Plettet gøgeurt

Foto: Sam Bøgesgaard Sørensen

Der er knyttet megen folkehistorie til gøgeurter. En forklaring på navnet er, at gøgeurterne blomstrer samtidig med at gøgen kukker. Gøgeurternes rødder har også været brugt som elskovsmidler.

Plettet gøgeurt har rosafarvede blomster og smalle, plettede blade og kan blive op til 40 cm høj. Selvom den har farvestrålende blomster, har den ingen nektar, og den snyder dermed bestøverne, som typisk er uerfarne humlebier.

Planten vokser i næringsfattige moser og på heder og blomstrer i juni-juli. I Vejen Kommune findes plettet gøgeurt ved Stilde Å, Holme Å, Drostrup Å, samt i Åtte Bjerge og Klelund Plantage. Den hører til orkidéfamilien og er fredet som alle andre orkidéer i Danmark.

Video på Youtube - se den plettede gøgeurt