Alkohol

Hvis du selv har et bekymrende forbrug af alkohol, eller hvis du kender en, der drikker for meget alkohol, kan du altid få gratis rådgivning og alkoholbehandling hos os. Du har mulighed for, at være anonym og du behøver ingen henvisning fra din læge.

Telefonisk rådgivning eller tidsbestilling til indskrivningssamtale kontakt alkoholambulatoriet på 76 16 64 64. Hverdage mellem 08.00 og 12.00.

Hvilken hjælp kan jeg få?

Dit behandlingsforløb bliver planlagt sammen med dig, og kan bestå af individuelle behandlingssamtaler, samtaler med din familie, rådgivning til dine pårørende og eventuelt dine voksne børn, hjælp til at blive afruset og medicinsk behandling. Alkoholbehandlingen foregår ambulant i dagtimerne. Du kan fortsætte i job eller uddannelse og holde kontakten med din familie, mens du er i behandling. Behandlingen foregår på Sundhedscenteret, Fredensvej 3B, 6650 Brørup. Der skal altid være en forudgående aftale før fremmøde. Den medicinske samtale foregår i Esbjerg.

Jeg er pårørende til en der drikker

Hvis du er pårørende til en der drikker for meget alkohol, kan vi hjælpe dig. Et godt sted at starte er hos vores rådgivere, som gerne vil fortælle dig om mulighederne og vejlede dig i, hvad du skal gøre. Du kan kontakte os på Alkoholbehandlingens hovednummer 76 16 64 64.

I Danmark er der omkring 750.000 pårørende til mennesker med alkoholproblemer.
Alkohol & Samfund tilbyder hjælp til pårørende. Find viden, støtte og hjælp til at håndtere den situation, du befinder dig i, på Alkohol & Samfunds hjemmeside.

Akutmodtagelse for misbrugsafgiftning

Hvis du har brug for akut hjælp til afgiftning, eller hvis du har abstinenser, kan du henvende dig til psykiatrisk akutmodtagelse i Esbjerg. Psykiatrisk akutmodtagelse er døgnåben og kan yde akut hjælp i forbindelse med afgiftning. Der kan af og til være ventetid i akutmodtagelsen, så det er en god ide at ringe, før man møder op.

Psykiatrisk akutmodtagelse
Gl. Vardevej 101
6715 Esbjerg N
Tlf. 99 44 67 00

Links

Alkolinjen - Få gratis og anonym alkoholrådgivning i brevkasse, chat på telefon
Alkohol og Samfund
Netstof

Alkolinjen tlf. 80 200 500


Ring til rådgiveren på Sundhedsstyrelsens anonyme telefonrådgivning kl. 9 til 17 mandag samt kl. 11 til 17 tirsdag til fredag

Alkolinjen - Få gratis og anonym telefonrådgivning om alkoholproblemer

Drikker din far eller mor? Få gratis og anonym alkoholrådgivning

Alkolinjen for børn og unge

Børnetelefonen
Ring, skriv eller chat med BørneTelefonen. Det er gratis, og du er 100% anonym.

Find behandling og hjælp hvis du drikker for meget, eller er pårørende til en der drikker

Alkolinjen find hjælp