Etablering af legeplads på Grønhøjgade i Vejen

Nymans Have

På Grønhøjgade i Vejen opføres en særlig legeplads med Pippi-tema. Legepladsen placeres på en almindelig parcelhusgrund i et boligkvarter lige som Pippis hus. Pippi-temaet er oplagt, da Pippis tegner, Ingrid Nyman, er fra Vejen.

Legepladsen henvender sig særligt til de yngre børn. På grunden opføres et stort legehus med verandaer og en masse legemuligheder. Fra huset kan man bevæge sig ud på en balancebane, hvor man blandt andet kan kravle op på Pippis hest.

På legepladsen vil der også være mulighed for at spille bold samt at løbe op og ned af bakkerne og kravle igennem bakkerne.