Vandværker

For at sikre en god og forsvarlig standard af vandværkernes anlæg gennemfører Vejen Kommune et periodisk tilsyn på alle vandværkerne. Endvidere sikrer kommunen, at den lovpligtige analysekontrol med vandværksvandet overholder de gældende krav.

Vandværkernes analyseresultater lagres i den landsdækkende Jupiter-database. Her kan du finde samtlige data.

I hvilket vandværks forsyningsområde bor jeg?

I kommunens vandforsyningsplan er der et kort over vandværkernes forsyningsområder. Enkelte tyndtbefolkede områder er ikke planlagt forsynet fra et alment vandværk. Ejendomme i disse områder skal derfor forsynes med drikkevand fra egen boring.