Vandløb

Vandløbsloven

Vandløbsloven indeholder regler for vandløbenes benyttelse og beskyttelse. Hovedreglen er at:

  • alle vandløb skal vedligeholdes

  • alle ændringer af vandløb skal godkendes af vandløbsmyndigheden

  • der skal altid tages hensyn til vandløbenes miljø

Loven gælder for alle vandløb. Det drejer sig om:

  • åbne vandløb, herunder grøfter og kanaler

  • rørlagte vandløb, herunder dræn

  • naturlige og kunstige vandløb

  • små og store vandløb

  • offentlige og private vandløb

  • anlæg og bygværker i og ved vandløb fx broer og overkørsler

Samtidig beskriver loven de rettigheder og pligter, som gælder for lodsejere, vandløbsmyndighed og andre brugere af vandløbene.

Mange vandløb er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Du kan læse mere på siden Naturbeskyttede vandløb.