Ofte stillede spørgsmål

Affaldet bliver hentet

Hvornår får jeg tømt?

Du kan se hvornår du får tømt dine beholdere her

Tømningstidspunkter

Hvad koster det?

Du kan finde alle priserne for affaldshåndtering i Vejen Kommune her.

Priser for affaldshåndtering

Hvor skal beholderen stå?
Mit affald er ikke blevet hentet, hvad gør jeg?

Er din skraldespand ikke blevet tømt som forventet? Giv os besked her

Manglende tømning

Husk du skal have dit nemID klart. 

Kan jeg få en SMS, inden min beholder bliver tømt?

Ja, du kan tilmelde dig vores SMS-service. Så får du en SMS dagen før vi kommer. Det koster ikke noget at modtage SMS.

Tilmeld dig SMS-service

Hvad gør jeg hvis jeg har ekstra affald?

Hvis du får behov for en ekstra tømning, skal du bestille den direkte hos renovatøren på telefon 70 23 23 76 eller i boksen "Selvbetjening".

En ekstratømning af din restaffaldsbeholder koster 64,06 kr. 

En ekstra tømning af dit genbrugsbeholder koster 99,66 kr. 

Renovatøren sender dig en regning på beløbet.

Du kan også få en ekstra, klar pose sammen med din normale tømning. Det koster 17,30 kr. for en pose. 

Kan jeg bestille en ekstra beholder?

Ja

Hvis du er blevet så god til at sortere, at du ikke har plads nok i én genbrugsbeholder, kan du nu bestille en ekstra beholder.

En ekstra beholder koster 345 kr. inklusive moms for et år.

Husk du skal have dit NemID klart.

Hvad må jeg ikke putte i genbrugsbeholderen?

Det må ikke komme i genbrugsbeholderen:

  • Mælke- og juicekartoner
  • Pizzabakker
  • Kødbakker
  • Ketchup- og remouladedunke og lignende
  • Dunke med faremærkning
  • Porcelæn og keramik
  • Vinduesglas
  • Elpærer
  • Flamingo
  • Urtepotter
  • Bøger

Nogle af disse ting skal afleveres på genbrugspladsen og andre skal smides i beholderen til dagrenovation.

Hvad gør jeg hvis min fryser står af?

Hvis din fryser er gået i stykker....

og indholdet er blevet fordærvet, skal du ringe til
Affald og Genbrug - Vejen Kommune på 79 96 62 42

Når du har aftalt det med kommunen, kan du aflevere indholdet på: 
Vejen Kommunes Omlasteplads, Koldingvej 30 A, 6600 Vejen

Men husk at ringe til kommunen først.
Den rengjorte fryser kan du aflevere på genbrugspladsen.

Hvad gør jeg med aske?

Smider du aske i hovedet på skraldemanden...? Nej, vel?

Pak asken ind - den støver

Mange har brændeovn i hjemmet og endnu flere bruger grillen flittigt. Det betyder at der ofte er aske i skraldespanden. Det gør heller ikke noget hvis bare asken er pakket forsvarligt ind - i en avis eller pose eller andet. Er asken ikke pakket ind, får skraldemændene askestøvet i hovedet når de tømmer din skraldespand.

Skån din skraldemand. Pak asken ind hver gang.

Du skal også sikre dig, at der ikke er gløder i asken.

Hvis du har en kompostbeholder, kan du kompostere asken - den indeholder værdifulde plantenæringsstoffer. Det gælder dog kun hvis man brænder rent træ.

Hvad med medicinrester og kanyler?

Er du privat borger så skal medicinrester og kanyler afleveres på apoteket.

Der gælder andre regler for virksomheder: 
Se mere om medicinrester og kanyler fra landbrug

Hvad med porcelæn?

Må porcelæn komme i genbrugsbeholderen sammen med glas?

Nej

Selv små stykker keramik og porcelæn kan ødelægge produktionen af nyt glas. Keramik og porcelæn kan du aflevere på genbrugspladsen i containeren til Sanitet.

 

Hvad med gavepapir og gavebånd?

Må gavepapir og gavebånd komme i genbrugsbeholderen?

Nej.

Gavepapir er ofte belagt med plastik og glimmer mm. og fibrene egner sig ikke til genbrug. Gavebånd egner sig heller ikke til genbrug. Du skal derfor lægge begge dele i din dagrenovationsbeholder eller aflevere det på genbrugspladsen i containeren til Småt brændbart.

Hvad med mælke- og juicekartoner?

Må mælke- og juicekartoner som er skyllet komme i genbrugsbeholderen?

Nej.

Kartonerne er ikke kun pap, men et blandingsprodukt. Derfor skal du lægge dem i din dagrenovationsbeholder.

Hvad med urtepotter og blomsterbakker?

Må urtepotter og blomsterbakker komme i genbrugsbeholderen?

Nej.

Ofte vil der sidde indtørret jord i potterne og bakkerne, og de kan derfor ikke genbruges. Du skal derfor lægge dem i din dagrenovationsbeholder.

Hvad med rammer fra sodavand og øl?

Må rammer fra sodavand og øl komme i genbrugsbeholderen?

Ja.

Men skil plastfolien og pappet fra hinanden og læg begge dele i rummet til papir mm.