Birkemus
Foto: Julie Dahl Møller
Birkemus er Danmarks mest sjældne mus. Den er let genkendelig på den lange sorte rygstribe, der går fra øjnene og ned til haleroden. Kroppen er 5-8 cm lang, mens halen kan være op til 11 cm lang.
Den lange hale fungerer som støtte og balancehjælp, når den klatrer rundt i vegetationen. I oktober - april/maj sover birkemusen vintersøvn i en rede, som den laver af græs og mos. I modsætning til andre mus, får den ikke ret mange unger. Den bliver først kønsmoden i sit andet leveår og hunnerne kan kun føde ét kuld om året på ca. 5 unger.
Birkemus lever i forskellige områder, lige fra skov, hede og eng til dyrkede marker. I Vejen Kommune er den fundet i Holme Ådal ved Hovborg.
Her kan du give konstruktiv feedback til redaktøren af denne side
Skriv en kommentar til siden.
Vi følger op på alle henvendelser, men husk at dette er feedback til denne side og hjemmesiden vejen.dk.