Løvfrø

Foto: Biopix/S.D. Lund 

Løvfrøen er Danmarks mindste frø med en størrelse på 3,5-5 cm. På trods af den beskedne størrelse kvækker den meget højt og kan høres op til 1 km væk fra vandhullet. 

Med sin stærke grønne farve og hæfteskiver på fødderne, ligner løvfrøen et indslag fra de tropiske regnskove. Uden for yngletiden opholder den sig i buskadser med brombær, tjørn og hassel og gerne i en højde af 1 meter eller mere.

Løvfrøen kræver rene og varme vandhuller. Det betyder, at vandhullet ikke må være overskygget af træer. Frøen tåler heller ikke fisk i vandhullet, da de spiser ynglen.

På landsplan er løvfrøen en sjælden art, der er gået meget tilbage. I Vejen Kommune findes løvfrø i enkelte vandhuller i Jels-området og muligvis også i Rødding-området.

Video på Youtube - Mød Løvfrøen