Vejen til Ligevægt

Et erfarent team på Sundhedscenteret har nu udviklet et holdforløb for alle over 18 år, som bor i Vejen Kommune, der kan afsætte 3 timer tirsdage og torsdage i dagtimerne, og som kan svare ja til et eller flere af nedenstående udsagn:

  • Har du et konfliktfyldt forhold til mad, din vægt og din krop?
  • Har du flere gange forsøgt at tabe dig uden succes?
  • Er du motiveret for at udfordre dig selv og dine vaner – og for at tage ansvar for din egen sundhed?

Vejen til Ligevægt er et gruppebaseret tilbud, der foregår på mindre hold og løber over 12 uger. Forløbet er en kombination af coaching og tankefeltterapi, SMART-træning samt ernæringsguidning. Du kan deltage uanset din fysiske formåen.

Du vil blandt andet:

  • Skulle deltage i SMART-træning, som træner din hjerne, forbedrer din indlæringsevne og evne til at træffe beslutninger.
  • Blive bevidstgjort om dine tankers betydning for din trivsel.
  • Opnå viden om hensigtsmæssig kost – og hvordan du nemt får den integreret i din hverdag.

Lyder Vejen til Ligevægt som noget for dig, så henvend dig på mail: Sundhedscenter@vejen.dk - skriv ”Vejen til Ligevægt” i emnefeltet.

Opstartsdato: 5. september 2019