Åreforkalkning i benene (Claudicatio Intermittens)

Har du diagnosen Claudicatio Intermittens (åreforkalkning i benene)?

Ønsker du viden om sygdommen og inspiration til hvordan du bedst muligt lever med sygdommen?

Så er dette måske et forløb for dig.

Sådan kommer du i gang

Hvis du er interesseret i at få mere viden om Claudicatio Intermittens og måske ændre livsstil, kan din læge eller sygehuset henvise dig.

Når vi har modtaget din henvisning, vil vi kontakte dig med henblik på en afklarende samtale. Her tager vi udgangspunkt i din hverdag med Claudicatio Intermittens og sammen lægger vi en plan for dit forløb.

Du er velkommen til at invitere en pårørende med til samtalen.

Forløb

Forløbet starter med en afklarende samtale om behov, ønsker og mål.

Der tilbydes superviseret gangtræning på hold af 12 ugers varighed med individuelle hensyn og med fokus på at fortsætte et forløb i lokalområdet. 
Gangtræningen er med til at bedre blodforsyningen til de muskler, der giver smerte under gang.

Der er mulighed for individuelle samtaler ved diætist, fysioterapeut og sygeplejerske.

Sted

Forløbet foregår hovedsageligt på 

Brørup Sundhedscenter
Fredensvej 3B
6650 Brørup

Som udgangspunkt skal du selv sørge for transport.

Der er handicapparkering ved Skolegade 12A og Fredensvej 3B.