Fortidsminder

Hvad er et fortidsminde?

Gravhøjene udgør langt den største gruppe fredede fortidsminder, og også dysser og jættestuer er talrigt repræsenteret.

Køkkenmøddinger, vigtige oldtidsbopladser, veje mv. kan også være fredet, selv om de ikke syner af meget på jordoverfladen. Endelig er flere anlæg fra nyere tid fredet, f.eks. forsvarsanlæg og mindesmærker. Ligesom sten- og jorddiger kan også være fredet.

Hvorfor er et fortidsminde beskyttet?

I 1807 begyndte den systematiske registrering af fredede fortidsminder i Danmark, men interessen for de synlige fortidslevn i landskabet går meget længere tilbage. I begyndelsen af 1900-tallet blev mange fortidsminder fjernet, hvilket førte til første lov om fredede fortidsminder blev underskrevet i 1937.

Hvad må man?

Fortidsminder, f.eks. gravhøje, må ikke ødelægges eller fjernes. Der må heller ikke ske udstykning eller lignende gennem et fortidsminde. Inden for 2 m fra fortidsmindet må der heller ikke jordbearbejdes, gødes og/eller plantes. Slots- og Kulturstyrelsen har ansvaret for fortidsminderne, der alle beskyttet mod ødelæggelse.

Desuden er der omkring alle synlige fortidsminder en 100 m beskyttelseslinje, som kommunen administrerer. Du kan få flere information om beskyttelseslinjer ved at klikke her.

Kan jeg få dispensation?

Slots- og Kulturstyrelsen giver kun dispensation til ændringer i særlige tilfælde. Du får derfor kun dispensation til at udføre arbejdet, hvis der er tale om en nødvendig ændring. 

Nødvendige ændringer kan f.eks. være etablering af anlæg eller installationer, som er pålagt ejer af en anden myndighed.

Hvis du vil søge om dispensation hos Slots- og Kulturstyrelsen kan du følge linket i infoboksen.

Hvilke fortidsminder er beskyttede?

Se vejledende kort over beskyttede fortidsminder i Vejen Kommune ved at følge linket i infoboksen. Kontakt Teknik & Miljø, hvis du er i tvivl eller har spørgsmål.

Museet på Sønderskov gør stadigvæk mange spændende arkæologiske fund. På museets hjemmeside kan du bl.a. finde informationer om de seneste fund - følg linket i infoboksen.