Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Søg job som timelønnet ledsager

Søg job som ledsager for borgere i Vejen Kommune, som har behov for en følgesvend, når de skal ud.

Søg job som timelønnet ledsager

Som ledsager skal du ledsage borgeren til de aktiviteter som de ønsker at deltage i. Det kan være udflugter, familiebesøg, cafeture, biografture, shopping eller alt muligt andet.

Om ledsagerordningen

Ledsageordningen er en lovbestemt ydelse efter serviceloven § 97, der kan ydes til personer mellem 18 og 67 år, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke kan færdes på egen hånd uden for hjemmet uden ledsagelse. Det kan f. eks være mennesker med svære bevægelseshandicap, herunder kørestolsbrugere, blinde og stærkt svagsynede, mennesker med erhvervet hjerneskade mf. Ledsageopgaver er forskellige i forhold til hvilket handicap borgeren har.

Ledsageordningen omfatter selve ledsagelsen og de funktioner, der er direkte forbundet med den. Du bliver en ”levende spadserestok” og ledsagetiden skal bruges udenfor borgerens hjem til selvvalgte aktiviteter.

Du er ikke besøgsven, en social ven eller en ”hjemmehjælper.

De fleste borgere med nedsat funktionsevne har et ønske om et aktivt liv på lige fod med alle andre borgere Ledsageren er ansat til at ledsage mennesker, der er bevilliget ledsagelse, der har til formål at give personer med betydelige funktionsnedsættelser:

  • Bedre muligheder for at opleve og deltage i aktiviteter udenfor hjemmet.
  • Øget selvstændighed i det daglige liv.
  • Øget ansvar for egen tilværelse.
  • Øge borgernes muligheder for normalisering og integration i samfundet.

Personer, der opfylder betingelserne for at få ledsagelse, har ret til op til 15 timers ledsagelse pr måned, og det er borgeren alene der bestemmer hvad der ønskes ledsagelse til. Eksempler kan være: Indkøbsture, cafebesøg, gå og fisketure, biograf og teaterture, motion og sportsaktiviteter, kirkebesøg, frisør mv. besøg hos venner og familie, fester, koncerter, rejser. Borgerne kan opspare sine ledsagetimer til senere brug. Opsparingen gælder et halvt år bagud. Derefter bortfalder de ældste timer.

Når ledsageren udfører sine arbejdsopgaver, forventes det, at ledsageren agerer respektfuldt i dialog med borgeren.

Under ledsagelsen forventes det, at ledsageren kan være fleksibel/omstillingsparat, engageret, har fysisk og psykisk overskud, kan være nærværende, oprigtig, præsentabel, og have situationsfornemmelse, og samtidig medvirke til gode oplevelser.

Hvilke sekundære kvalifikationer ledsageren skal være i besiddelse af afhænger af ledsageopgavens karakter, hvilket vil sige hvordan borgerens personlighed og handicap er set i forhold til ledsagelsens indhold.

Efter vi har modtaget din ansøgning, kaldes du ind til en samtale. Inden første ledsagelse, vil der blive lavet en vurdering af match mellem borger og ledsager. Dette hvis der er særlige hensyn at tage for både ledsager og borger.

Ledsageren bliver kontaktet af ledsagerordningen og får en udførlig beskrivelse af ledsageropgaven inden opstart. Ledsager og borger mødes i borgerens hjem inden den første egentlige ledsagelse. Det er vores erfaring, at både borgeren og ledsageren er glade for det, da det giver begge parter en tryghed. Formålet med mødet er også, at sikre at ledsageren er klædt på til opgaven og kan stille relevante spørgsmål inden ledsagelsen går i gang.

Du ansættes som timelønnet, under overenskomsten for handicapledsagere. Timelønnen er 157,42 kr. + eventuelle arbejdstidsbestemte tillæg.

Du er selv ansvarlig for at indberette de timer du har arbejdet, via en elektronisk løsning.

Nikoline Rosenbæk

Handicap & Socialpsykiatri

Ring til os

Bemærk

Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID. På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.

Denne side er printet den 13-11-2025 14.28

Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.

Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

Ros og ris til hjemmesiden

Hold dig opdateret om Vejen Kommune

Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen


CVR-nummer 29189838

Genveje