Hjælp i særlige tilfælde - enkeltydelser
Er du i en vanskelig situation, kan du søge om økonomisk tilskud til en række udgifter (enkeltydelser).
Læs om enkeltydelser
Du skal søge inden du selv betaler eller påtager dig udgiften. Det er en betingelse, at du ikke selv kan betale. Før du søger, skal du desuden have undersøgt, om du kan få hjælp andre steder, fx banklån, afdragsordning, boligstøtte eller SU-lån.
Hvis du vil søge om en enkeltydelse skal du kontakte Borgerservice på telefon 79 96 67 98 for at få et ansøgningsskema.
Sammen med ansøgningen skal du aflevere:
- Dokumentation for dine indtægter
- Dokumentation for dine udgifter fx kvitteringer eller udskrifter fra betalingsservice
- Posteringsoversigter fra alle dine bankkonti for de seneste 3 måneder
- Dokumentation for det du søger om hjælp til, fx prisoverslag, udkast til lejekontrakt, regninger eller rykkerskrivelser
- Samtykke til indhentning og videregivelse af oplysninger
Hvis du søger om hjælp til indskud/depositum, må du ikke underskrive lejekontrakten inden du søger, da det kan give afslag.
Hvis du er gift, har din ægtefælles økonomi også betydning for din ansøgning.
Ansøgningsskemaet med dokumentation skal afleveres / sendes til Borgerservice.
Personligt fremmøde
Borgerservice, Rådhuspassagen 3, 6600 Vejen
Postadresse
Vejen Kommune, Borgerservice, Rådhuspassagen 3, 6600 Vejen
Enkeltydelser
Borgerservice
Ring til os
Skriv til os
Bemærk
Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID. På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.
Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.