Engblomme

Foto: Inge Nagstrup

Med sine store, runde og klart gule blomster lyser engblommen op i engen. Tidligere var arten almindelig og kvinderne på gårdene plukkede engblommer til vasen i den fine stue.

I dag er engblommen blevet en sjælden art, da engene i mange tilfælde er blevet drænet eller ikke længere bliver afgræsset. Engblommen kan ikke klare sig i konkurrencen med høje græsser eller buske.

Engblommen blomstrer i maj-juni. Det er en flerårig staude, som bliver op til 70 cm høj. Den findes hist og her i engene og moserne langs kommunens store vandløb: Holme Å, Holsted Å, Sneum Å og Kongeåen.

Video på Youtube - Se den smukke engblomme