Stof

Hvis du er over 18 år, kan du få gratis rådgivning og behandling for stofmisbrug uden henvisning fra din læge. Er du pårørende til en stofmisbruger, kan vi også hjælpe dig med råd og vejledning.

Telefonisk rådgivning eller tidsbestilling til indskrivningssamtale kontakt misbrugscentret 76 16 64 00 eller 24 63 68 31. Telefontid hverdage 08:00-12:00.

Hvilken hjælp kan jeg få?

Dit behandlingsforløb bliver planlagt sammen med dig, og kan bestå af individuel behandling, gruppebehandling, samtaler med din familie, rådgivning til dine pårørende og medicinsk behandling.

Hvor og hvornår foregår behandlingen?

Misbrugsbehandlingen foregår ambulant i dagtimerne. Du kan fortsætte i job eller uddannelse og holde kontakten til din familie, mens du er i behandling.

Individuel ambulant misbrugsbehandling foregår på Brørup Sundhedscenter, Fredensvej 3 B, 6650 Brørup. Fremmøde altid efter aftale.

Substitutionsbehandling, Dagbehandling/gruppe og Motivationsbehandling foregår ved Center for misbrug i Esbjerg.

Behandlingen er uden egenbetaling for kommunens borgere og startes inden for 14 dage efter henvendelse.

Anonym rådgivning til unge under 18 og deres forældre. Kontakt Vejen Kommunes Rusmiddelskonsulent Palle W. Petersen tlf. 24 63 90 28.

Anonym misbrugsbehandling

Tilbud til voksne (over 18 år) om gratis anonym støtte, rådgivning og behandling for stofmisbrug. Tilbuddet kræver ikke henvisning.

Anonym misbrugsbehandling