skal ses som et supplement til den sygeplejefaglige indsats, der understøtter sammenhæng, kvalitet og mestring i borgerens hverdag — i tråd med kommunens overordnede fokus på at forebygge funktionstab, styrke livskvalitet og bibeholde borgerens selvstændighed.

### Indsatser:

- Systematisk anvendelse af daglige triagemøder som fundament for tidlig opsporing, faglig sparring og rettidig indsats.
- Styrket indsats for at reducere indlæggelser, der kan undgås, gennem tidlig opsporing af begyndende sygdom og målrettet forebyggelse i borgerens eget hjem.
- Systematisk anvendelse af rehabilitering og BASH-indsatser, så borgere understøttes i at bevare funktionsevne og selvstændighed.
- Anvendelse af teknologiske løsninger og hjemmemonitorering, herunder tele-KOL og tele-hjerte, som supplement til den sygeplejefaglige indsats med fokus på tidlig opsporing, kvalitet og sammenhæng.

## Sygeplejersker spiller en nøglerolle, når sundhedsvæsenet rykker mere ind i hjemmet.

I tråd med Sundhedsstrukturreformens vision, vil flere komplekse borgerforløb fremover blive varetaget uden for sygehusene. Det betyder, at en stigende andel af behandling, pleje og opfølgning skal foregå i kommunale sygepleje– og SSA-klinikker, borgerens eget hjem og på plejecentre. Sygeplejen spiller her en helt central rolle i at sikre kvalitet, sammenhæng og tryghed for borgeren. Denne udvikling stiller øgede krav til sygeplejerskernes kompetencer. Kompetenceudvikling og læring i praksis er derfor et middel til at sikre, at kompetencerne matcher borgernes behov for sygepleje. Eksempelvis at imødekomme kravene om en mere specialiseret og individuelt tilrettelagt indsats tæt på borgeren. I Vejen Kommune er der fokus på at skabe de bedste rammer for et stærkt læringsmiljø. Vi har derfor valgt at samle Sygeplejen på én lokation for at bidrage til et stærkt monofagligt praksisfællesskab, som understøtter vidensdeling og faglig kontinuitet.

Sygeplejersker med specialistfunktioner får en stadig vigtigere rolle i at understøtte sammenhængende borgerforløb, herunder hjemmebehandling inden for udvalgte fagområder. Det stiller krav om, at specialistfunktionerne har opdateret og målrettet viden, som er tæt forankret i praksis. Derfor skal der være fokus på uddannelse og løbende kompetenceudvikling af sygeplejersker med specialistfunktioner.

Specialistfunktionerne skal samtidig bidrage til at styrke det samlede faglige niveau ved at understøtte og kompetenceudvikle de faggrupper, der varetager sygeplejeopgaverne i praksis.

Når sundhedsvæsenet i stigende grad rykker ind i borgernes hjem, stilles der nye og mere komplekse krav til sygeplejen. Sygeplejen varetages i højere grad i borgerens eget hjem, hvor rammerne er mindre forudsigelige, og hvor sygeplejersken ofte træffer selvstændige kliniske vurderinger. Det stiller øgede krav til faglige kompetencer, dokumentation og systematisk anvendelse af viden. Et eksempel er palliation, hvor vi pt. har 4 palliationssygeplejersker med uddannelse på diplomniveau, som bidrager til at løfte den samlede kvalitet. Et andet eksempel er sårbehandling, hvor vi ligeledes har uddannelse af 3 sårsygeplejersker som bidrager til, at den samlede indsats løftes.

Forankring af akademiske kompetencer i praksis styrker kvaliteten i den daglige opgaveløsning. Sygeplejersker med akademiske kompetencer fungerer som bindeled til det Sygeplejefaglige Udviklingsteam og sikrer, at ny viden omsættes til praksis. Med høj klinisk faglighed og en systematisk tilgang bidrager de til øget kvalitet og mere ensartet opgaveløsning.

Sygeplejens kvalitet afhænger af, at alle der udfører sygepleje har opdaterede og relevante kompetencer, der matcher borgernes behov for sygepleje. Strategisk prioriteres derfor en systematisk og løbende udvikling af sygeplejerskernes faglige kompetencer som en integreret del af den daglige drift. Kompetenceudvikling gælder for alle faggrupper, der udfører sygepleje i kommunen. Sygeplejersker i Vejen Kommune har en aktiv rolle i den borgernære kompetenceudvikling af andre faggrupper i hjemmeplejegrupper og plejecentre. Denne rolle udøves i samarbejde med lederne af grupperne, som har det ledelsesmæssige ansvar for at de rette kompetencer er til stede. Kompetenceudvikling ses som en investering i kvalitet, patientsikkerhed og arbejdsglæde og som en forudsætning for at imødekomme fremtidens krav til sygepleje. Med henblik på at understøtte dette arbejde vil karriereveje og udviklingsmuligheder for sygeplejersker blive yderligere beskrevet og tydeliggjort i en kommende Kompetencestrategi for sygeplejersker.

### Indsatser:

- Udarbejdelse af en samlet kompetencestrategi for sygeplejersker i Vejen Kommune.
- Sikring af kontinuerlig og praksisnær kompetenceudvikling for sygeplejersker og øvrige faggrupper, så opgaver kan løses med høj faglig kvalitet tæt på borgeren.
- Sikring af fortsat organisatorisk sammenhæng mellem Sygeplejens driftsledelse og udviklingssygeplejersker med henblik på systematisk implementering af ny viden i praksis.
- Sikring af fortsat tæt samarbejde med ledere af hjemmepleje og plejecentre skal sikre den samlede kvalitet i den sygepleje der udføres i kommunen.

## Ord- og begrebsforklaring – Sygeplejestrategi

### Det nære sundhedsvæsen

Det nære sundhedsvæsen er egentligt en fordanskning af begrebet primærsektoren. Betegnelsen giver ikke en helt præcis afgrænsning. I de foreløbige sigtelinjer for den kommende kommunale sygepleje skriver Sundhedsstyrelsen således i indledningen:

” Sundhedsreformen medfører strukturelle ændringer med betydning for regioner og kommuner. Med afsæt i Aftale om sundhedsreform 2024 udarbejdes en national sundhedsplan, som sætter strategisk retning for udviklingen af sundhedsvæsenet. Særligt det primære sundhedsvæsen skal styrkes, idet de tilbud, som er tæt på borgerne, skal udvikles og understøttes yderligere. Dette forudsætter, at alle aktører omstiller sig, og at sundhedstilbud uden for sygehusene og støtte hertil oprustes, så langt mere behandling og pleje kan foregå i eller tæt på borgernes hjem. Regioner og kommuner vil i regi af sundhedsrådene fra 2027 skulle udarbejde nærsundhedsplaner. Nærsundhedsplanen skal beskrive omstilling og udbygning af det primære sundhedsvæsen.”

### Klinisk lederskab

I den nuværende bekendtgørelse for sygeplejeuddannelsen fremgår det, at en uddannet sygeplejerske selvstændigt skal kunne varetage klinisk lederskab. Klinisk lederskab handler om at tage ansvar for både patientpleje og samarbejde i det tværfaglige team.

### Den vejenske model

Den vejenske model handler om at sygeplejerskerne via daglige møder interagerer tæt med hjemmeplejens personale selv om sygeplejersker ikke refererer til hjemmeplejens ledelse. Det er således en organisatorisk model, der løser både at være tæt forbundet i samarbejdet omkring borgerne og samtidig giver gode muligheder for at styrke sygeplejerskernes kompetencer på tværs af hele kommunen.

### Monofaglighed

Refererer til den organisatoriske model, hvor sygeplejerskerne er ansat i Sygeplejen og har deres egne ledere. I modsætning til tværfaglig organisering, hvor flere faggrupper refererer til samme leder.

### Triagemøder

Triage er en systematisk proces til at sortere og prioritere patienter efter alvorligheden af deres tilstand for at sikre, at de mest kritisk syge behandles først. I kommunen bruges begrebet sammen med tidlig opsporing, hvor en række observationer tilsammen kan vise, at borgerens tilstand kræver opmærksomhed. Det markeres med en farve hvor alvorlig en ændring, der er tale om (gul og rød). Triagemøder er møder hvor sygeplejerskerne møder hjemmeplejegruppen og mødet handler om at planlægge eller følge op på borgere med triagefarven rød eller gul.

### ”Bevare en Aktiv og Selvstændig Hverdag” (BASH)

BASH har været et begreb i Vejen Kommune i snart 15 år. Det er en samlet betegnelse for rehabilitering af borgerne. Det bruges både om det at træne borgeren i at tage bad selv eller medvirke mest mulig til rengøringen selv. Og så også om rehabilitering af borgerne, så de kan klare flest muligt af sundhedsopgaverne selv. Det kan være at lære at give sig selv en injektion, så man ikke er afhængig af hjælp. Eller at lære selv at skifte en stomipose.

### Palliation

Er det medicinske udtryk for lindring. Det bruges om den faglige indsats vi yder til borgerne, når der ikke er helbredelse, men udelukkende lindring. Det bruges som udtryk for en tidlig lindrende behandling, hvor borgeren ikke kan helbredes eksempelvis på grund af en kræftsygdom. Det bruges også om den sene lindrende fase, som ligger lige før døden indtræder.

*Kilde: Sygeplejen i Vejen Kommune - marts 2026*

## Pia Appel Hansen

### Sygeplejen

### Ring til os

[30 38 16 54](tel:30%2038%2016%2054)

### Skriv til os

[Send Digital Post til Akutsygeplejen](https://post.borger.dk/send/31e49274-e5ac-4724-851c-d50c72eeea5e/82405bce-5ba1-4a42-aae7-d45f548ba30b/)

### Bemærk

                            Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID. På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.
