Fjerbenet vandnymfe

Foto: Biopix/N. Sloth

 Vandnymfer er en gruppe af guldsmede. De er mindre og mere spinkle end de egentlige guldsmede. De kendes desuden på, at vingerne i hvilestilling er foldet sammen langs bagkroppen.

I Danmark har vi 20 arter af vandnymfer. De ses ved vandhuller, søer og vandløb. Vandnymfe-ungerne lever i vand i 1-3 år og går herefter på land for at forvandle sig til et voksent individ med vinger. Når vandnymferne parrer sig, hænger hannen og hunnen sammen som et karakteristisk parringshjul og flyver i den periode lidt kluntet rundt. 

Fjerbenet vandnymfe er en af de mest sjældne vandnymfer i landet. Den findes kun tre steder, heraf er det ene sted ved Jels-søerne. Den er relativ let at kende, da den har nogle meget brede, hvide skinneben.

Video på Youtube - Mød Fjerbenet Vandnymfe