COVID-19- og influenzavaccination
Du kan i perioden fra 2. oktober 2023 - 15. januar 2024 bestille tid til vaccination, og som vanligt vil du modtage en invitation via Digital Post eller via fysisk brev, hvis du er fritaget for Digital Post.
Målgrupper for vaccination
65 år +
Borgere 65 år og ældre vil modtage invitation i løbet af september. Vaccination kræver tidsbooking på både regionens vaccinationscentre og på apotekerne. Tidsbooking foregår på www.vacciner.dk.
Under 65 år
Personer under 65 år med udvalgte kroniske sygdomme, gravide og personer med svært nedsat immunforsvar skal som sidste år udfylde en tro- og loveerklæring på www.vacciner.dk, før de kan booke tid til vaccination.
Børn
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn mellem 2 og 6 år vaccineres med næsespray mod influenza. Hvis dit barn ikke tidligere er vaccineret mod influenza, skal dit barn vaccineres ad to omgange. Der skal gå 28 dage mellem hver vaccination. Dit barn skal kun have én vaccination mod influenza, hvis dit barn tidligere er blevet vaccineret mod influenza.
Når du bestiller tid, kan du se, om dit barn skal vaccineres en eller to gange.
Vaccination på plejehjem
Regionen vil i samarbejde med kommunerne også stå for vaccination på plejehjem og vaccination i hjemmet hos immobile borgere.
Hvor kan du blive vaccineret?
Hvis du har modtaget en invitation, kan du bestille tid til vaccination på et af Region Syddanmarks 8 vaccinationssteder:
- Odense
- Svendborg
- Esbjerg
- Sønderborg
- Aabenraa
- Kolding/Vejle
- Ærø Sygehus
Eller på:
- Brørup Apotek
- Vejen Apotek
- Rødding Apotek
Hotline
Ved spørgsmål eller udfordringer i forbindelse med bestilling af tid til vaccination kan regionens hotline kontaktes på tlf. 99 44 07 17 (bemærk venligst, at telefonerne er åbne tirsdage og torsdage mellem kl. 10.00 og 12.00)
Du kan også læse mere på Region Syddanmarks hjemmeside om vaccinationsindsatsen efterår/vinter 2023/2024
Her kan du give konstruktiv feedback til redaktøren af denne side
Skriv en kommentar til siden.
Vi følger op på alle henvendelser, men husk at dette er feedback til denne side og hjemmesiden vejen.dk.
Bemærk, at følsomme og/eller fortrolige personoplysninger ikke må sendes via feedback, men i stedet skal sendes via Digital Post.