Privat drikkevand
Vand fra private boringer og brønde skal kontrolleres hvert 5. år, når vandet bruges i flere husholdninger eller i udlejede boliger, hos dagplejere, bed & breakfast, restaurationer, campingpladser o.lign.
Kontrollen bestilles og betales af ejendommens ejer. Vandprøven skal udtages og analyseres af et godkendt laboratorium. Kopi af analyseresultatet skal sendes til Vejen Kommune. I infoboksen kan du finde mere information om hvad de enkelte analysetal betyder.
Vand fra private boringer, der alene bruges i en enkelt husholdning, skal ikke kontrolleres.
Hvad kan jeg selv gøre?
Et forhøjet indhold af bakterier og/eller nitrat udgør de hyppigste fejl ved vand fra små vandforsyninger. Det forhøjede indhold af nitrat er der sjældent nogen nem løsning på, da det skyldes en for stor udvaskning af kvælstofgødninger fra landbruget.
De bakteriologiske problemer skyldes derimod utætheder ved og omkring boringen/anlægget.
Sørg derfor altid for, at:
- der ikke kan trænge overfladevand ind i brønden/boringen
- forerørspakningen er tæt
- alle rørføringer, hydrofor og behandlingsanlæg er intakte og velholdte.
Her kan du give konstruktiv feedback til redaktøren af denne side
Skriv en kommentar til siden.
Vi følger op på alle henvendelser, men husk at dette er feedback til denne side og hjemmesiden vejen.dk.