Sådan sorterer du dit madaffald

Det må du komme i din beholder til madaffald:

  • Madaffald, råt og tilberedt
  • Ris, pasta og morgenmadsprodukter
  • Kød, fisk, ben og knogler
  • Brød og kager
  • Frugt og grøntsager
  • Sovs og fedt
  • Pålæg
  • Æg og æggeskaller
  • Nødder og nøddeskaller
  • Kaffegrums og kaffefiltre
  • Teblade og tefiltre
  • Brugt køkkenrulle
  • Afskårne blomster


Husk, at madaffald altid skal i de poser du får udleveret af Vejen Kommune. Det er en rigtig god ide at binde knude på dem for at minimere lugtgenerne. Er dit madaffald meget vådt, kan det også være en god idé at bruge 2 poser.

Du må ikke aflevere "løst affald" i beholderen, med undtagelse af fx afskårne blomster, majs- og rabarberblade, der ikke er så snaskede.

Det må ikke komme i beholderen til madaffald

  • Jord
  • Dyrestrøelse (fx kattegrus og halm fra kaniner)
  • Madaffald i emballage
  • Potteplanter

Sådan får du poser og køkkenkurv

Mangler du bioposer og køkkenkurv, kan du både bestille det online eller hente det på din nærmeste genbrugsstation eller på flere af byens biblioteker.

Hvad sker der med dit madaffald?

Dit sorterede madaffald samles ind og transporteres til et forbehandlingsanlæg. Her renses og moses madaffaldet til pulp, som er en slags flydende grød. Pulpen samles i en tank, hvor biogassen stiger til vejrs og kan indkapsles. Biogassen bruges til produktion af varme, el og drivmidler. Resten af pulpen bliver til gødning, som bruges på markerne. Gødningen indeholder vigtige næringsstoffer, som nu er tilbage i naturens kredsløb